I 2013 etablerede HAVE Kommunikation ARTBEAT Prisen med det formål at anerkende de modige mennesker, stærke fortællinger og nytænkende initiativer, der flytter kunsten og kulturen ud af vante rammer og ind i samfundsdebatten. En pris, der hylder de mennesker og projekter, som rykker grænserne for, hvordan vi møder og oplever kulturen.

Med den ambition udvidede vi i 2025 ARTBEAT med en konference, hvor vi i samarbejde med Roskilde Universitet og Kulturmonitor samler forskere, debattører, kulturformidlere og beslutningstagere for at udforske, udfordre og diskutere fremtidens kulturformidling. Et nødvendigt initiativ, synes vi, i en evig omskiftelig branche, der i den grad er værd at passe på.

Nu tager vi det næste skridt, når vi for første gang samler Prisen og Konferencen den 21. april 2027 i JP/Politikens Hus. Fra morgen til aften udforsker vi fremtidens kulturformidling og hylder dem, der allerede viser vejen. Om dagen konference, om aftenen prisuddeling.

Vi har netop åbnet billetsalget og du kan sikre dig en billet til early bird pris frem til 1. dec på artbeatlive.dk

Leave a Reply