Film 

Efter et fantastisk sidste år for danske film i biograferne, er det blevet hverdag igen i 2026. Året startede ud med to store publikumssucceser i skikkelse af Trine Dyrholm-dramaet Begyndelser og Klassefesten 4 – Venner for livet. Siden har det har været sådan lidt op og ned, men efter sommerferien har biografpublikummet igen kastet deres kærlighed på dansk film. Først med Hella Joofs Nøjsomheden, som nu har solgt omkring 290.000 billetter.

Og senest Zentropa og instruktør Amalie Næsby Ficks filmatisering af romanen Dobbeltfejl med Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Asta Kamma August i hovedrollerne – en film hvor vi selv har været involveret og stået for pressekampagnen. Den film har nu rundet 300.000 solgte billetter, og det kan Zentropa være stolte af. En film der handler om, hvordan mødre i en lille forstad håndterer et seksuelt overgreb blandt deres teenagedrenge er hård kost. Men det er blevet en meget vellykket film med flotte anmeldelser, og alle steder hører vi om folk, der har haft en virkelig god oplevelse med filmen.

Leave a Reply