Ole Winther, public affairs-direktør hos Have Kommunikation, roser i en kommentar i Jyllands-Posten regeringens nye lovprogram for at gøre kulturpolitikken mere relevant og nærværende for hele samfundet. Han fremhæver, at programmet ikke kun fokuserer på støtteordninger og institutioner, men rækker ud i hverdagen – fra frivillige i foreninger til kampen mod digitale udfordringer.

Et af de vigtigste initiativer er forenklingen af reglerne for foreninger og kulturarvsinstitutioner, så de mange frivillige i idræts- og kulturprojekter kan bruge mere tid på fællesskabet og mindre på administration. Samtidig peger Winther på forslaget om den nye produktionsrabat for film og serier, der skal gøre Danmark mere attraktivt for både nationale og internationale produktioner.

Endelig fremhæves lovgivningen mod deepfakes som et nødvendigt skridt til at beskytte borgernes ret til deres egen digitale identitet.

“Kultur er ikke noget, der foregår i et hjørne af samfundet. Den præger vores hverdag, vores fællesskaber og den måde, vi forstår os selv på. Derfor fortjener årets lovprogram faktisk at blive læst af flere end dem, der normalt interesserer sig for kulturpolitik” – Ole Winther

I anledning af sit 25-års jubilæum hos HAVE Kommunikation reflekterer Michael Feder over, hvordan kulturdækningen har ændret sig markant de seneste 25 år.

For 25 år siden var kulturjournalistik præget af stor mediedækning, men da sociale mediers meldte sin ankomst, ændrede alt sig. Fra at være et kuriøst add-on blev det hurtigt den største drivkraft i kommunikationslandskabet. I dag kan alle skabe indhold, og de traditionelle medier er ikke længere den primære gatekeeper.

AI står nu som den næste store gamechanger. Her er Michael Feder dog optimistisk og ser ikke afvikling, men udvikling: Flere kulturinstitutioner skaber egne medier, nye nichemedier vokser frem, og fremtidens succes afhænger af evnen til at kombinere klassiske dyder med nye teknologiske muligheder.

Som han selv formulerer det:
“For de, der virkelig forstår at fusionere de traditionelle dyder inden for kulturformidlingen med forståelsen for de nye teknologiske muligheder og landvindinger, holder fremtiden i sine hænder.”

Michael Feder understreger, at medielandskabet konstant er i bevægelse. For kulturaktører handler det derfor ikke om at frygte udviklingen, men om at følge med og se de mange nye muligheder som den bringer med sig.

Aarhus’ kulturliv er en af byens største styrker både økonomisk og identitetsmæssigt, men i det nye budgetforlig er kulturen stort set overset. Selvom området bidrager med milliarder til byens økonomi og beskæftiger tusindvis, udgør kulturen kun ca. 3 % af kommunens driftsbudget, mens der for eksempel afsættes 10 mio. kr. til at gøre Aarhus til en juleby. Borgerne selv fremhæver kulturen som afgørende for livskvaliteten og er villige til at betale mere i skat for at bevare og udvikle den.

Dette skriver Ole Winther om, PA direktør i HAVE Kommunikation, i et debatindlæg til Jyllands-Posten hvor han argumenterer for, at Aarhus bør indføre en “kulturgaranti”, så kultur ikke kun nævnes i festtaler, men også prioriteres økonomisk som en investering i fællesskab, trivsel og byens internationale profil.

Danmark har med EU-formandskabet en unik mulighed for at præge Europas digitale dagsorden i en mere ansvarlig og gennemsigtig retning. Det var udgangspunktet den 29. september da foreningen Digitalt Kompas inviterede til en national høring på Nationalmuseet i samarbejde med JP/Politikens Hus. Her deltog vigtige stemmer som Margrethe Vestager, Christel Schaldemose og Stig Ørskov som alle præsenterede anbefalinger til hvordan man kan opruste det digitale ansvar.

Ole Winther var til stede, og sætter i denne kommentar til Jyllands-Posten, ord på de vigtigste pointer fra høringen.

