Er du HAVEs nyePR-talent i Aarhus?

Så kan du blive en del af vores skræddersyede bloom-forløb

Har du lyst til at være med fra start til slut på pressekampagner for nogle af landets førende kulturinstitutioner? Drømmer du om at formidle historier om alt fra festivaler og awardshows over spillefilm og musicals til erhvervskonferencer og humanitært arbejde? Og har du mod på at bringe dine kommunikationskompetencer i spil på små teams med et stort ansvar? Så skal du i praktik hos HAVE! Netop nu søger vi et ambitiøst PR-talent, der har lyst til at blive en del af vores Aarhus-kontor i efterårssemestret 2020.

Som PR-praktikant hos HAVE bliver du press associate og en del af vores skræddersyede talentforløb BLOOM. Du bliver en del af et udviklende, inspirerende og socialt bureau, hvor størstedelen af de 25 ansatte selv har trådt deres første karriereskridt som praktikanter. Du får et unikt indblik i det danske kulturliv og får oparbejdet et solidt branchenetværk. Og så er du med hele vejen, når alt fra film, teater og festivaler til projekter for NGO’er og erhvervslivet skal ud og leve i offentligheden.

HAVE har base på Nørrebro i København med en mindre afdeling i Filmbyen i Aarhus. Som press associale i Aarhus bliver du en del af et lille engageret team, der leder de fleste af vores jyske projekter i samarbejde med kollegaerne i København. Vi har en del rejseaktivitet rundt i landet, og vi er ofte i hovedstaden for at mødes med vores kollegaer og kunder på den anden side af bæltet. Ikke mindst har du tæt kontakt til vores praktikantteam på Nørrebro, bl.a. når vi afholder BLOOM-workshops, oplæg og fredagsbarer.

Som en del af vores PR-talentteam vil du spille en afgørende rolle i eksekveringen af kommunikationsprojekter for store danske kulturinstitutioner. Vi arbejder i små teams, hvor du lynhurtigt vil få et stort ansvar i samarbejde med nogle af branchens dygtigste kommunikatører og rådgivere. Vores kunder og projekter tæller bl.a. DR, TV 2, Nordisk Film, samt en række af landets mest markante teatre, festivaler, awardshows, events og konferencer, tv-shows og NGO’er.

Som led i BLOOM-forløbet har vi fokus på din individuelle udvikling og læring gennem hele praktikperioden. Derfor får du løbende feedback af den ansvarlige presserådgiver på dine projekter, udviklingssamtaler med praktikantvejlederen hver tredje uge, månedlige faglige workshops samt inspirerende praktikantdage ude af huset. Du er selv med til at skræddersy dit forløb i samarbejde med praktikantvejlederen, da det er afgørende for os, at forløbet udfordrer og udvikler netop dig og ruster dig bedst muligt til din videre karriere.

Det får du ud af BLOOM-forløbet hos HAVE:

  • Du får styrket din faglige selvtillid, får afprøvet din teori i den ”virkelig” verden og bliver klogere på, præcis hvilke kommunikationsdiscipliner du brænder for.
  • Du får blik for den gode historie i alle typer projekter.
  • Du får indgående kendskab til processerne i en pressekampagne fra idé til eksekvering.
  • Du får et omfattende netværk blandt alt fra skuespillere, instruktører, filmdistributører og erhvervsledere til journalister, redaktører og tilrettelæggere.
  • Du lærer at strukturere et projekt fra start til slut og bevare overblikket, mens du har gang i mange opgaver.

Den ideelle BLOOM-ansøger er:

  • Begejstret for kommunikationsfagets mange discipliner
  • En dygtig skribent og mundtlig formidler
  • Velorienteret om aktuelle tendenser i kulturbranchen
  • Initiativrig, ansvarsbevidst og selvstændig
  • Hurtig til at sætte sig ind i nye projekter og opgaver
  • Struktureret, organiseret og trives i en travl hverdag

Ansøgningen sendes til peter.storgaard@have.dk snarest muligt – skriv ”talent Aarhus” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!