Fra embedsmand til HAVE-mand: Det store karriereskift – eller var det så alligevel det?
I 2022 valgte jeg at forlade centraladministrationen efter mange år i Slots- og Kulturstyrelsen samt i Kulturministeriets departement. Denne beslutning om at skifte spor og blive chefrådgiver hos HAVE Kommunikation vakte både opmærksomhed og nysgerrighed. Mange undrede sig over, hvorfor jeg valgte at forlade en så central og i manges øjne magtfuld stilling til fordel for konsulentverdenen. Svarene på dette spørgsmål er mangfoldige, men én ting er sikkert: Det var et valg, der føltes rigtigt for mig fra første dag, og som stadig giver mening.
Af Ole Winther, Chefrådgiver, Head of Public Affairs
Mit engagement i kultur og kunst har altid været en central del af min identitet, og jeg har haft privilegiet af at arbejde med disse områder gennem mange år. I kraft af mit arbejde har jeg haft mulighed for at arbejde inden for mange forskellige områder og med en lang række kulturinstitutioner, herunder museer, biblioteker, teatre og arkiver, samt deltage i udviklingen af børne- og ungekultur. Jeg har været involveret i udformningen af kulturaftaler og i samarbejdet mellem Kulturministeriet og kommunerne. Desuden har jeg arbejdet med internationale projekter og store politiske initiativer under forskellige ministre. Altid med gode ’kolleger’ fra branchen.
Det har været disse samarbejder med kulturaktørerne, som har været særligt vigtige, og derfor har drevet mig, men over tid voksede mit ønske om at komme endnu tættere på arbejdet i forreste linje. Der, hvor man møder publikum og får svar på, om det, man har lavet, nu også virker og bliver modtaget, som det var tænkt.
Stort skift?
Flere har spurgt, om mit karriereskift har været en stor omvæltning. Ja, nogle har endda spurgt, om jeg vidste, hvad jeg gjorde. Svaret er ja. Jeg skiftede med åbne øjne, og set fra et indholdsmæssigt perspektiv har skiftet ikke været så markant, som man umiddelbart ville tro.
Naturligvis er der forskel på at være en del af en centraladministration, hvor målene for ens arbejde ofte er skrevet i et regeringsgrundlag, og hvor man – hvis man skal svinge sig helt op på den høje hest – meget tydeligt medvirker til Danmarkshistorien. Det betyder noget at vide, at ens navn altid vil stå på den og den lov ved siden af ministerens. Det var for eksempel en særlig fornemmelse, da jeg første gang var til møde med ministeren i Kulturudvalget. Eller dengang jeg sad i Embedsmandslogen, og var parat til at hjælpe under en folketingsbehandling, men også det faktum, at mit arbejde kom i aviserne, som en bekræftelse af dets relevans.
Del af samme kæde – men tættere på
Men i virkeligheden er det arbejde, der bliver udført ude i landet på kulturområdet, jo præcis lige så vigtigt. Det flyver måske mere under radaren, men uden dét var der jo ikke noget at gå i Folketinget med. Ikke noget, der skulle drøftes politisk. Derfor er mit arbejde langt hen ad vejen det samme – blot ligger det andre steder i den samlede kæde.
Og som del af den samme kæde ligger der også fortsat en tæt forbindelse til det politiske niveau. Forskellen er, at jeg indgår mere direkte i dialog med politikerne, både på nationalt og lokalt niveau, end jeg kunne som embedsmand. Der arbejder man for regeringen, for ministeren og ens fornemste opgave er at være neutral, så man uanset regeringens politiske ståsted kan støtte den i dens arbejde. Så selvom jeg i perioder i ministeriet har været sammen med politikere dagligt, er det først nu, jeg kan tage samtalerne med dem. Diskutere deres holdninger til en given sag, udfordre dem og nogle gange hjælpe dem med at have det nødvendige faglige afsæt. Det er givende og spændende på rigtig mange måder.
En anden udfordring, jeg stødte på som embedsmand, var den nødvendige distance mellem embedsmænd og kultursektoren. Jeg kunne hjælpe med at skabe rammer og betingelser for kunstnere og kulturinstitutioner, men det tillod ikke tætte samarbejder eller individuel rådgivning. Denne distance var vigtig for at undgå forskelsbehandling, men den begrænsede også min mulighed for at engagere mig så konkret, som jeg ofte havde lyst til.
”Flere har spurgt, om mit karriereskift har været en stor omvæltning. Ja, nogle har endda spurgt, om jeg vidste, hvad jeg gjorde. Svaret er ja.”
– Ole Winther
Nye muligheder
Mit skift til HAVE Kommunikation har åbnet døre til nye og spændende muligheder, hvor jeg til fulde kan udnytte min viden om politiske processer og administrative forhold. På den ene side mine mange professionelle kontakter – og på den anden side min forståelse for kultur, kunst og de rammevilkår, kulturen arbejder under.
Som chefrådgiver hos HAVE Kommunikation, kan jeg arbejde sammen med og for de institutioner på en meget mere direkte og konkret måde. At jeg kender de udfordringer, kulturinstitutionerne står overfor, og at jeg har et indgående kendskab til deres ledere, gør mig i stand til at hjælpe dem med at realisere deres ambitioner og få den nødvendige politiske opmærksomhed og støtte.
Og netop at kunne sikre kulturinstitutionerne den støtte og opmærksomhed fra politisk hold er en af de store styrker ved at have taget springet til HAVE Kommunikation. Fordi jeg har fået en langt større frihed til at tale med politikere og partier på tværs af Folketinget, og at jeg konkret og med mit eget personlige engagement kan hjælpe aktørerne med at navigere på politisk niveau og få de rette politikere i tale om de mærkesager, der er vigtig for dem.
Derfor fylder museumsreformen også en hel del for tiden, og netop hér gør min nye rolle, at jeg langt mere direkte kan gå ind og rådgive museer, kommuner og politikere.
På trods af, at det ikke er mit navn, der kommer til at stå på den næste museumslov, så kan jeg bruge min viden og erfaring til, at vi får en lov, som bidrager til at løse de problemer, der er i den eksisterende.