Kontoransvarlig studentermedarbejder
(10 timer pr. uge) søges til HAVE A/S

Har du lyst til at blive en del af landets førende kommunikationsbureau inden for kultur og underholdning? Vi har brug for en kompetent kontoransvarlig, der kan understøtte den daglige drift 10 timer om ugen.

I praksis vil du stå for dialogen med følgende:

  • Udbydere af internet-, avis- og telefonabonnementer
  • Elektriker, vinduespudser, rengøringsfirma og tilsvarende services
  • Bygningens vicevært (reparationer, parkering, postkasser mv.)
  • Vores piccoline

Du vil desuden stå for:

  • Indkøb og vedligehold af IT-udstyr
  • Indkøb og vedligehold af planter
  • Løbende servicering af printer og kopimaskine

Vi er på udkig efter en studentermedhjælp med luft i det ugentlige skema. Ansøgningen sendes til Johannes Mandal på johannes@have.dk senest d. 15. september – skriv ”Kontoransvarlig” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om HAVE A/S
HAVE A/S er landets førende kommunikationsbureau inden for kultur og underholdning. Firmaet sidder med pressekampagner og rådgivning for en lang række af landets førende kulturinstitutioner, festivaler, museer, tv-stationer, teatre og filmselskaber. I de senere år har HAVE også lagt mange kræfter og ressourcer i den overordnede udvikling af det samlede danske kulturliv.

Endelig står virksomheden også bag såvel sit eget nyhedsmedie for scenekunst, Teaternyheder.dk, samt et stigende antal tv-produktioner – herunder Christian Haves populære talkshow KulturHave og nyhedsudsendelserne Kulturpulsen og Teaternyheder, der alle produceres i samarbejde med dk4.