”Nepobaby” er et guf-ord for krænkelsesparate sjæle og hører ikke hjemme i et moderne og rummeligt samfund

Nepotisme har altid været et begreb, der har spøgt i underholdningsbranchen. På det seneste har yngre skuespillere med kendte efternavne måtte finde sig i at få mærkatet ”nepobaby” kastet efter sig. Det er på tide, at såvel medierne, forbrugerne og kulturbranchen selv tager et opgør med ”nepobaby”-begrebet.


De sidste to år har begrebet ”nepobaby” ramt kulturlivet i hele den vestlige verden. Begrebet blev første gang anvendt i USA i starten af 2022, da en anonym bruger i et tweet på det daværende Twitter kaldte børneskuespilleren Maude Apatow (skuespilleren Leslie Mann og instruktøren Judd Apatows datter) for ”nepobaby”.  

Senere på året fik termen endnu større udbredelse, da New York Magazine bragte billeder af otte skuespillerbørn på forsiden med underrubrikken:  ”Extremely overanalyzing Hollywood’s nepo-babyboom.”

Også herhjemme har medierne og brugere på sociale medier flittigt benyttet sig af termen, når en ung skuespiller bar et kendt efternavn. Hvis man kigger ud over det danske landskab af yngre skuespillere, er der ikke ligefrem mangel på kendte efternavne. 

I en artikel fra november 2023 går Euroman i dybden med begrebet, og forsøger at søge svar på spørgsmålet, om der er en fordel i at være barn af en kendt skuespiller eller instruktør, hvis man selv vil frem som skuespiller. Undervejs er der mange relevante og spændende iagttagelser fra såvel skuespillere som diverse andre interessenter i film- og tv-branchen. Og selvfølgelig findes der ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Og det er sådan set også ret underordnet!

"Hvis man skal tale om en fælles længsel for dem alle, er det formentlig ønsket om at stå på egne ben, at have et værd i sig selv og ikke hele tiden at skulle spejles i sin far, mor eller dem begge. "

– Michael Feder

Nedladende begreb, der taler imod tidens krav om tolerance

Selvfølgelig støtter jeg ikke nepotisme. Og naturligvis bør skuespillere med kendte forældre anerkende, at der hos mange er en forventning om, at hvis man har nedarvet en særlig kulturel kapital, så vil der automatisk blive stillet spørgsmålstegn ved, om man har fortjent sin position. Sådan er det bare, og det skal man også kunne håndtere. 

Når det er sagt, er der ingen tvivl om at ”nepobaby” er et nedladende begreb, der skal signalere, at en skuespiller ikke har fortjent sin succes, men har opnået sine meritter via sin mors eller fars kendte navn. På sin vis synes jeg, at det der med at kategorisere mennesker på en bestemt måde, er blevet noget, der er meget i tidens ånd og er tæt forbundet med den heftigt accelererende polarisering vi ser både herhjemme og i resten af den vestlige verden. Og i virkeligheden er det jo i modstrid med tidens krav om større tolerance, åbenhed og mangfoldighed. 

”Vær den du er” er et sympatisk mantra, der løber som en rød tråd gennem mange af tidens identitetspolitiske strømninger. Om du har den ene eller anden etnicitet, køn, alder eller seksuelle overbevisning er lige meget. Bare du er dig. Så langt så godt.

Så længe du ikke er skuespiller med kendte forældre! Så gælder mantraet ikke længere. Så er du bare med på frihjul og har i virkeligheden ikke noget talent. På den måde kan man sige, at janteloven fortsat står i fuldt flor her i den danske andedam.

Unge skuespillere med kendte forældre har for det meste en drøm om at være uafhængig af sit efternavn

Som kommunikationsrådgiver inden for bl.a. film, tv og teater gennem snart 25 år har jeg ofte arbejdet med yngre skuespillere, som er børn af kendte skuespillere, instruktører eller andre markante kulturprofiler. Hvis man skal tale om en fælles længsel for dem alle, er det formentlig ønsket om at stå på egne ben, at have et værd i sig selv og ikke hele tiden at skulle spejles i sin far, mor eller dem begge. 

Senest har jeg været bl.a. været involveret i PR-kampagnerne for Ole Bornedal-filmen Nattevagten – dæmoner går i arv, hvor hans datter Fanny Bornedal spillede hovedrollen samt Thomas Vinterbergs tv-serie Familier som vores, hvor Bille Augusts datter Amaryllis August havde den kvindelige hovedrolle. 

Begge skuespillere har i forskellige interviews måtte forholde sig til begrebet ”nepobaby” og at være barn af en kendt instruktør. Og der er blevet skrevet meget om dette tema både i medierne og på diverse sociale medier. Mest grotesk blev det i Nikita Klæstrups podcast ”Bare mellem os” på Ekstra Bladet, hvor de tilstedeværende tilsyneladende var enige om, at Thomas Vinterberg måtte have løjet, da han sagde, at han først sent i castingprocessen var blevet orienteret om, at Amaryllis August var datter af Bille August.

Ulideligt som ung skuespiller

Jeg vil gerne lade dette lille indlæg være et opråb til den danske mediestand om at lade ”Nepobaby”-termen gå i glemmebogen igen, og ikke hver gang, man støder på en ung skuespiller med et kendt efternavn, per automatik gå i nepotisme-angreb og bide sig fast i forældre-tilknytningen. Det må være ulideligt at skulle igennem som en ung skuespiller, og det er ved gud ikke blevet nemmere med tiden. Og vigtigst af alt: Jeg synes det er helt urimeligt.

”Nepopaby-begrebet går hånd i hånd med intolerance, og hører ikke hjemme i et moderne, oplyst og rummeligt samfund.  Det vil klæde de journalister og mediefolk, der skal interviewe en ung skuespiller med et kendt efternavn eller skrive en artikel om emnet om at have set værket på forhånd. Det tror jeg, vil give lidt større udsyn og virke inspirerende for journalisten. Ingen, der har set Amaryllis August i Familier som vores, Fanny Bornedal i Nattevagten – dæmoner går i arv eller for den sags skyld Safina Coster-Waldau i tv-serien Salsa, bør være i tvivl om deres uforfalskede, rå skuespillertalent. Lad kunsten tale for sig selv – og læg sladderen og mistroen til side.

 

– MF