Koncertoplevelsen har gyldne kår i disse år. Efter et par hårde år i 2020 og 2021, har dansk livemusik fundet tilbage til – og i nogle tilfælde overgået – niveauet fra 2019.

For nylig udgav Danmarks Statistik en opgørelse over livemusik i Danmark i 2024. Den viser, at især festivalerne er mere populære end nogensinde, med hele 1.355.000 gæster i 2024 – en stigning fra 2023 og knap 200.000 flere gæster end i 2019.

Tallene for 2025 er endnu ikke opgjort, men der er flere bemærkelsesværdige rekorder, som taler sit eget tydelige sprog. Se på Grøn-turnéen, som for første gang kunne melde udsolgt i fem af årets otte turnébyer inden for det første døgn. Eller på Musik i Lejet, som solgte alle billetterne på blot et kvarter – igen en ny rekord. Og tendensen ser ud til at fortsætte næste år, hvor Smukfest i november kunne melde udsolgt af både partout-, fredags- og lørdagsbilletter til 2026-udgaven på blot en time – det er aldrig sket før.

Samme tendens ser man til de store stadionkoncerter. Aphaca udsolgte Parken på blot fire dage, mens bl.a. Benjamin Hav, Simon Kvamm, Rasmus Seebach, Thomas Helmig og The Minds of 99 alle har eller skal spille en eller flere koncerter for fulde huse i Royal Arena – og for sidstnævnte også for fulde huse i Jyske Bank Boxen.

Koncertoplevelsen – uanset om det er en enkelt aften eller en festival – oplever altså en decideret guldalder. Og i en tid, hvor mange med rette bekymrer sig over den kunstige intelligens indtog i musikken, er det meget betryggende. For fællesskabet ved livemusik og den nærværende koncertoplevelse, kan i hvert fald ikke sættes på formel.

Museerne er et af de otte kulturområder, vi hos HAVE har valgt at fremhæve i kultur|AGENDA for 2025. Det skyldes en udvikling, der har været undervejs gennem mange år, hvor museerne er blevet stadig mere professionaliserede og har arbejdet mere strategisk med både deres relevans og deres publikum.

Den langsigtede indsats afspejler sig også i besøgstallene. I 2024 toppede museumsbesøget for 40. år i træk, hvilket vidner om en bemærkelsesværdig kontinuitet i publikumsinteresse og besøgstal. Fremgangen fremstår ikke som et enkeltstående resultat, men som et udtryk for en kultursektor, der over tid har styrket sit indhold, sin formidling og sin position i samfundet.

I 2025 har vi gennem vores tætte samarbejder med museer i hele landet fortsat haft indblik i, hvordan dette strategiske fokus præger hverdagen. Museerne arbejder bevidst med deres rolle, med tydelige prioriteringer og med et vedvarende blik for publikum, både i de store institutioner og i de mindre museer rundt om i landet.

På den baggrund deler vi den udbredte forventning i museumsverdenen om, at også 2026 vil vise sig som et stærkt år, når besøgstallene engang opgøres. Ikke som et resultat af kortsigtede greb, men som en fortsættelse af et langsigtet og målrettet arbejde.

Ligesom filmbranchen har dansk teater også haft udfordringer med at sælge billetter siden Corona-tiden. Men hvis vi ser på det forgangne år, har der været mange store publikumssucceser rundt omkring i landet.

Vi kommer ikke uden om Aarhus Teater, som i sit 125-års jubilæum har kunnet offentliggøre det flotteste billetsalg i 51 år med 130.000 billetter til sæsonen, der sluttede i sommers. Blandt højdespringerne i dette kalenderår skal nævnes den Reumert-belønnede Jeppe på Bjerget med Thure Lindhardt (22.000 billetter) og The Sound of Music (26.000 billetter).

Længere nordpå, har også Aalborg Teater haft markante succeser, først og fremmest med familieforestillingen Pippi Langstrømpe, som solgte 19.000 billetter, men i den mindre skala havde teatret også stor succes med borgerforestillingen Ukrainske kvinder (2.600 billetter) og det nyskrevne stykke Flextrafik og slagtesvin (5.400 billetter).

Vender vi kursen mod hovedstaden, var publikum på Østre Gasværk Teater vilde med Gnags og forestillingen Vilde kaniner (75.000 billetter), som også nåede forbi Musikhuset Aarhus. Og på Nørrebro Teater, kunne der allerede inden premieren i november, meldes stort set udsolgt til hele spilleperioden på Bambi vender tilbage (20.000 billetter).

På Folketeatret fik man i foråret en stor folkelig succes med De urørlige, med Preben Kristensen og Arian Kashef i uimodståeligt samspil (40.000 billetter), til glæde for både københavnerne og publikum ude i landets teaterforeninger, mens også Kejseren af Portugalien (6.100 billetter) og Folkeviser (knap 8.000 billetter) på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison var udsolgte publikumsfavoritter.

Også på musicalfronten var der flere store succeser. På Det Ny Teater har man haft et flot år med første opsætningen af The Sound of Music (65.000 billetter), i efteråret Chess (49.000 billetter) og senest Et Juleeventyr som soloforestilling på teatrets nye anneksscene Balkonfoyeren, hvor alle forestillinger var buldrende udsolgt. Og hos Lion Musicals har man hittet med bl.a. Skønheden og udyret – The Musical, We Will Rock You og netop nu, The Julekalender. Selskabet offentliggør dog først deres billetsalg for 2025 i januar.

