DBU blev fornærmet over Schmeichel-leder i Ekstra Bladet: Kan drengen ikke længere pege på kejserens manglende klæder?
DBU blev fornærmet over Schmeichel-leder i Ekstra Bladet: Kan drengen ikke længere pege på kejserens manglende klæder?
Når institutionel forargelse fylder mere end selve kritikken, risikerer vi at forvandle fri debat til selvcensur forklædt som hensyn. Sådan skriver vores rådgiver & tekstforfatter Magnus Stig Christensen i Jyllands-Posten, hvor han kommenterer på den meget omtalte og diskuterede sag mellem Spillerforeningen, DBU og Ekstra Bladet.
Magnus Stig Christensen mener at når store aktører vælger at bruge deres autoritet til at irettesætte pressen, så former det en struktur. Og det er den struktur, der er farlig. For den former journalistisk praksis langt mere effektivt, end nogen lov nogensinde kunne. Den virker ikke som forbud, men som forventning. Som noget, man tager højde for, justerer sig efter, indretter sig på.
Magnus Stig Christensen finder på ingen måde sprogbruget i EB’s Leder smagfuldt eller velvalgt. Faktisk synes han, at det er ærgerligt, hvordan netop sprogbruget fjerner fokus fra indholdet. Uanset, hvor skylden ligger – og om den ligger hos begge parter. Men den diskussion kommer i Magnus øjne i anden række. Han mener, at det er langt vigtigere at råbe op, når vi nærmer os en situation, hvor en snigende selvcensur truer vores frie presse.
Et spørgsmål om etik og moral
Et spørgsmål om etik og moral
I forbindelse med sagen om Henrik Sass Larsen har vores vicedirektør Anja Linnet talt med Kforum om de kommunikationsmæssige overvejelser, der følger, når man som virksomhed eller organisation pludselig befinder sig i orkanens øje.
Særligt i tilfældet med JP/Politikens Forlag er det Anja Linnets vurdering, at man er nødt til at forholde sig til andet end jura og pressehåndtering:
”I dette tilfælde, hvor sagens indhold efterfølgende har vist sig at være af så alvorlig karakter, er det først og fremmest et spørgsmål om etik og moral. Hvis man vælger at give taletid, og dermed validere en person, som er tiltalt for noget så alvorligt, kan det virke opportunt…som dårlig dømmekraft.” siger Anja Linnet.
Kontekst og klarhed er afgørende, når det handler om at beskytte både omdømme og interne relationer. Der er ikke noget, der bare er ‘business as usual’, når noget så alvorligt er på spil, mener Anja Linnet.
”De kommunikerer klart og troværdigt, hvor de står rent etisk (…) Ikke bare eksternt i offentligheden, men – og måske vigtigere – internt blandt både medarbejdere og forfattere, som er dem, de lever af (…). Politikens Forlag er dygtige til at udgive børnelitteratur, og der vil være mange forfattere, som vil have et kæmpe problem med at udkomme på et forlag, der står bag en mand, der er tiltalt for at være i besiddelse af overgrebsmateriale. De to ting harmonerer simpelthen ikke.” siger Anja Linnet.
Efter flere tunge år fortjener dansk film et mere opløftende narrativ
Efter flere tunge år fortjener dansk film et mere opløftende narrativ
Siden 2020 har fortællingen om dansk film ofte handlet om tilbagegang. Markedsandelen faldt, billetsalget styrtdykkede, og 2024 blev det værste år i tre årtier.
Men nu ser vi en markant vending. De seneste 12 måneder har budt på flere store danske biografsucceser: Rom blev årets mest sete danske film, Pigen med nålen overraskede alle, og Børnene fra Sølvgade genoplivede familiefilmen. Vogter og Vejen hjem viste, at dansk film stadig kan tiltrække publikum og begejstre kritikere.
Og 2025 kan blive endnu bedre. Med titler som Under stjernerne på himlen, Ternet Ninja 3 og Den sidste viking i vente, er det på tide at ændre perspektivet.
Skal vi lægge krisesnakken bag os og anerkende, at dansk film igen er på vej frem? Det har vores direktør Michael Feder skrevet et indlæg om til Kulturmonitor