Dansk films næste hovedbrud – Oscar-uddelingens nye diversitetsregler
Dansk film har store udfordringer med repræsentation. Med de nye omfattende diversitetsregler, som Akademiet bag Oscar-showet indfører fra næste år, skal danske filmfolk til at tænke anderledes, hvis de nogensinde skal gøre sig håb om en dansk Oscar-nominering i hovedkategorien Bedste Film.
I sidste måned kunne hele verden følge med, da det originale action-eventyr Everything Everywhere All at Once gjorde rent bord til det 95. Oscar-show og modtog hele syv gyldne statuetter inklusiv den mest eftertragtede af dem alle – prisen for Bedste Film.
Dette års prisuddeling var historisk af flere årsager. Det var første gang, at asiatiske skuespillere og filmkunstnere dominerede Oscar-uddelingen så markant. Og for det andet var det sidste gang, at Oscar-showet blev afholdt inden de meget omtalte diversitetsregler træder i kraft fra og med næste år.
De nye regler – eller kvoter er det vel egentlig – er tænkt som et forsøg på at fremmane større diversitet og repræsentation på tværs af køn, race, etnicitet og handicap i filmbranchen både foran og bag kameraet.
Baggrunden skal findes i den kontrovers Akademiet befandt sig i efter Oscar-uddelingerne i 2015 og 2016, hvor det udelukkende var hvide skuespillere, der blev nomineret. Nomineringerne de år satte gang i kampagnen #OscarsSoWhite, der udstillede den strukturelle racisme, som eksisterede i Hollywood og filmbranchen som helhed.
Det fik Akademiet til at sætte skub i en række tiltag i form af bl.a. en omfattende udskiftning og ekspansion af Akademiets stemmeberettigede medlemmer, så der nu er langt større mangfoldighed blandt de knap 10.000 medlemmer på verdensplan. Og det fik dem også til at godkende de kommende inklusionskriterier, som en hvilken som helst film skal opfylde, for at kunne komme i betragtning til hovedkategorien Bedste Film fra og med næste år.
Kriterierne er opdelt i fire hovedkategorier med hver en række underkategorier, og hver film skal opfylde kravene i to af de fire hovedkategorier for at kunne kvalificere sig. Det vil med andre ord sige, at en hvilken som helst film skal have en vis mængde diversitet enten tematisk, foran eller bag kameraet for at komme i betragtning til en Oscar for Bedste Film.
Det kan få afgørende betydning for, hvordan de nominerede film kommer til at se ud. Men filmbranchen har sådan set haft nogle år til at forberede sig, og mange eksperter mener, at det ikke vil få den store betydning for, hvordan i hvert fald amerikanske film kommer til at se ud, fordi man allerede er kommet langt på diversitetsområdet i USA.
Men hvordan stiller det egentlig alle de udenlandske produktioner, særligt fra Europa, fremover? Og helt centralt: Hvad gør vi i Danmark? Vores lille land mod nord har aldrig været nomineret i kategorien Bedste Film. Det tætteste vi har været var i 2009 hvor Lone Scherfigs engelske An Education fandt vej gennem nåleøjet. Men med den stigende internationalisering af Oscar-akademiet gennem de senere år, har dansk film formentlig været tættere på end nogensinde før. Med Thomas Vinterbergs sensationelle instruktør-nominering for Druk i 2021 er der grund til at spekulere i, at vi var tæt på en nominering til Bedste Film. Og sidste år var Jonas Poher Rasmussens tredobbelt Oscar-nominerede dokumentarfilm Flugt i høj grad også på radaren hos alverdens Oscar-eksperter, når det handlede om kategorien Bedste Film.
Men det er fortsat ikke lykkedes, og med de nye regler kan man sige, at benspændet kun er blevet endnu større. Tidligere på året pegede en række etniske skuespillere på den manglende mangfoldighed i dansk film med kampagnen ”Et Større Billede”. Og Det Danske Filminstitut var også ude efterfølgende og konstatere, at diversiteten i dansk film fortsat har svære kår, selvom der har været igangsat en række initiativer. Der er ingen tvivl om, at den danske filmbranche har meget fokus på området, men vi er slet ikke der, hvor man gerne vil være.
Det er klart, at Oscar-nominerede danske film som Druk, Hævnen, Under Sandet og Krigen i dag ville have svært ved at bejle til en Oscar for Bedste Film med de nye mangfoldighedsregler i baghovedet. Så hvad betyder det for dansk film? Skal man til at gentænke de film, man overhovedet vil lave? Skal castingen laves anderledes? Det kreative og tekniske hold bag filmene sættes anderledes? Eller skal vi tematisk og idémæssigt til at kigge i helt andre retninger? Det er alt sammen væsentlige spørgsmål, som det Oscar-sultne danske filmfolk må gå i gang med at stille sig selv. Der vil nok gå yderligere et par år, før dansk film vil være gearet til at tage Oscar-kampen op. Det er ikke små justeringer, der skal ske, men formodentligt et større paradigmeskifte. Om dansk film vil eller kan, må tiden vise. Det bliver spændende at følge.
– MF