Kulturpolitik er næsten fraværende i kommunalvalgkampene, selvom kulturen spiller en afgørende rolle for økonomi, fællesskab, sundhed, læring og bosætning. Kultur- og fritidslivet bidrager med milliarder til samfundsøkonomien og tusindvis af arbejdspladser, men omtales ofte som en udgiftspost frem for en investering. Kultur skaber sammenhængskraft og modvirker ensomhed, den styrker helbred og trivsel, den udvikler børns kreativitet og læring, og den er central for at tiltrække borgere og virksomheder til kommunerne. Alligevel behandles kulturen som et ”blødt” område, der kan nedprioriteres, når økonomien er presset.

Dette udfordrer vores egen Ole Winther, som peger på, at kulturen ikke er luksus, men fundament for vores velfærdssamfund – og netop derfor må kulturpolitikken rykkes ind i valgkampens centrum.

Museerne står stærkere end nogensinde. Med digitale satsninger, strategiske partnerskaber og skarp kommunikation har danske museer ikke kun tiltrukket nye publikummer, de har også markeret sig internationalt.

For Danmark betyder det, at vores museer nu står som robuste og konkurrencedygtige aktører i både kulturliv, turisme og byudvikling.
Hvis væksten fortsætter, ser vi ind i tredje rekordår i træk.
Hør vores egen Ole Winther forklarer, hvordan de danske museer ser ud til at sejre i det danske kulturklima.

Når et klip på sociale medier sender millioner af gæster mod et museum, kan succesen hurtigt blive en belastning. Fra Louvre til Glyptoteket oplever museerne, at virale hits trækker nye publikummer til, men også skaber trængsel, slid og overfladiske besøg, som sjældent bliver til varige relationer. Så hvad skal de egentlig gøre i stedet?

Det er en efterårsdag i Paris. Ved Petit Palais ligger søjlegangen i rosa marmor hen i eftermiddagslyset, og cafébordene står tomme. Haven, som er kendt for sin arkitektoniske skønhed og en fresko af Paul Baudoüin, er elsket af kendere, men på ingen måde nummer ét på listen over attraktioner i Paris.

Vi ser museumshaven fra en influencers perspektiv under overskriften: “pov: you find the most beautiful hidden café in Paris”. Året er 2023. Videoen på TikTok får 2,6 mio. views og 269.400 likes. Den bliver gemt af 121.000 mennesker.

I 2024 får Petit Palais 1,4 mio. besøgende – det højeste siden museet åbnede efter renoveringen i 2005. Og selv om museumsdirektør Annick Lemoine klapper i hænderne i udtalelser til The Art Newspaper, er det en anden oplevelse, der møder mig, da jeg selv besøger museet. Haven er langt fra “hidden”, den er overrendt af horder af mennesker med selfiesticks og kamerastativer.

Adgang til den permanente udstilling er gratis, men besøgende powerwalker gennem skulpturgangen for at gå direkte til havedørene: Der skal produceres indhold til sociale medier. De færreste køber kaffe, for kagerne er næsten udsolgt, og personalet ser opgivende ud. Alle steder er borde, trappetrin og hjørner optaget. Alle forsøger at finde en vinkel, hvor haven ikke fremstår overrendt. Køerne til toiletterne er endeløse. Når billederne er i hus, pakker folk hurtigt sammen, nogle besøg varer kun få minutter. De skal videre til næste virale spot på deres liste. Er jeg selv en af dem? Jeg kan nok ikke sige mig helt fri, for jeg fik også øjnene op for Petit Palais på grund af den virale video.

De overrendte museer er både til fryd og bekymring i Paris. Faktisk blev det lækket i en besked til den franske kulturminister i 2024, at direktøren for Louvre allerede i 2021 havde forsøgt at begrænse antallet af billetter (Le Parisien). Direktøren beskrev: “Betydelige strukturelle skader i til tider meget nedslidte rum” og “lokaler, der enten lækker eller har bekymrende temperaturudsving, som truer bevaringen af kunstværkerne”. At besøge Louvre, sagde hun, var “en fysisk prøvelse”.

