DBU blev fornærmet over Schmeichel-leder i Ekstra Bladet: Kan drengen ikke længere pege på kejserens manglende klæder?

Når institutionel forargelse fylder mere end selve kritikken, risikerer vi at forvandle fri debat til selvcensur forklædt som hensyn. Sådan skriver vores rådgiver & tekstforfatter Magnus Stig Christensen i Jyllands-Posten, hvor han kommenterer på den meget omtalte og diskuterede sag mellem Spillerforeningen, DBU og Ekstra Bladet.


Magnus Stig Christensen mener at når store aktører vælger at bruge deres autoritet til at irettesætte pressen, så former det en struktur. Og det er den struktur, der er farlig. For den former journalistisk praksis langt mere effektivt, end nogen lov nogensinde kunne. Den virker ikke som forbud, men som forventning. Som noget, man tager højde for, justerer sig efter, indretter sig på.

Magnus Stig Christensen finder på ingen måde sprogbruget i EB’s Leder smagfuldt eller velvalgt. Faktisk synes han, at det er ærgerligt, hvordan netop sprogbruget fjerner fokus fra indholdet. Uanset, hvor skylden ligger – og om den ligger hos begge parter. Men den diskussion kommer i Magnus øjne i anden række. Han mener, at det er langt vigtigere at råbe op, når vi nærmer os en situation, hvor en snigende selvcensur truer vores frie presse.

Læs hele indlægget her