Finansloven – hvordan bliver kulturinstitutionerne en del af den?
Vi kan nok alle se det for os. Det årlige pressemøde, sidste tirsdag i august, hvor finansministeren præsenterer regeringens forslag til næste års finanslov. Dagen er langt fra afslutningen på finanslovsprocessen – og heller ikke begyndelsen. De færreste kender processen for finansloven og ved derfor heller ikke, hvornår man skal være parat, hvis man ønsker at påvirke resultatet til gavn for ens egen institution.
For embedsmændene i Finansministeriet er arbejdet med finansloven sikkert ikke et hamsterhjul, men i hvert fald en proces, som kører i helt faste rammer og med faste terminer. På grund af folketingsvalget sidste efterår blev processen udskudt, og dermed har det også været uklart for mange, hvornår man som kulturinstitution skulle arbejde for at få folketingets støtte til et projekt eller til driften af ens institution. Normalt er rytmen meget stabil, så det er også relativ nemt at sætte sig ind i, hvornår man selv skal begynde at tale med de relevante politikere om, og hvordan man kan få støtte på finansloven.
Hvorfor er finansloven særlig?
Finansloven er statens budget for det kommende år. Derfor er det nok også en af de vigtigste love. Den består af en række politiske aftaler, der bestemmer, hvor meget den danske stat på den ene side skal opkræve i skatter og afgifter, og hvor meget staten på den anden side skal bruge til fx offentlig velfærd – og dermed også til kultur.
Den sidste uge i august fremlægger regeringen sit forslag til næste års finanslov, hvorefter de andre partier fremlægger deres ændringsforslag. Forhandlingerne går derefter i gang i oktober og november. Kunsten er at nå til enighed før december, hvor finansloven skal vedtages. Undervejs fyger det med udsagn om uansvarlighed og manglende mod til at prioritere gennem luften i både medier og i folketingssalen på trods af, at der er meget få midler ud af den samlede finanslov, der reelt set er til debat fra år til år.
Finansloven er også et værktøj til at styre samfundsøkonomien med, så der skabes bedre balance mellem statens, borgernes og erhvervslivets forbrug. I alt har finansloven udgifter for næsten 950 mia. kr., som staten hvert år skal have dækket ved at opkræve skatter og afgifter.
Uden en årlig finanslov kan staten hverken udbetale lønninger til de offentligt ansatte eller holde statsapparatet i gang. Og fordi alle statens udgifter skal være indregnet i finansloven, er forhandlingerne ofte meget vanskelige. Det er ved disse forhandlinger, grundlaget for de fleste andre politiske initiativer i løbet af året lægges, og det er her, de største forlig indgås. Derfor er finansloven så vigtig. Alle partier ønsker af den grund at sætte deres særlige fingeraftryk, så de bagefter kan fortælle vælgerne, at de har haft indflydelse på, hvordan staten bruger sine penge og kommer til forhandlingerne med deres egne krav, som oftest er opstået på baggrund af samtaler med repræsentanter fra forskellige sektorer – fx et teater, museum eller en kommune. Da regeringen jo skal have flertal til at stemme for finansloven, er den nødt til at tilbyde sine støttepartier, at de kan få nogle af deres mærkesager gennemført. Det er ofte de helt specifikke initiativer, som kommer på banen som den sidste del af forhandlingerne, og som blandt andet gavner kulturinstitutionerne. Nogle kulturinstitutioner er meget professionelle i deres lobby-arbejde med at få politisk opmærksomhed – og i sidste ende støtte. Det er de blandt andet fordi de ved, hvornår de skal sætte ind.
Hvordan er finanslovsprocessen - og hvornår skal man selv på banen?
Tidsforløbet for finansloven er fastlagt i Grundlovens § 45 hedder det: “Stk. 1. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.”
Inden da har Finansministeriet præsenteret de enkelte ministerier for en økonomisk ramme, som ministerierne hver især skal udfylde med konkrete forslag. Det vil sige, at ministerierne får et vist beløb, som de kan fordele til deres forskellige udgifter. Derefter afleverer ministerierne deres bidrag til finanslovsforslaget i løbet af maj-måned på baggrund af drøftelser med deres parlamentariske flertal.. For den nuværende regering, som jo er en flertalsregering, vil det være kulturordførerne fra hhv. Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Ministeriets forslag rummer forslag til de initiativer og områder, kulturministeren på vegne af regeringen prioriterer og derfor også på baggrund af de henvendelser, de har fået om støtte, som de vælger at gå videre med. Så vil du og din kulturinstitution gerne være med på regeringens finanslovsforslag, er det også i løbet af foråret, du skal gøre dit lobby-arbejde færdigt og sikre dig, at såvel regeringen, som ordførerne og også Folketingets Kulturudvalg ved, at din institution findes, at I har brug for at få forlænget eller øget driftsstøtte, midler til et projekt eller andet, I ikke selv kan finansiere.
Inden sommerferien skriver Finansministeriet bidragene sammen til regeringens samlede finanslovsforslag. Som man kan se af årshjulet er det også inden ferien, at regeringen aftaler med landets kommuner og de fem regioner, hvor stor en del, de får det kommende år. Med alt det på plads kan embedsapparatet gå på sommerferie.
Som sagt, så præsenteres forslaget til finanslov altid den sidste uge i august. Og oftest om tirsdagen af en eller anden grund. Herefter vil det være undtagelsen, at regeringen selv ændrer i forslaget. Men dermed ikke sagt, at det er på plads. For efterårets forhandlinger med Folketingets partier kan betyde ændringer, som først ses, når den endelige aftale er faldet på plads. Det vil sige, at man som kulturinstitution også i løbet af efteråret skal sørge for at have styr på sit lobby-arbejde, så alle relevante politikere arbejder for at fremme jeres sag. Både de lokalt valgte og de som kan have en interesse i at støtte jer. Det er en selvstændig opgave, som heller ikke er svær, men som skal planlægges, så ens budskaber trænger igennem – eventuelt ved brug af presse og nyhedsmedier. Har man styr på det, kan de øvrige partier nemlig gøre støtte til specifikke projekter til en del af aftalen. Det ser vi hvert år, når selve aftaleteksten offentliggøres. Også i år, hvor man kan føre flere af initiativerne direkte tilbage til et af de partier, som er med i aftalen om finansloven for 2023.
Forhandlingerne kører i årets sidste måneder og i december bliver finanslovsforslaget vedtaget, så staten har midler til løn og udgifter i det kommende år. Samtidig med at den netop vedtagne lov bliver implementeret, starter finanslovhjulet igen med samme terminer og frister.
– OW
Headerfoto: Finansministeriet