Af Stine Albrechtsen
Vi ser den overalt denne sommer. På cafébordet, på stranden, i sommerhuset og selvfølgelig i feedet. Det, vi læser, er blevet en identitetsmarkør – et signal om både kulturel kapital og noget stadig mere eftertragtet i en digital hverdag: evnen til at koble fra og fordybe sig.
Sommerens store trend, Reading is hot, er et godt eksempel på, hvordan en analog kulturgenre for alvor har indtaget vores feed. Det er blevet hot at læse, og der findes nærmest ikke det sommerferie-opslag, hvor man ikke kan skimte en bog. Men der er også noget reelt bag de mange bøger i feedet. Næsten hver fjerde dansker læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, hvilket ifølge Danmarks Statistik er det højeste niveau målt i 30 år. I 2024 blev der udlånt 23,6 millioner fysiske bøger på de danske folkebiblioteker – det højeste niveau i fem år. I 2025 blev der samtidig solgt ni millioner bøger i Danmark.
Men det mest interessante er ikke, om vi pludselig læser markant mere end før. Det interessante er, hvad det at læse er begyndt at signalere. For bogen står i ret skarp kontrast til det digitale liv, vi ellers lever i. Bogen signalerer ro. Tid. Koncentration. Fordybelse. Man vil gerne være den, der ligger helt zen på en strand og læser Sød Tøs.
I en hverdag, hvor vores opmærksomhed konstant bliver trukket i nye retninger, er det pludselig blevet attraktivt at kunne sige: Se mig, jeg kan faktisk lægge telefonen væk og fordybe mig. Man siger det også til sig selv, mens man forsøger at huske, hvad der rent faktisk står på siderne.
At bøger ligefrem har fået en ny kulturel coolness, er ikke kun en dansk sommerobservation. Tidligere i år beskrev Vogue “literary chic” som en egentlig modetendens, hvor litteratur, bogklubber og et intellektuelt udtryk har fundet vej ind i modeverdenen.
Det analoge har fået status
Bogen står ikke alene. Dumbphones, analoge kameraer, vinylplader, krydsord, broderi, notesbøger og andre aktiviteter, der for få år siden let kunne være blevet betragtet som nostalgiske eller gammeldags, er dukket op igen. I begyndelsen af året stillede kulturmagasinet Dazed ligefrem spørgsmålet: Er 2026 året, hvor det analoge vender tilbage? Også The Guardian har beskrevet fremkomsten af såkaldte “analogue bags”, hvor især unge fylder tasken med bøger, krydsord, notesbøger og andre alternativer til telefonen for bevidst at skabe afstand til doomscrolling.
Man køber ikke nødvendigvis et analogt kamera, fordi det tager bedre billeder end telefonen. Man skriver ikke nødvendigvis i en notesbog, fordi det er mere effektivt end Notes-appen. Og man læser ikke nødvendigvis en fysisk bog, fordi det er den mest praktiske måde at konsumere en historie på. Måske gør vi det netop, fordi det ikke er den mest effektive måde. Der er en form for luksus i at bruge tid på noget, der ikke hele tiden forsøger at spare os tid. Jo mere personaliseret og digitaliseret vores liv bliver, desto større værdi kan der ligge i det modsatte. Noget fysisk, langsomt og afgrænset.
BookTok-paradokset
Hvis bogen repræsenterer en længsel væk fra skærmen, er det pudsigt, at en stor del af dens nye kulturelle status bliver skabt netop på de sociale medier.
BookTok og Bookstagram har gjort bøger til socialt indhold. Almindelige læsere filmer deres seneste køb, anmelder romaner, græder over slutninger, laver ranglister og viser stakke af sommerens læsning frem. Og bevægelsen har fået reel kommerciel betydning. Mere end 50 millioner bøger anbefalet gennem BookTok blev ifølge NielsenIQ BookData og Media Control solgt på europæiske markeder i 2025.
Det særlige er, at litteraturformidlingen sjældent føles som klassisk markedsføring. BookTok drives i høj grad af mennesker, der optræder som læsere blandt andre læsere. De deler begejstring, skuffelser, gråd og besættelser. Det opleves ægte, og det er som bekendt den mest værdifulde valuta, man kan have på sociale medier. Det har bogbranchen forstået at arbejde med. Men jeg tror ikke, at sociale medier alene forklarer, hvorfor bøger rammer så godt lige nu. De har snarere været med til at gøre en allerede eksisterende længsel synlig.
Der ligger selvfølgelig et paradoks i, at vi fotograferer vores analoge liv for at vise det frem digitalt. Vi lægger telefonen væk for at læse en bog – og tager den op igen for at fortælle Instagram, at vi gjorde det. Men måske gør paradokset ikke tendensen mindre ægte. Måske fortæller det tværtimod noget om, hvor stærk længslen er.
Det nye er ikke, at vi læser. Det nye er den status, læsningen har fået. I en stadig mere digital hverdag er bogen blevet et symbol på noget, vi længes efter. Ro, fordybelse og tid væk fra skærmen. Bogen er på én gang noget, vi gerne vil forsvinde ind i, og noget, vi gerne vil vise, at vi forsvinder ind i. Måske er det netop derfor, reading is hot denne sommer.
