Den aktuelle brugerundersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen viser, at den typiske museumsgæst fortsat er en kvinde i alderen 50+ med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 63% af alle museumsbrugere er kvinder mod 51% i befolkningen. 57% er ældre end 50 år mod 47% i den samlede befolkning og 74% af gæsterne har en videregående uddannelse, hvor tallet for hele befolkningen er 34%. Så trods de mange brugere, er der næppe tale om, at det er hele befolkningen, som kommer på museerne.

Sådan har det været siden styrelsen startede med de årlige undersøgelser. Den mest tydelige forandring er, at antallet af unge besøgende på museerne er steget beskedent. Men det er steget. Og det er museernes fortjeneste, for de arbejder målrettet med nye formater og udtryk for at inkludere flere af den tredjedel af befolkningen, som ikke kommer på museerne.

Det gør de på mange forskellige måder, og med afsæt i det enkelte museums samling og potentiale udfolder det sig vidt forskelligt landet over. Et af de større tiltag er SMK Fridays på Statens Museum for Kunst, hvor det store hus fyldes med afsæt i den aktuelle udstilling, suppleres med dj’s, talks, yoga, mad og performances. Aktiviteter, der har vist sig at være så stor en succes, at museet netop har fået en stor fondsbevilling til at fortsætte udviklingen af konceptet.

Vender vi kort tilbage til Glyptoteket, arbejder de strategisk med netop atmosfæren, hvor publikum kan opleve mindfulness og sanselige formater, der understreger bygningens stemning. Samtidig er museets program udvidet med et rigt aktivitetsprogram med samarbejder med andre kulturaktører, som med deres udtryksformer spiller ind i mere aktuelle formater. En sideordnet gevinst for museer, som arbejder på den måde, er, at nok er de unge brugere målgruppe for mange tiltag, de bliver også en effekt af museernes langsigtede indsatser for at revitalisere sig selv og sikre deres fortsatte relevans.

David Fleming, tidligere direktør på Liverpools nationalmuseum, har sagt, at ”Museer skal tjene samfundet og ikke bare passe på samlinger af genstande. Museer skal være socialt ansvarlige og tage fat på tidens store spørgsmål.”

Og dermed er vi måske fremme ved noget af det helt centrale for museernes fortsatte arbejde med publikumsudvikling. Det er alment kendt, at står man stille, mens verden flytter sig, ender man med at være sakket bagud. Det samme gør sig gældende for kulturinstitutionerne – i dette tilfælde museerne.

Museerne skal spørge sig selv, hvordan de forbliver relevante i en evigt forandrende verden? Med afsæt i museernes store troværdighed ser vi landet over flotte eksempler på, hvordan de store samfundsspørgsmål får plads på museerne.

Ikke bare redegørende og forklarende, men aktivistiske, tematiserede udstillinger, som netop sætter spørgsmålstegn ved gængse opfattelser, vækker nye tanker, modsigelser eller afstandtagen. Som for eksempel på Forsorgsmuseet i Svendborg eller på Vejlemuseernes udstilling ’Slotte til idioter’ om omsorg, racehygiejne og dem, der ikke passer til samfundets normer med afsæt i mennesker i den danske åndssvageforsorg 1899-1957. Udstillinger, der tapper ind i helt aktuelle dagsordener, som vi så det i sidste uge, hvor regeringen undskyldte over for de tidligere anbragte i Sær- og åndssvageforsorgen.

91% af museumsbrugerne går på museum med andre. Man går altså ikke på museum alene! Og i en tid, hvor flere generationer kæmper med ensomhed og social isolation, kan museer netop være de institutioner, som modvirker dette gennem deres arbejde med publikumsudvikling, da de jo er oplevelser, vi er fælles om.

Det er derfor helt afgørende, at museerne fortsat tager hensyn til menneskets behov for at gøre noget i hinandens selskab i kunstens og kulturens verden. Og med sin unikke position skaber rum for refleksion og eftertanke, for den kuraterede helhedsoplevelse, som rummer de skarpvinklede udstillinger, restaurantbesøget samt butikken som rammen for fællesskab, viden og samvær.

Og så kan det jo være, at blikket også falder på de udstillede genstande for afslutningsvis at vende tilbage til Brygger Jacobsen.

– OW