Case

Lancering af Kristian Leths succesfulde bog om Biblen

Opgaven

I flere år har vi haft æren af at arbejde tæt sammen med forfatter, musiker og journalist Kristian Leth om PR for hans bogudgivelser. Sidste skud på stammen er intet mindre end ”Verdens vigtigste bog”.

Igennem 2 ½ år har Kristian hver søndag på P1 udforsket kristendommen sammen med journalist Lauge Henriksen, holdt flere hundrede foredrag om emnet og mere end 100.000 mennesker har lyttet til programmet i radioen og som podcast.

Som forfatter er Kristian hverken ”for” eller ”imod” kristendommen. Faktisk påstår han, at det nærmest slet ikke kan lade sig gøre, for så dybt gennemsyrer den kristne arv vores bevidsthed.

I forbindelse med udgivelsen af Verdens vigtigste bog (L&R) har vi lagt det kreative og strategiske fundament for såvel markedsførings- og PR-kampagnen.

Løsningen

I Danmark svinder den kristne religion tilsyneladende ind hos den brede befolkning. Mange danskere betragter sig selv som ateister, og de fleste har kun et overfladisk kendskab til kristendommens principper – og Biblen. Men Kristian Leth mener, at rygterne om kristendommens uddøen er stærkt overdrevne.

I pressen positionerede vi Verdens vigtigste bog som et hack til at forstå vores kulturelle DNA. En bog til dem som er blevet skræmt væk enten af messende præster eller hardcore ateistisk propaganda. Til dem, der stiller spørgsmålet: ”Hvad er kristendom egentlig?” og som synes, at Biblen virker som en fremmed, mærkelig, gammel bog, der næppe kan være relevant i dag.

Den position kom til udtryk i kække, på grænsen til provokerende, annoncer, der sidestiller Kristian med de fire Evangelister. En tone, der er helt i tråd med bogens titel og den øvrige kommunikation: I det moderne Danmark er Kristian en kristendomsformidler til tiden. (indsæt billede af vores printannonce).

Resultater

Vores samlede strategi sikrede bred awareness og nuanceret mediedækning med interview i toneangivende medier som BERLINGSKE, JYLLANDS-POSTEN, KRISTELIGT DAGBLAD og GO’ AFTEN LIVE (TV 2) samt fremragende anmeldelser i WEEKENDAVISEN, POLITIKEN, INFORMATION, JYLLANDS-POSTEN, BERLINGSKE, KRISTELIGT DAGBLAD og ALTINGET, som resulterede i en solid placering på bestsellerlisten i hele Q4 (2024) samt en nominering til POLITIKENS LITTERATURPRIS 2024.

Kampagnen skabte således ikke alene opmærksomhed om bogen. Den cementerede Leths unikke evne til at formidle Biblen fra et udogmatisk standpunkt: Som en del af en aktuel samfundsmæssig samtale, der viser hvor dybt den kristne arv gennemsyrer vores sekulære danske bevidsthed.

Kunne du tænke dig at arbejde sammen med os om et lignende projekt?

Så er du altid velkommen til at tage fat i Anja eller Peter, der har været med på Heartland siden starten.