Corona-krisen har påvirket os alle dybt, ramt familier overalt i landet og efterladt hele brancher i åndenød. Kulturlivet ikke mindst, for vi er vant til at mødes og dyrke kunsten og kulturen sammen.
Heldigvis er der nu efter mange ugers isolation lys for enden af tunnelen, og det gode råd om ”sammen hver for sig” afløses af et ægte SAMMEN om musikken, teatret, billedkunsten og kulturlivets mange andre former.
HAVE er en del af dansk kulturliv, og for os er det afgørende, at corona-krisen ikke afløses af en kulturkrise. Derfor har vi defineret en startpakke, som skal gøre det lidt lettere for os alle at komme i gang igen.
De næste 3 måneder kan høj som lav, store som små aktører i dansk kulturliv benytte sig af vores startpakke til at kickstarte salget til en forestilling, fortælle om et nyt initiativ i skyggen af krisen, eller ganske enkelt til at genetablere kontakten til publikum og medierne.
Med coronapakken får du

-
En times strategisk rådgivning
-
En times medietræning
-
Produktion af en pressemeddelelse med efterfølgende udsendelse
-
Direkte kontakt til 5 medier
-
En social media video med tilhørende anbefalinger til spredning