Nye formater på museer inddrager flere nye brugere

Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort 2022-resultaterne af Den Nationale Brugerundersøgelse for museerne. Undersøgelsen rummer ingen overraskelser. Snarere understreger den, at et museumsbesøg fortsat er en social begivenhed, der bidrager til samfundets sammenhængskraft samt at brugerne fortsat også vurderer museets atmosfære meget højt. Spørgsmålet er, hvordan museerne vil arbejde videre med resultaterne.


”Jeg tænker mig, at det Grønne om Vinteren kan drage Folk herind og naar de da seer på Palmerne, falder der maaske ogsaa en Tanke af til Statuerne.”

Ordene er Brygger Carl Jacobsens ved indvielsen af Ny Carlsberg Glyptoteket i 1882. Og måske er de fortsat relevante. Mange museer arbejder med publikumsudvikling på måder, som kan være med til at nytænke museumsbegrebet – eller føre dem tilbage til den oprindelige tanke bag, som citatet ovenfor illustrerer.

Glyptoteket er oprindeligt snarere tænkt som en oase med kunst af høj kvalitet end som et klassisk museum. Museets atmosfære er hovedattraktionen, viser museets brugerundersøgelser, og centralt for den fortsatte udvikling. På samme måde som Knud W. Jensen på Louisiana to generationer senere i 1958 slog dørene op til, hvad der skulle blive landets mest besøgte kunstmuseum ud fra samme vision om at skabe et museum med sjæl, hvor kunsten kunne komme de mange i møde – ikke højstemt, men som noget, der taler direkte til beskueren.

Og ’de mange’ er der virkelig tale om, for med 17, 9 mio. gæster i 2022 er museerne blandt de absolut mest benyttede kulturinstitutioner. Udfordringen er måske bare, at sammensætningen af museernes brugere adskiller sig markant fra befolkningen generelt, både hvad gælder alder, uddannelsesbaggrund og kønsfordeling.

" Museernes brugere adskiller sig markant fra befolkningen generelt, både hvad gælder alder, uddannelsesbaggrund og kønsfordeling. "

Louisiana

Louisiana, pressefoto

Den typiske museumsgæst – måske er der en forandring på vej

Den aktuelle brugerundersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen viser, at den typiske museumsgæst fortsat er en kvinde i alderen 50+ med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 63% af alle museumsbrugere er kvinder mod 51% i befolkningen. 57% er ældre end 50 år mod 47% i den samlede befolkning og 74% af gæsterne har en videregående uddannelse, hvor tallet for hele befolkningen er 34%. Så trods de mange brugere, er der næppe tale om, at det er hele befolkningen, som kommer på museerne.

Sådan har det været siden styrelsen startede med de årlige undersøgelser. Den mest tydelige forandring er, at antallet af unge besøgende på museerne er steget beskedent. Men det er steget. Og det er museernes fortjeneste, for de arbejder målrettet med nye formater og udtryk for at inkludere flere af den tredjedel af befolkningen, som ikke kommer på museerne.

Det gør de på mange forskellige måder, og med afsæt i det enkelte museums samling og potentiale udfolder det sig vidt forskelligt landet over. Et af de større tiltag er SMK Fridays på Statens Museum for Kunst, hvor det store hus fyldes med afsæt i den aktuelle udstilling, suppleres med dj’s, talks, yoga, mad og performances. Aktiviteter, der har vist sig at være så stor en succes, at museet netop har fået en stor fondsbevilling til at fortsætte udviklingen af konceptet.

" Museer skal tjene samfundet og ikke bare passe på samlinger af genstande. Museer skal være socialt ansvarlige og tage fat på tidens store spørgsmål. "

Vender vi kort tilbage til Glyptoteket, arbejder de strategisk med netop atmosfæren, hvor publikum kan opleve mindfulness og sanselige formater, der understreger bygningens stemning. Samtidig er museets program udvidet med et rigt aktivitetsprogram med samarbejder med andre kulturaktører, som med deres udtryksformer spiller ind i mere aktuelle formater. En sideordnet gevinst for museer, som arbejder på den måde, er, at nok er de unge brugere målgruppe for mange tiltag, de bliver også en effekt af museernes langsigtede indsatser for at revitalisere sig selv og sikre deres fortsatte relevans.

Relevans

David Fleming, tidligere direktør på Liverpools nationalmuseum, har sagt, at ”Museer skal tjene samfundet og ikke bare passe på samlinger af genstande. Museer skal være socialt ansvarlige og tage fat på tidens store spørgsmål.”

Og dermed er vi måske fremme ved noget af det helt centrale for museernes fortsatte arbejde med publikumsudvikling. Det er alment kendt, at står man stille, mens verden flytter sig, ender man med at være sakket bagud. Det samme gør sig gældende for kulturinstitutionerne – i dette tilfælde museerne.

Museerne skal spørge sig selv, hvordan de forbliver relevante i en evigt forandrende verden? Med afsæt i museernes store troværdighed ser vi landet over flotte eksempler på, hvordan de store samfundsspørgsmål får plads på museerne.

Ikke bare redegørende og forklarende, men aktivistiske, tematiserede udstillinger, som netop sætter spørgsmålstegn ved gængse opfattelser, vækker nye tanker, modsigelser eller afstandtagen. Som for eksempel på Forsorgsmuseet i Svendborg eller på Vejlemuseernes udstilling ’Slotte til idioter’ om omsorg, racehygiejne og dem, der ikke passer til samfundets normer med afsæt i mennesker i den danske åndssvageforsorg 1899-1957. Udstillinger, der tapper ind i helt aktuelle dagsordener, som vi så det i sidste uge, hvor regeringen undskyldte over for de tidligere anbragte i Sær- og åndssvageforsorgen.

Fotograf: Dan Graham

Fotograf: Dan Graham

En ramme om fællesskab

91% af museumsbrugerne går på museum med andre. Man går altså ikke på museum alene! Og i en tid, hvor flere generationer kæmper med ensomhed og social isolation, kan museer netop være de institutioner, som modvirker dette gennem deres arbejde med publikumsudvikling, da de jo er oplevelser, vi er fælles om.

Det er derfor helt afgørende, at museerne fortsat tager hensyn til menneskets behov for at gøre noget i hinandens selskab i kunstens og kulturens verden. Og med sin unikke position skaber rum for refleksion og eftertanke, for den kuraterede helhedsoplevelse, som rummer de skarpvinklede udstillinger, restaurantbesøget samt butikken som rammen for fællesskab, viden og samvær.

Og så kan det jo være, at blikket også falder på de udstillede genstande for afslutningsvis at vende tilbage til Brygger Jacobsen.

 

– OW