Det er nok de færreste, der har besøgt Mona Lisa, som ikke kan genkende billedet: Folk står på tæerne af hinanden, og en brysk vagt er ansat til at genne folk videre efter deres ene selfie foran det kryptiske smil.

Hvorfor denne afstikker til Paris? Fordi disse eksempler repræsenterer den yderste konsekvens af en tendens, som vi ikke kan sige os fri af. Tidligere i år var Glyptoteket i vælten for åbent at debattere, hvad influencere kunne og ikke kunne tillade sig på museet. Én ting er besøgstal, noget andet er adfærd i mødet med kulturen. Spørgsmålet er fyldt med kontroverser: det demokratiske rum og public service over for god opdragelse og bevaring.

Vi skal ikke lede længe efter eksempler på ekstremt populære danske udstillinger. Tænk på Yayoi Kusamas uendelige spejl på Louisiana, som på et tidspunkt havde fået tilknyttet en vagt, der timede de SoMe-hungrende gæsters besøg i det lille magiske rum.

Hvis det kun var danske gæster, som besøgte museerne, kunne vi måske have undgået problematikken, men 2024 blev endnu et rekordår for dansk turisme med en samlet vækst på 2,1 pct. sammenlignet med 2023. Kulturturisme udgør i dag omtrent 40% af den globale turismeomsætning, kan man læse i Wonderful Copenhagens trendanalyse.

Tilvæksten i internationale gæster skaber ikke kun jubel lokalt: Der var en hed debat om overturisme i Danmark så sent som sidste måned, hvor Turistmonitor kunne berette om Wonderful Copenhagens forsøg på at præge debatten med et økonomisk perspektiv. Ligesom museumsgæsterne er de virale videoer ofte internationale, og hvilket fantastisk potentiale at udbrede viden om danske museer til hele verden. Det ville være kortsigtet ikke at inkludere et internationalt publikum. Wonderful Copenhagen har jo ret: Hele vores økonomi nyder godt af turisterne, og det internationale publikum er en stor del af museernes levebrød.

Det vil overraske mig, hvis programlæggerne på danske museer ikke tænker på udstillingens SoMe-potentiale til både danske og internationale gæster i samarbejde med deres kommunikationsafdelinger. De ved selvfølgelig, at den gennemsnitlige museumsgæst indgår i markedsføringen, når både museumsrummet og den visuelle kultur netop gør sig godt på de digitale platforme.
Det opfordrer jeg dem bestemt til at fortsætte med.

Selvfølgelig skal man tænke i UGC (user generated content) i opbygningen af udstillingerne. Men i stedet for et “insta-spot”, så ønsker jeg, at det skal klø i de besøgendes fingre for at dele en hel vifte af oplevelser. Man kan ikke planlægge sig ud af, at en mega-influencer går viralt med indhold om museet, men man kan være strategisk med både det indhold, man selv skaber, og det, man udvikler i samarbejde med andre.

For kapaciteten skal kunne følge med. Problemet er ikke gæsterne fra sociale medier, men dem, der kommer på baggrund af de virale videoer. Kulturforbruget er i min optik for kortsigtet: De powerwalker gennem skulpturgangen for at få det hurtige selfie, den rigtige vinkel og den korte video.

Det er korrekt, at de virale videoer åbner museerne for gæster, som ellers måske ikke ville være kommet. Og ja, vi har muligheden for at fange deres opmærksomhed på vejen. Det er en strategi lånt fra supermarkedet: Du kom for mælk, men gik hjem med ti andre ting. Jeg tror bare ikke på det. Jeg tror ikke, at det er en bæredygtig publikumsudvikling. Tror du, de kommer tilbage til den næste særudstilling?

I stedet for at jagte den virale video vil jeg opfordre alle museer til at dyrke deres egne kanaler som et selvstændigt digitalt museumsrum. Her kan I målrette de gæster, I drømmer om. Her kan I markedsføre det, som ellers var “hidden”. Jeg foreslår, at I bliver ved med at lægge ressourcer i at formidle kulturen med kvalitetsindhold på sociale medier. Ligesom museer har åbningstider, skal jeres sociale medier også være åbne. Det nytter ikke at have et udstillingsrum, som kun har åbent onsdag kl. 10-11, og det nytter ikke at poste en enkelt gang om ugen.

