Praktik

Vi ønsker at udvikle nye kommunikationsprofiler med fagligheden, motivationen og hjertet på rette sted. Som praktikant hos HAVE bliver du en del af bloom – et talentforløb, der styrker dine evner inden for kommunikation, strategi og rådgivning på tværs af forskellige brancher.

Forløbet skræddersys, så du får optimal faglig og personlig udvikling, og indeholder workshops, sparring og besøg, der giver både inspiration og specialisering, med kulturlivet som et af flere perspektiver.

Med bloom-forløbet får du

Faglig og personlig udvikling

  • En personlig mentor, der sammen med dig planlægger dit forløb
  • Udviklingssamtaler hver tredje uge med din mentor
  • Faglige udfordringer, der garanterer en høj læringskurve
  • Stort ansvar – vi betragter dig som en ligeværdig del af vores professionelle team
  • Deltagelse i en bred vifte af kundemøder
  • Involvering i alle dele af et projekt
  • Grundig feedback på alle konkrete faglige opgaver

Inspiration og nørderi

  • Heldagsworkshops inden for HAVE Kommunikations kerneområder – herunder strategiudvikling, medietræning, rådgivning, PR- og SoMe-kampagner
  • Inspirationsoplæg med prominente fagpersoner fra medie- og kulturbranchen
  • Ud-af-huset-besøg hos interessante samarbejdspartnere og mediehuse

Socialt HAVE-miljø

  • Åbent og rart kontormiljø.
  • En social arbejdsplads, hvor der altid er plads til snak, kaffe og et spil dart.
  • Årets fedeste julefrokost og talrige fredagsøl på vores fantastiske tagterasse.

En HAVE praktikant er

En studerende, der frem for alt interesserer sig for kultur og er godt orienteret om, hvad der rører sig i samfundet – både politisk og kunstnerisk. Vi forventer, at du har høje ambitioner og ser en fremtid inden for enten PR eller digital rådgivning, samt at du har et højt fagligt niveau og arbejder disciplineret. Vi sætter pris på selvstændighed og kvalificerede ideer, så nysgerrighed og initiativ er bestemt et plus.

Rammerne

Som praktikant kan du forvente at arbejde alle ugens hverdage fra 9-17. Da vi arbejder med kulturelle projekter, forventes du også at være fleksibel på hverdags- eller weekendaftener, hvor vi ofte eksekverer premierer, events eller prisuddelinger. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af kulturprojekter, så du får stiftet bekendtskab med så mange arbejdsmåder som muligt.

Mød nogle af vores tidligere praktikanter og ansøg herunder:

Sådan søger du

Vi søger studerende til bloom to gange om året til perioderne fra august-februar og igen fra februar-august.

Søg ved at sende en ansøgning og cv til seniorrådgiver Peter Pishai Storgaard peter@have.dk.

Har du spørgsmål vedrørende forløbet, kontakt venligst rådgiver Rikke Hesselholt på rikke@have.dk eller 2843 3893.

Ingen ledige stillinger pt.

Sådan søger du

Vi søger studerende til bloom to gange om året til perioderne fra august-februar og igen fra februar-august.

Søg ved at sende en ansøgning og cv til seniorrådgiver Peter Pishai Storgaard peter@have.dk.

Har du spørgsmål vedrørende forløbet, kontakt venligst rådgiver Rikke Hesselholt på rikke@have.dk eller 2843 3893.