Kulturlivets kommunikatører skal blive bedre til at dele viden!
Fra den helt rigtige titel til iscenesættelsen af artister - hver kunstart har sine styrker, når det kommer til kommunikation. Men der er et uudnyttet potentiale, der kun bliver forløst, hvis de forskellige områder bliver bedre til at dele viden og erfaringer med hinanden. Derfor har vi brug for et nationalt videnscenter med netop dette fokus
Selvom kulturlivet i det daglige som regel omtales som én samlet branche af politikere, samfundseksperter og den almindelige befolkning, så er sandheden, at kulturlivet i virkeligheden er enormt differentieret, og at de forskellige kunstarter hver især udgør deres egen branche og har deres egne særegenheder. Det gælder også inden for kommunikation og formidling, hvor man måske kan blive overrasket over, hvor forskelligt de enkelte kunstarter arbejder.
I HAVE Kommunikation & PR har vi det privilegium at samarbejde med de fleste kunstarter, og derfor kan vi også fra første række iagttage, hvor forskelligt hvert område kommunikerer. Der er selvfølgelig nogle helt grundlæggende måder at arbejde på, som går igen i de forskellige brancher. Alle laver pressearbejde, bruger sociale medier og anvender betalt markedsføring i en eller anden udstrækning. Men hvordan hver kunstart lægger sit fokus og disponerer ressourcerne, er meget forskelligt fra område til område.
ASKEPOT, Lion Musicals
Foto: Lasse Lagoni
Filmbranchen har fokus på positionering
I filmbranchen har man f.eks. et ekstremt stort fokus på positioneringen af den pågældende titel: Hvilken genre tilhører filmen, hvilken ene sætning opsummerer bedst filmens essens og sælger den bedst, og hvilken titel er mest salgbar. Det kan tage månedsvis at tale sig frem til en films positionering – eller DNA, om man vil. Det er dog timer, der er givet særdeles fornuftigt ud, for når man så skal til at udarbejde selve kampagnen, så har man skabt et velfungerende ”kompas”, der fungerer som en effektiv rettesnor.
I filmbranchen oplever jeg også, hvordan man bruger meget tid på udarbejdelse af det visuelle materiale som plakat og trailer. Der er en forbilledlig grundighed i arbejdet, i alt fra udvælgelse af fotos, farver, skrifttype og tekst til plakaten – og hvert eneste klip, pausering, ansigtsudtryk m.m., når det gælder om at sætte traileren sammen på den helt rigtige måde. Det er discipliner, der kræver stor tålmodighed, og som jeg oplever, at filmbranchen som helhed virkelig har perfektioneret.
Pladeselskaberne værner om artistens brand
I musikbranchen er man virkelig god til iscenesættelsen af den enkelte artist. Man har generelt meget større fokus på artistens brand end på udgivelsen af det enkelte nummer eller album. Pladeselskaberne kigger mere på artistens langsigtede potentiale end på at få et hurtigt hit i morgen.
Det betyder, at branchen gør rigtig meget ud af den visuelle iscenesættelse af artisten. Hvordan er vedkommende stylet? Hvordan er attituden? Hvordan ser billederne ud? Hvilke medier optræder artisten i? Osv. osv. Det giver pladeselskabet stor kontrol over artistens eksponering i det offentlige rum, og det er formentlig grunden til, at mange musikstjerner ofte fremstår mere ”cool” end kunstnere fra andre brancher.
USTYRLIG Nordisk Film Production
Teatrene er gode til pressemøder
På teater- og scenekunstområdet oplever jeg, at kommunikationsafdelingerne har deres største styrke i det, der foregår LIVE. De er nemlig rigtigt gode til at arrangere pressemøder. De har en instinktiv forståelse af, at hvis man har lavet noget, der ser godt ud, skal det vises frem. Ingen grund til at fedte med det. Op på scenen med det.
Derfor er de særligt gode til at iscenesætte den helt rette præsentation af en ny stor forestilling, et repertoire eller en anden stor nyhed. De bruger de byggesten, der ligger naturligt indlejret i scenekunstens væsen – lys, lyd, musik, skuespillere, sangere eller dansere – til at skabe et visuelt indbydende show, der kan tiltrække både pressen og de sociale mediers opmærksomhed.
Museerne arbejder på mange platforme
Museerne arbejder ud fra en helt anden grundlæggende præmis, hvor afsættet er ny viden, dels fra deres samlinger og dels fra eksempelvis nye fund og arkæologiske udgravninger. Deres kommunikation kommer derfor nemt på den helt store dagsorden – fund af historiske skibsvrag i Øresund, ny viden om f.eks. vikingetidens konger og dronninger rammer naturligt direkte ind i centrum af nyhedsskiven.
Og dermed rykker meget af deres kommunikation direkte ind i den nationale presse, og museernes opgave kommunikativt bliver at sikre, at det er tydeligt, at de er afsenderen samt at få nyheden ud så korrekt som muligt. Museerne arbejder derfor også meget målrettet på mange platforme – og enkelte har endda italesat, at de er et mediehus, som bruger hele paletten af kommunikationsformer til at få deres budskaber ud.
Efter DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsens i 2017 lancerede ‘Historien om Danmark’ som en massiv historisk kampagne, har museer og historie haft en langt større plads i pressen. Det kan jeg kun se som et positivt resultat af, hvad det gør for en sektor at få et nationalt fokus – og i bedste sendetid.
Der ligger en national opgave i at samle og dele kulturformidlingen
Og sådan kunne jeg blive ved. Min pointe er, at hver kunstart har skarpslebet sin egen måde at kommunikere på, så de er blevet verdensmestre inden for deres eget område. Men en hvilken som helst kommunikatør har brug for inspiration. Og selv de bedste inden for deres eget felt kan blive lidt metaltrætte engang imellem og få brug for nye input.
Derfor vil jeg i den grad opfordre til, at de forskellige kunstarter bliver bedre til at tale med og inspirere hinanden, dele viden og erfaringer om formidling og lære af andre kunstarters plet- og fejlskud. Men dette sker ikke af sig selv.
Jeg foreslår derfor, at der nedsættes en national gruppe eller et videnscenter, der specialiserer sig i netop kulturformidlingen i Danmark – at indsamle, kvalificere og dele viden om området på tværs af alle felter og kunstarter og tage initiativ til tværfaglige møder, konferencer, seminarer, workshops m.m.
På den måde kan der skabes de synergier, der er vitale for, at kulturformidlingen i Danmark også i de kommende år kan udvikle sit potentiale og levere på et højt professionelt og kreativt niveau, der vil skabe merværdi for det samlede kulturliv.
– MF
Headerbillede: Grøn Koncert, fotograf: Morten Rygaard