Det er de gæster, som tager lidt flere ressourcer at få ind, der til gengæld giver høj værdi. Dem kan I sagtens overtale.

Men styr uden om drømmen om at gå viralt for ikke at drukne i succesen.

København formes af kulturen såvel som af skinner, byrum og nye kvarterer. I anledningen af 25-årsjubilæet for Byens Bedste taler Berlingske med Christian Have omkring Københavns kulturelle udvikling gennem årene.

Kulturen er flyttet ud i byrummet, publikum har fået ny adfærd og nye krav i takt med udvikling i teknologi og værdier. Men hvordan værner vi om et dynamisk kulturliv, der ikke drukner i en overflod af events? Hvordan sikrer vi, at København kan fastholde sin egenart, beholde det gode fællesskab og appellere til både lokale og turister?

Det er noget af det, som Christian Have behandler i interviewet med Berlingske.

Tredje verdenskrig er brudt ud på flere områder, mener Christian Have, stifter og strategisk direktør hos Have Kommunikation

I stedet for bomber, soldater og fysiske ødelæggelser udspiller krigen sig i dag på mere usynlige, men mindst lige så farlige fronter. Verdens store magter er i fuld gang med en global konflikt, der foregår digitalt og kognitivt – hvor hacking, misinformation og kulturel påvirkning er de nye våben.

Særligt USA, Kina og Rusland er aktive spillere i denne nye type verdenskrig. På den digitale front ser vi en markant stigning i cyberangreb, mens den kognitive krigsførelse handler om at påvirke vores verdensbillede og holdninger gennem propaganda og kulturel manipulation. Et konkret eksempel er, hvordan kinesiske interesser forsøger at ændre vores kritiske syn på Kina gennem branding og kultureksport, blandt andet med Labubu-bamsen, som er blevet et viralt fænomen.

Det er på tide, vi indser, at tredje verdenskrig måske allerede er begyndt, mener Christian Have

Have Kommunikation ser et stigende behov for public affairs-rådgivning i kulturlivet.

Forleden blev det offentliggjort, at Have Kommunikation opruster på Public Affairs-området og har hyret debattør Ali Aminali som ny seniorrådgiver på området. Have Kommunikation ser nemlig et stigende behov for public affairs-rådgivning i kulturlivet, hvilket Kforum har lavet et opfølgende interview med Ali Aminali og direktør Michael Feder om.

Kulturen og det fællesskab som følger med, har aldrig været vigtigere end den er i dag. Vores verden som vi kender den er i forandring, og geopolitiske og økonomiske omvæltninger gør at public affairs-indsatsen i kulturområdet spiller en væsentlig større rolle end hvad der før har synes nødvendigt.

I denne artikel fortæller Ali Aminali og Michael Feder mere om hvorfor kulturen er så vigtig i dag, og hvorfor flere og flere aktører får brug for politisk og kommunikationsstrategisk rådgivning i kulturlivet.

Danmark får en scenekunstreform – en mulighed for at gentænke en hel kunstart

Danmark står over for en ny scenekunstreform, som bliver kulturminister Jakob Engel-Schmidts anden store reform. Nyheden kom i forbindelse med regeringens finanslovsforslag og markerer en sjælden mulighed for at gentænke en kunstart med masser af potentiale, der endnu ikke er fuldt udnyttet.
Det handler ikke om, at scenekunsten er i krise – faktisk blev der solgt næsten tre millioner teaterbilletter i sæsonen 2023/2024, hvilket er imponerende tal. Men som Christian Have påpeger, så er der en tydelig udfordring: De unge mellem 16 og 25 år er stort set fraværende, når det kommer til ballet, opera og nycirkus.

Derfor er reformen vigtig.

Christian Have kommer i dette debatindlæg med to konkrete forslag til hvordan man kan fastholde og engagere et publikum indenfor scenekunsten.

Have Kommunikation har pr. 1. september ansat Ali Aminali som seniorrådgiver inden for Public Affairs & Kommunikation.

