Otte tendenser kulturkommunikatøren skal forholde sig til i 2025
Et spændende år venter forude. Verden er i hastig forandring, og det kan være svært at følge med den tiltagende acceleration i vores samfund. Retter man sit blik mod de kommunikationsmæssige udfordringer i kulturlivet, er der rigeligt at få øje på.
Kunstig intelligens flytter grænserne for, hvordan vi skaber, oplever og ikke mindst formidler kultur. De største amerikanske techvirksomheder har gjort det nemmere for løgne og “fake news” at sprede sig, og kulturdækningen i de traditionelle medier er under et hidtil uset pres.
Kulturens synlighed og funktion i den offentlige debat er truet, og vi risikerer en marginalisering af kulturlivet i vores samfund. Det stiller selvsagt nye og skrappere krav til kulturformidlere, der skal navigere i et landskab med både mange muligheder og mange komplekse udfordringer.
For at imødekomme de kommunikationsmæssige udfordringer kulturlivet står overfor, har vi hos HAVE Kommunikation taget initiativ til at etablere en ny formidlingskonference for kulturlivet, hvor vi sammen kan diskutere fremtidens kulturformidling.
ARTBEAT KONFERENCEN er netop blevet offentliggjort i dag, og den kan I læse meget mere om her.
Som optakt til ARTBEAT KONFERENCEN har vi taget et kig i krystalkuglen og giver her vores bud på otte af de vigtigste tendenser og udfordringer, vi tror, kulturkommunikatøren vil møde i det kommende år.
1. Mediernes nedskæringer på kulturområdet vil fortsætte
Alle trykte medier er under pres og har været det i årevis. Det går selvsagt ud over kulturlivet, hvor ressourcer og spalteplads bliver ved med at skrumpe. Ingen film, teaterforestilling, bogudgivelse, album, festival eller udstilling er sikret mediedækning i disse tider. På trods af, at der indimellem stadig dukker et nyt kulturformat op her og der, så er den klare tendens, at kulturen i mange sammenhænge betragtes som nice-to-have i stedet for need-to-have, og derfor – ligesom i politiske budgetter – ofte indgår i spareplanerne.
Vi ser i disse måneder også jævnligt, at garvede kulturjournalister enten blive opsagt eller ser sig nødsaget til at finde nye græsgange. Tabet af erfarne, dygtige og ikke mindst vigtige kulturformidlere er blot endnu en udfordring i forhold til mediedækningen. Det står fuldstændig klart, at man som kulturorganisation ikke længere kan forvente samme dækning i pressen som tidligere. Medierne vil uden tvivl fortsat dække kulturlivet i 2025, men skal man som organisation nu i højere grad selv være proaktiv og bruge andre kanaler og platforme til at kommunikere? Og hvordan skaber man sin berettigelse i et fragmenteret mediebillede?
Foto: Anna Maria Morsèl Carlsen
2.Mediestormene vil fortsat rase
Kommunikationskriserne i det danske kulturliv hobede sig op i det forgangne år. Der var DRs dokumentar om sexisme i musikbranchen, det rekorddyre filmtag på toppen af Det Danske Filminstitut, sponsorflugten fra Copenhagen Pride for ikke at tale om en række sager om dårlig ledelse, personalesager og overforbrug.
Der er intet, der tyder på, at stormene vil aftage i det kommende år. Skandalesager er godt mediestof, og i det klima, vi befinder os i netop nu, er det nærliggende at tænke, at der er flere sager på vej.
I 2024 var krigen i Gaza kilde til flere mediesager i kulturlivet. Om den konflikt også bliver central i 2025, må stå hen i det uvisse. Men historisk set ved vi, at den offentlige interesse som regel rykker videre til næste brændpunkt. Måske er det Trumps aggressive Grønlands-kampagne, der bliver omdrejningspunktet i de kommende måneder? Måske bliver det noget andet. Men uanset hvilke typer kriser, der opstår, gør enhver kulturorganisation klogt i at forberede sig.
Foto: Mediekriser trækker overskrifter
3. Influencerne er den nye store magtfaktor i medieverdenen
I disse år rykker den digitale revolution ved hierarkiet i medieverden – både ude i verden og hjemme i den danske andedam. Med de sociale mediers dominans og de traditionelle mediers gradvise nedgang, har influencerne gjort deres indtog som tidens nye superstjerner.
Mange af tidens markante influencerprofiler fylder mere i medierne end store film,-sports,- og musiknavne. De er ofte mere på linje med tidens krav og tendenser, når det handler om eksponering og gennemslagskraft, og de er ofte mere tilbøjelige til at give en større bid af sig selv i medierne.
Derfor ser vi flere og flere influencere på den røde løber til gallapremierer og events, og mange kulturinstitutioner samarbejder også med både betalte og ikke-betalte influencere. I 2025 vil den udvikling utvivlsomt tage fart, og der vil blive stillet større krav til, hvem kulturlivet skal have i tale og hvordan.
Vi ser flere og flere influencere på den røde løber til gallapremierer og events
4. Troværdigheden vil blive udfordret endnu mere
Autenticitet og troværdighed har altid været vigtige begreber i kommunikationsverdenen. Men med den hastige udvikling inden for kunstig intelligens, den omfattende spredning af misinformation og såkaldt “fake news” og senest Meta, der i USA vil fjerne faktatjekkerne i ytringsfrihedens navn, er det netop ens autenticitet og troværdighed som kommunikatør, der vil være afgørende for formidlingen i det kommende år. Sagt forsimplet, så ved vi som mediebrugere ikke længere, hvem vi kan stole på.
