Der er brug for kunstkritikken, hvis vores fælles samtale ikke skal svækkes

I en tid, hvor både kunstnere og kulturaktører ofte søger at undgå anmeldelser, er det på sin plads at spørge: Har vi i vores moderne samfund glemt, hvorfor vi overhovedet har kritik?

Det har vores direktør Michael Feder og tekstforfatter og rådgiver Magnus Stig Christensen skrevet en kommentar til Kulturmonitor om.

Her pointerer de bl.a., at det er forståeligt, at kunstnere kan være kritiske over for anmeldelser, men det er vigtigt at huske, at kritik ikke kun handler om at svare på en vurdering – det handler om at holde kunsten og kulturen levende i samfundet.

Samtidigt mener de at medierne har et ansvar for at udvikle anmeldelsen. I en tid, hvor hastighed og klik-drevne formater fylder meget, må vi sikre, at kritikken fastholder sine kerneværdier: refleksion, indsigt og et oprigtigt møde med værket. Samtidig bør vi være opmærksomme på, at anmeldelser ikke kun handler om at opretholde den enkelte kunstners integritet, men om at sætte kunsten i dialog med det samfund, vi lever i.

Michael Feder og Magnus Stig Christensen mener at uden kritik mister kunsten sit rum til at udfordre, forstyrre og transformere. Uden sin kritiske plads, mister vi den nødvendige samtale, der rækker ud over den glatte overflade. Vi har brug for anmeldelser, og vi har brug for kritik – for at fastholde kunstens rolle som en levende, dynamisk og forstyrrende kraft i samfundet.

Læs artiklen her