Ansættelsen er led i bureauets satsning på public affairs-rådgivning inden for kulturlivet, og adm. direktør Michael Feder glæder sig over ansættelsen:

”Ali kan forbinde os til det politiske og til erhvervslivet. Han har et andet blik og et andet udgangspunkt. Han har det rette strategiske blik, samtidig med at han har nogle stærke værdier, som vi kan spejle os i, og som vi synes, er et godt match til Have,” Dette fortæller Michael Feder i et interview til Kforum

For femte år i træk samlede dannelsesfestivalen RESONANS nogle af landets skarpeste stemmer for at udfordre, udvikle og nuancere vores fælles forståelse af dannelse. Lørdag den 23. august åbnede festivalen igen dørene på Oure Idrætshøjskole, hvor sensommeren dannede ramme om samtaler, der rakte langt ud over højskolens mure. I år behandlede festivalen bl.a. emner som fremtidens arbejdsliv, feminisme, klimaaktivisme, børnekultur, skaberkraft, AI, frie medier og meget meget mere.

Hos HAVE Kommunikation har vi fra begyndelsen været en drivkraft bag festivalen, både som medarrangører og som dem, der sikrer, at de vigtige samtaler og indsigter bliver bragt videre ud i landet. For os er RESONANS mere end et samarbejde: Det er en del af vores grundlæggende arbejde med at forbinde kultur, erhverv, politik og mennesker. Vi tror på kunstens og kulturens evne til at skabe resonans, til at forme samfundet og til at give os en fælles retning i en tid, hvor forandringer er blevet et grundvilkår.

Som Christian Have, stifter af HAVE Kommunikation, formulerer det:

”For mig er RESONANS et bevis på, at dannelse stadig kan samle os på tværs af generationer og baggrunde. Hos HAVE arbejder vi hver dag for at skabe forbindelser mellem kultur, erhverv, politik og mennesker, og festivalen er et konkret sted, hvor det møde bliver levende og vedkommende.”

Festivalen udspringer af højskolens tradition for livsoplysning og demokratisk dannelse, og netop denne ramme gør RESONANS til noget særligt. Her mødes unge højskoleelever med etablerede meningsdannere, eksperter og kulturpersonligheder. Det skaber et sjældent rum, hvor generationer kan lære af hinanden og sammen åbne nye perspektiver.

Christian Have har hvert år selv deltaget aktivt i festivalen som moderator, debattør og samtalepartner. I år satte han sig bl.a. sammen med Rane Willerslev for at undersøge kulturarvens rolle i et samfund i hastig forandring.

Med RESONANS ønsker vi at skabe et sted, hvor refleksion og fællesskab går hånd i hånd, og hvor dannelse ikke blot forstås som et historisk begreb, men som et levende, mangfoldigt og nødvendigt fundament for fremtidens samfund.

Foto: Yilmaz Polat

Netop i år kan Kulturmødet Mors vise sig at blive en af de vigtigste begivenheder i Danmark i meget lang tid, skriver begivenhedens medstifter, Christian Have.

Det er nu 13 år siden, Kulturmødet fandt sted for allerførste gang. Dengang var det et format, vi ikke tidligere havde set i Danmark, og selvom det ikke tiltrak meget opmærksomhed hos den brede befolkning, var potentialet tydeligt fra begyndelsen. Et potentiale, som i høj grad er blevet indfriet siden.

Vigtigheden af Kulturmødet er kun noget, der er steget med årene, men det har aldrig været vigtigere, end det er i år. Vi befinder os i en skæbnestund, hvor kunsten og kulturens rolle som fundament for vores demokratiske fællesskab og sociale sammenhængskraft kræver politisk anerkendelse og handling.

Derfor er årets Kulturmøde en oplagt anledning til at sætte kulturen højt på den politiske dagsorden. Det øverste politiske niveau har allerede vist tegn på forståelse, men med et kommunalvalg lige rundt om hjørnet, er det afgørende, at også de lokale beslutningstagere engagerer sig. Kultur er ikke en luksus – det er en nødvendighed for fremtidens samfund.