Det gælder også i kulturlivet, hvor vi vil oplever mange af de samme udfordringer. I disse tider kommunikerer vi mest på mail, Slack, WhatsApp, Messenger og lignende digitale tjenester, men vi forudser, at man som kommunikatør skal til at kigge alvorligt på, hvordan man kommunikerer mest troværdigt med medierne. Upersonlig kommunikation kan hurtigt blive til utroværdig kommunikation. Tag telefonen og ring – dyrk den personlige relation. Med andre ord er det, vi gør i dag, ikke længere tilstrækkeligt i 2025.
Foto: Unsplash
5. Kernefortællingen bliver vigtigere end nogensinde
…Og apropos troværdighed: i 2025 bliver en stærk kernefortælling kulturkommunikatørens vigtigste strategiske ressource. Vi befinder os i en tid, hvor den værdibårne kommunikation er blevet en afgørende faktor for at opnå opmærksomhed, tillid og relevans hos publikum.
Et publikum, der søger mere end bare produkter, underholdning og overfladisk kommunikation – de søger meningsfulde fortællinger, der afspejler et formål og nogle værdier, som de kan identificere sig med.
Et stadigt mere fragmenteret og komplekst medielandskab gør det endnu mere afgørende at have en klar, sammenhængende fortælling, der kan skære igennem informationsmængden, skabe genklang og engagere publikum på et dybere niveau.
Enhver kulturaktør skal derfor turde tage stilling og vise klart, hvad man står for. Stilhed og neutralitet giver ingen synlighed og kan i værste fald opfattes som ligegyldighed. Til gengæld gør en stærk kernefortælling organisationen relevant og genkendelig i både gode og svære tider. I 2025 bliver kernefortællingen derfor ikke bare et supplement til resten af en kulturorganisations kommunikation – den bliver fundamentet.
Foto: Anna Maria Morsèl Carlsen
6. Det bliver sværere at kommunikere grønt
Mange kulturinstitutioner har stærke ambitioner inden for ESG-arbejde og ønsker at dele deres initiativer med omverdenen. Men at kommunikere grønt bliver stadig mere udfordrende. Grønne tiltag, der engang blev set som fremsynede, opfattes nu ofte som forventelige standarder. Hvis de kommunikeres ukritisk, kan det give bagslag og virke som selvros over noget, der burde være en selvfølge.
Grøn kommunikation er samtidig præget af floskler og diffuse begreber, som risikerer at underminere troværdigheden. Det stiller større krav til, hvordan vi taler om bæredygtighed, og hvordan vi navigerer i en offentlighed, hvor gennemsigtighed og autenticitet vægtes stadig højere.
7. Et opgør med sociale medier synes uundgåeligt
Med Elon Musks stigende politiske indflydelse og Metas seneste beslutning om at fjerne faktatjek, er 2025 året, hvor vi for alvor skal kigge kritisk på vores valg af kommunikationskanaler. Det gælder også på kulturområdet. Senest har Danmarks Nationalleksikon, LEX, meldt ud, at de stopper støtten til Meta. Organisationer der, som LEX, har direkte modstridende interesser med de store digitale platforme må spørge sig selv, om de bør gå samme vej. Skrider kulturlivets værdigrundlag, hvis man stiltiende ser til, mens fakta og misinformation gør sandheden mindre gennemskuelig? Der er ingen klare svar, men spørgsmålet skal stilles. En fri, uafhængig og dansksproget presse er en af kulturens vigtigste forudsætninger. Når de danske kulturinstitutioner lægger annoncebudgetter, bør de ikke kun overveje, hvor mange eksponeringer, de får. Men også hvilken kontekst de udkommer i, og hvad annoncekronerne i sidste ende bliver brugt til.
Foto: Anledry Cobos, Unsplash
8. Brugen af kunstig intelligens vil rejse mange spørgsmål
Kunstig intelligens udvikler sig i et rasende tempo og går i disse år fra at være sjove gimmicks til at blive et seriøst værktøj i både kommunikations- og medieproduktion. For kulturinstitutioner og kulturkommunikatører er det en udvikling, der ikke kan ignoreres. Arbejder man med tekst, grafik, lyd eller video, bliver det sværere at undgå at tage stilling til de mange muligheder – og de mange dilemmaer – som AI bringer med sig.
Skal kulturlivet springe på vognen og udnytte de superkræfter, AI stiller til rådighed, selvom det rejser spørgsmål om ophavsret, energiforbrug, troværdighed og måske endda en udvanding af menneskelig kreativitet? Skal vi effektivisere med automatisering og samtidig miste kontrollen over de kreative processer, der definerer vores arbejde?
Eller skal man vende ryggen til AI, velvidende, at teknologien ufortrødent kører videre, og at andre måske vil overhale indenom, hvis de tager redskaberne i brug? Hvordan vi vælger at navigere i AI’s verden, kan få stor betydning for både troværdighed, kreativitet og kulturens fremtid.
Stine Albrechtsen, Seniorrådgiver
Jacob Bogh, Head of Creative, AI & Content Production
Michael Feder, Adm. direktør