Christian Have: – I kølvandet på afskedigelsen af Jyllands-Postens teaterkritikere har vi hørt meget fra kulturlivets side, som er stærkt bekymret over situationen. Men jeg kunne godt tænke mig at vende den om og spørge dig: Hvordan ser det hele ud fra teaterkritikernes side?

Jakob Steen Olsen: – Jeg oplever det som en opfordring til anmelderne om at kigge indad og spørge sig selv om, hvad en anmeldelse skal kunne for at have nogen som helst gennemslagskraft i det medievirvar, vi har i dag.

Christian Have: – Så hvad skal en teateranmeldelse kunne i 2023?

Jakob Steen Olsen: – Jeg synes, det bliver tydeligere og tydeligere, at teateranmeldelsen ikke må lukke sig om sig selv. Vi skriver ikke kun for de særligt indviede. Ambitionen bør være en anden. Det kan ikke nytte noget, at vi skriver fine stiløvelser med æstetiske overvejelser, hvor vi bliver i den enkelte forestillings univers. Vi er nødt til at tage afsæt i to ting.

For det første bør man fokusere på, hvilke følelser forestillingen vækker i mig, og dermed hvordan man kan bruge teater til at få opvakt et slumrende følelsesliv. Det er faktisk meget godt i forhold til at blive læst, for folk vil gerne læse noget om følelser – og det er jo også det, som teater handler om.

For det andet: Hvad er det, teatret gerne vil sige til os? Teatret afspejler jo livet på en anden måde, end avisernes kronikker gør. Så hvad er det for et udsagn, den givne forestilling kommer med, og hvordan kan vi brede det ud, så det ikke kun bliver en æstetisk overvejelse over forestillingen, men rent faktisk en diskussion af, hvad man så og oplevede som moderne menneske?

Christian Have: – Det gavner jo også teatret.

Jakob Steen Olsen: – Ja, fordi vi som anmeldere lukker teatret op for dem, der ikke allerede er indviede. Når man gør det, kommer man faktisk også et rigtig langt stykke i forhold til at blive læst eller ikke blive læst. Så når Jyllands-Posten har besluttet sig for ikke længere at have teateranmeldelsen som genre i deres avis, så mener jeg faktisk, at det er en falliterklæring, og det siger sådan set mere om redaktørerne, end det siger om deres teateranmeldere.

På vores redaktion – og det siger jeg altså ikke kun for at pudse Berlingskes glorie – handler det ikke om, hvorvidt vi vil have anmeldelser eller ej, men om, hvordan vi bliver bedre til at få folk til at læse vores anmeldelser.

Vi ved, at anmeldelserne har en værdi for læserne. Så hvad kan vi lære af al den fantastiske viden, vi får via de data, der registreres? Hvornår er det, vi lige pludselig rammer noget? Og hvilke erfaringer har anmelderne, der sidder med andre stofområder, i forhold til hvad der virker, så vi sammen kan nå hen til et sted, hvor vi sikrer, at vores anmeldelser fortsat bliver læst?

Min redaktør fortæller mig, at vores teaterstof bliver læst lige så meget som alt det andet i avisen – ikke hver gang og hele tiden, men nogle gange. Det er rent faktisk også noget, som folk køber abonnement på baggrund af.

Så teateranmeldelsen er altså ikke død. Men det er et krav, at man gør sig umage og gentænker den i forhold til den gammeldags stiløvelse, den var engang.

Christian Have: – Det med vidensudveksling blandt stofområderne, synes jeg er spændende. Det har man jo ikke rigtigt set før blandt anmeldere.

Jakob Steen Olsen: – Den krise,  teateranmeldelsen er i, bør give anledning til, at man diskuterer, hvordan man kan nå vidt og bredt ud, og hvordan man kan gøre anmeldelserne uomgængelige og interessante igen. For det kan man godt, og dér kan man lære noget af de andre anmeldere.

Her på Berlingske ved vi lige præcis, hvem vi skriver til, og hvordan vi skriver til dem. På samme måde som du til enhver tid vil kunne kende en rubrik hos Politiken, hvor de er enormt dygtige til at skrive om det, som interesserer deres målgruppe.

Christian Have: – Hvordan har nyhedskriterierne forandret sig?

Jakob Steen Olsen: – Engang var det os, der sad som konger og besluttede os for, hvad der var vigtigt i verden. I dag handler nyhedskriterierne også pludselig om, hvad der interesserer læserne. Det er en overlevelsesmodel, som virker nogenlunde. Det kunne se meget værre ud.

De forestillinger, som klarer sig bedst i forhold til omtale eller anmeldelser hos os, er netop de ting, som vi ved, der er interesse for hos vores læsere. Det vil sige de store, brede forestillinger, der sælger mange billetter. Musicals eller store klassikere på Det Kongelige Teater.

Men selvfølgelig også de forestillinger, som har en rigtig god ide. Hvor man kan mærke, at der er nogen, der vil noget – eller er i stand til at provokere og komme igennem lydmuren og har noget interessant at sige, som skriver sig ind i tiden. Dem vil folk også godt vide noget om.

Christian Have: – Kan man forestille sig, at Jakob Steen Olsen sidder og publicerer sine førstehåndsindtryk live, som læserne så får online – og så kan vi måske en halv dag senere læse den endelige anmeldelse?

Jakob Steen Olsen: – Det er faktisk noget, vi har diskuteret. Jeg synes, at det ville være forfriskende og meget passende, at man lavede sådan en umiddelbar reaktion efter at have set noget – og så bagefter en mere kølig analyse. Det kunne jeg godt forestille mig var noget, der var implementeret om ganske kort tid.