Opgaven

Riddersalen er et af Frederiksbergs mest stemningsfulde og historiske teatre.

Efter i mange år at have fokuseret på børneteater stod de med en ny vision: Kunstnerkabareten. En scene for kunst, viden, debat og voksenunderholdning. Med flagskibsstykket Jolly Weltschmerz! samt en lang række mindre arrangementer.

Kommunikationsopgaven var altså at lancere en helt ny scene. Fortælle historien om Kunstnerkabareten og sikre besøgende til både Jolly Weltschmerz! og sæsonens mange andre arrangementer.

Opgaven

Riddersalen er et af Frederiksbergs mest stemningsfulde og historiske teatre.

Efter i mange år at have fokuseret på børneteater stod de med en ny vision: Kunstnerkabareten. En scene for kunst, viden, debat og voksenunderholdning. Med flagskibsstykket Jolly Weltschmerz! samt en lang række mindre arrangementer.

Kommunikationsopgaven var altså at lancere en helt ny scene. Fortælle historien om Kunstnerkabareten og sikre besøgende til både Jolly Weltschmerz! og sæsonens mange andre arrangementer.

Løsningen

Historien om Kunstnerkabareten krævede både bred dækning og en dybdegående fortælling.

Vores løsning inkluderede derfor indholdsproduktion, en presseindsats, sociale medier, influencers og annoncering gennem digitale og traditionelle kanaler.

Med forskellige indholdstyper brugte vi forskellige greb til at fortælle historien om Riddersalen, Kunstnerkabareten og Jolly Weltschmerz!, med henblik på at appellere til forskellige målgrupper, gennem forskellige medier. Indholdet blev distribueret både organisk og via betalte medier.

Gennem strategisk valgte influencers blev Riddersalen præsenteret for et yngre, kulturinteresseret publikum.

I vores presseindsats lagde vi vægt på at præsentere Kunstnerkabareten som Frederiksbergs nye moderne og tilbagevendende koncept. Som et gå-ud-sted, en scene for moderne musikteater, et rum for debatter, foredrag, oplæsninger og koncerter. Vi fokuserede på den politiske kabarets potentiale og rolle i dag, og på at få etableret Riddersalen som en scene ikke kun for børn, men også for voksen-publikummet.
Presseindsatsen var rettet bredt mod både nationale og lokale medier heriblandt dagblade, radio, tv, magasiner og lokale medier.

Og med sociale medier kunne vi samle op på alle aktiviteter i huset og gæsternes egne omtaler og anmeldelser for kontinuerlig kommunikation og aktuelle nyheder.

Resultater

Trods en åbning lige i halen på Corona-nedlukning blev Kunstnerkabaretens første sæson, både kritisk og kommercielt.

Hovedvideoen om Jolly Weltschmerz! skabte bred bevidsthed om stykket, og er i dag set over 125.000 gange på YouTube med en gennemsnitlig seertid på 2 minutter.

Vores presseindsats resulterede i 82 medieomtaler, herunder både brede medier som Politiken, Familie Journalen og TV2 Lorry, nichemedier som iscene.dk og teaternyheder.dk og lokalmedier som FrederiksbergLIV og falkoneren.dk.

Jolly Weltschmerz! endte med en nominering til Aarets Reumert og to nomineringer ved sæsonens bedste teateroplevelser hos CPHCulture.

Efter en stærk første sæson lever Kunstnerkabareten videre, og der er er skabt et solidt fundament for etablering af en ny, unik og kunstnerisk værdifuld scene på Frederiksberg.

Fotos: Dennis Westerberg
Kunne du tænke dig at arbejde sammen med os om et lignende projekt?

Så er du altid velkommen til at tage fat i Jacob eller Sandra, der begge har været med til at lancere en ny scene på et historisk teater.