Børnelitteraturen har i 2025 markeret sig usædvanligt tydeligt i dansk kulturliv. Børnebøger er i disse år ikke kun noget, der læses derhjemme eller lånes på biblioteket, men fortællinger og universer, som mange børn og familier deler og refererer til på tværs af hverdag og kulturforbrug.

Udviklingen har været undervejs gennem flere år. Dansk børnelitteratur har bevæget sig i retning af stærkere fortællinger, tydelige universer og en klarere bevidsthed om målgruppen. Forfattere og forlag arbejder mere målrettet med børns læselyst og med bøger, der både kan læses selvstændigt og sammen med voksne. Det har resulteret i en række titler og bogserier med bemærkelsesværdig gennemslagskraft, herunder Sallys far, Mira, Børnene fra Sølvgade og Ternet Ninja, som ikke alene sælger i store oplag, men også har været med til at øge læselysten hos børn og unge.

I 2025 fremstår børnelitteraturen derfor som et område, der rækker langt ud over selve bogen. Flere af fortællingerne lever videre på scenen og på skærmen, og de bevæger sig ubesværet mellem litteratur, film, tv og teater. Det har været med til at give børnebogen en synlighed og en kulturel tyngde, som sjældent ses på litteraturområdet.

Samtidig er der sket en tydelig professionalisering. Der arbejdes mere bevidst med kvalitet, formidling og langsigtede forfatterskaber, og børnelitteraturen fylder mere i det samlede kulturbillede. Det er denne kombination af stærke fortællinger, bred udbredelse og øget læselyst, der gør børnelitteraturen til et af de områder, man naturligt hæfter sig ved, når man ser tilbage på de kulturelle bevægelser, der har præget 2025.

Vi kan godt tillade os at være særligt stolte over vores danske serieproduktion i år. Ikke blot én, men hele to danske krimiserier har hittet globalt på Netflix i år. I foråret var det Per Flys Reservatet, der bjergtog både Danmark og resten af verden med sin nervepirrende fortælling om en forsvunden filippinsk au-pair, blandt de rige og smukke, nord for København. Den fik over 30 mio. visninger på Netflix og var et hit i hele verden. Den blev i løbet af få dage nr. 1 på listen over mest sete ikke-engelske serier i 28 lande, og var på Top 10 i 82 lande!

Her i efteråret var turen så kommet til Legenden – krimiserien om den unge PET politi-elev, der går undercover for at afsløre ét af Københavns mest brutale kriminelle netværk. Serien blev øjeblikkeligt et globalt hit og gik nr. 1 på verdensplan . Allerede i den første uge opnåede den 11,3 millioner afspilninger og blev dermed den mest sete ikke-engelsksprogede serie globalt – endda mere populær end ugens mest sete engelsksprogede serie.

Når vi nu er i gang, må vi også nævne Mehdi Avaz’ romantiske komedie Mango med Dar Salim og Josephine Park i hovedrollerne, som også er blevet et internationalt hit på Netflix her i efteråret. I første uge lå den nummer ét på verdensplan blandt ikke-engelsksprogede film med 5,8 mio. visninger, og den optrådte samtidig på Top 10-listen i 49 lande.

Det er ganske enkelt imponerende, og vidner om det tårnhøje internationale niveau, vi har på både film- og serieproduktion herhjemme.

Som en solid ekstra saltvandsindsprøjtning til film- og serieproduktion i Danmark, vedtog Folketinget i starten af december en produktionsrabat, der skal være med til at placere Danmark som en global filmnation. Ordningen har til dobbelt formål at sørge for, at store danske produktioner optages i Danmark i stedet for rundt omkring i Europa, og at større udenlandske produktioner trækkes til Danmark.

Behovet for en dansk produktionsrabat har været diskuteret i årevis, og mange danske film de seneste år er blevet optaget i udlandet, selv når handlingen foregår i Danmark. Med den nye ordning håber Kulturministeriet at vende udviklingen, og skabe flere arbejdspladser samt stærkere danske film- og seriefortællinger. Samtidig skal den kunne gøre Danmark attraktiv for udenlandske produktioner og forhåbentlig bidrage positivt til en filmturisme, som f.eks. Dubrovnik har oplevet i kølvandet på Game of Thrones, New Zealand efter Ringenes Herre-filmene, Syditalien efter White Lotus-serien og Paris, der oplevede et globalt boom efter Emily in Paris.

Fænomenet har endda fået sit eget navn i turismeforskningen. Jet-setting. Rejsende, der flyver verden rundt for at opleve de steder, de har set på en skærm. Og det er ikke længere en niche, men en global bevægelse, som destinationer konkurrerer om at blive en del af.

Produktionsrabatten vil give 25% refusion på produktionsomkostninger i Danmark, med et maximum på 20 mio. kr. pr produktion. Hvert år afsættes der 100 mio. kr. til live-action og dokumentar, samt 25 mio. kr. til animation. Ordningen træder i kraft i starten af 2026, og der vil være to årlige ansøgningsrunder. Om vi i fremtiden får Tom Cruise at se, springe ud fra Rundetårn eller Møns Klint på samme måde som det lykkedes den norske produktionsrabat at tiltrække optagelserne af Mission Impossible 8, må vi med spænding afvente og se. Vi kan i hvert fald konstatere, at det er en flot tidlig julegave til Danmark og film- og seriebranchen.