Kulturen kan bidrage til at løse klimakrisen og så skal 45.000 unge aktiveres: Her er de 3 kulturpolitiske initiativer vi skal holde øje med i 2024
I disse dage er det et år siden regeringen og dermed en ny kulturminister tiltrådte. Og med et regeringsgrundlag, hvor kultur spillede en større rolle, end vi har set længe. Og det har ikke været et stille år på kulturområdet. Ny filmaftale, ændret mediestøtte, der styrker lokale og regionale medier og en kulturpolitisk redegørelse er blandt de store nyheder i det snart forgangne år. Hvad venter os så i 2024?
Kultur fylder overraskende meget i det regeringsgrundlag, som jo på mange måder er regeringens arbejdsplan. Og netop derfor er det interessant at grave den frem fra gemmerne og holde den op mod årets kulturpolitiske resultater og ikke mindst se, hvad vi kan forvente næste år.
Samlet og ambitiøs kulturpolitik
Den kulturpolitiske redegørelse fra maj er ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt ikke alene den første i 25 år, men skal også være afsæt for “en ny samlet og ambitiøs kulturpolitik”. Ministeriet har i løbet af året holdt seminarer med kulturens aktører, og der er derfor god grund til at tro, at 2024 bliver året, hvor ministeren vil præsentere et politisk udspil baseret på redegørelsen og de afholdte seminarer.
Det er vanskeligt at være uenig i ambitionen om, at kulturen skal fylde mere i samfundet, og at vi skal have alle med i kulturlivet – at ”kulturen skal fylde mere for flere”. Også for de næsten 30 procent af danskerne, som i dag ikke deltager. Redegørelsen rummer også andre elementer, som fremgår af regeringsgrundlaget. Derudover lægges der op til en scenekunstreform, da “en af de centrale problemstillinger er, at fordelingen og fastsættelsen af tilskud til teatre mv. i mange tilfælde er historisk betinget. Samtidig har nye aktører på scenekunstområdet udfordringer med at kvalificere sig til at opnå faste driftstilskud. Hertil består scenekunstområdet af forholdsvis mange tilskudsordninger, hvoraf en del til større teatre og egnsteatre tager udgangspunkt i tidligere amtslige tilskud. De historisk betingede tilskud er med til at skabe kompleksitet i tilskudsordningerne samt en mangel på transparens for teatrene og institutioner på området, hvis tilskud ikke er sammenlignelige, og som kan modtage tilskud fra flere forskellige ordninger.” Man kan med andre ord sige, at scenekunstområdet er parallelt med museumsområdet, som vi vender tilbage til.
På billedkunstens område nævnes to overskrifter, kunstnerens økonomiske vilkår og ligestilling i kunstlivet, som man må formode, regeringen vil arbejde med. Men hvordan står der intet om – ligesom bl.a. udlån af digitale materialer på biblioteksområdet, krænkende handlinger, homofobi, diversitet og uetisk adfærd på idrætsområdet nævnes – uden egentlig angivelse af, om en kulturpolitik skal adressere disse problemstillinger eller nogen andre for den sags skyld.
Derfor glæder jeg mig til at læse, hvad regeringen konkret prioriterer på kulturområdet, hvilke problemer, den gerne vil løse og ikke mindst, hvordan den tænker at de mange forskellige sektorer skal involveres.
Vinterhaven af Vilhelm Dahlerup.
Foto. Anders Sune Berg, Ny Carlsberg Glyptotek
Museumsreform
Arbejdet med en museumsreform er allerede igangsat. Arbejdsgruppens anbefalinger bliver diskuteret heftigt blandt museerne i medierne og de sociale platforme. Hvordan det skal ende, kan virke svært at gennemskue.
Regeringen har afsat 100 mio. kr. til at mildne konsekvenserne af den økonomiske omlægning, og det er jo et plaster af en størrelse, der kan dække selv store problemer. Det står dog stadig tilbage, om man med reformen får løst de oprindelige problemer med manglende transparens og forståelse af størrelsen på de enkelte tilskud, hvis man blot øger den statslige finansiering uden at få løst disse problemer.
Museerne reagerer med rette på de foreslåede modeller, mens landets kommuner med meget få undtagelser har holdt sig helt tavse. En løsning ser ikke ud til at ligge lige for, men da reformen er indskrevet så direkte i regeringsgrundlaget, er det ikke en opgave, der kan forblive uløst. Til og med kan en museumsreform blive den første af en række reformer, hvor en scenekunstreform, som skrevet ovenfor også, næsten er annonceret.
Kulturpasset - fri adgang til op mod 45.000 unge
Det er nok det mest omdiskuterede emne blandt alle de emner, som er blevet præsenteret af regeringen. For at styrke de ca. 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, har regeringen afsat et 140 mio. kr. til at udvikle en ordning, der giver unge mellem 18 og 25 år mulighed for at få adgang til en bred vifte af kulturelle oplevelser. Formålet med ordningen er at styrke de unges adgang til og interesse for kultur samt give dem mulighed for at udforske og deltage i forskellige kulturelle tilbud og dermed komme i arbejde eller uddannelse og – måske sat på spidsen – tilbage i samfundet.
Uden at vi har set skyggen af konkrete initiativer, har forslaget vakt stor debat – fra alle sider, der går fra gode råd til direkte advarsler. Ministeren har selv sagt, at han ikke forventer fuld effekt – ja faktisk, at hvis bare 10 % af målgruppen bliver aktiveret, ser han det som en succes.
Som med de øvrige emner, holdes kortene tæt til kroppen i Kulturministeriets lokaler i Nybrogade, og som med museumsreformen og den nationale kulturpolitik bliver det meget spændende at se, hvordan kulturpasset bliver udformet og modtaget på et tidspunkt i 2024.
– OW