
Anja Linnet
Vicedirektør
COO + Chief Advisor
anja@have.dk
22 65 53 48
Med over 15 års erfaring i krydsfeltet mellem kunst og kultur har Anja specialiseret sig i strategisk kommunikation, PR og kampagner, der skaber reel værdi og forandring. Som chefrådgiver står hun i spidsen for udvikling og eksekvering af kommunikationsstrategier og kampagner for en lang række kunstnere, virksomheder og institutioner, der alle ønsker at gøre en reel forskel for det samfund de er en del af.
Hun arbejder kreativt, analytisk og operationelt med at styrke kundernes synlighed, relevans og positionering – både nationalt og internationalt. Kundelisten er bredt funderet og tæller alt fra festivaler som Heartland og Suset, museer som Statens Naturhistoriske Museum og Gl. Strand, forlag som Gutkind og Lindhardt & Ringhof, kunstnere som Kristian Leth og Efterklang, kommercielle brands som Polestar og LEGO House, mediehuse som JFM, kommuner som Odense, og mange, mange flere.
Anja har solid erfaring med krisekommunikation i kultur- og mediebranchen og har gennem tiden rådgivet en bred vifte af kunstnere og virksomhedsledere i relation til mediekriser om fx sexisme, krænkelser, hacking, afskedigelser o.a.
Før Anja kom til HAVE Kommunikation i 2018 var hun PR- og kommunikationsansvarlig på forlaget People’s Press. Og i årene før arbejdede hun som PR-manager på pladeselskabet ArtPeople og inden da som kommunikationsmedarbejder i VEGA og kommunikationskonsulent for AIDS-Fondet.
Anja er Cand.Comm. (RUC) med Sociologi som suppleringsfag (KU) og har desuden taget EMBA-kursus i strategi fra London Business School (2024).