En af det mest højprofilerede dele af regeringsgrundlaget på kulturområdet er en kommende museumsreform. Efter regeringens første 100 dage venter vi stadig på at høre om både mål og proces. Samtidig er de danske museer forhåbentlig i gang med at forberede sig, så de ved, hvordan en reform vil påvirke dem.

” … regeringen [vil] bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.” Sådan lyder teksten i regeringsgrundlaget. Målet er at lukke den diskussion, der har stået på i snart ti år om fordeling af statstilskuddene. Samtidig har ministeren også åbnet for, at der skal ses på hvilke opgaver, museerne løser.

Og her dukker det første spørgsmål op. For hvilke indholdsmæssige problemer skal en reform løse? Der er nogle strukturelle problemer med et ikke tidssvarende hovedmuseumsbegreb. Den letteste løsning er at slette den del af museumsloven, da der indholdsmæssigt ikke er nogen forskel på de bedste statsanerkendte museer og de statslige. Så væk med den reminiscens fra svundne tider. Og lad så de statslige museer indgå i reformen, når det handler om opgaver og indhold. For de er en del af det samlede danske museumsvæsen.

I forlængelse heraf bør en reform også adressere placeringen af Statens Naturhistoriske Museum i Uddannelsesministeriet, som en del af Københavns Universitet. Kan KU rumme et museum af den størrelse og med den store succes? Det tvivler jeg på. Brug derfor anledningen til at analysere, hvad en overflytning til Kulturministeriet vil betyde – for museet og for brugerne!

Tilbage til den faglige del af en museumsreform. For hvilke faglige problemer skal løses? Slots- og Kulturstyrelsens ’Danske Museer i Tal’ viser, at dansk museumsvæsen ikke er i krise. Langt fra. Fra 2013 til 2017, som er de seneste offentliggjorte tal, steg antallet af fagfællebedømt forskning med 71%. I samme periode steg antallet af undervisningstilbud 25% til ca. 22.000.

På samlingsområdet havde museerne i perioden en nettotilvækst på ca. 640.000 genstande. Samlet set blev det i 2017 antaget, at museerne havde knap 6 mio. inventarnumre. Har stigningen været den samme, er dette tal nu steget med 800.000 genstande.

Besøgstallet steg støt frem til COVID-19, og mange museer har ved årsskiftet offentliggjort besøgstal, der viser, at der ikke er en krise hér.

Så er de danske museer i krise? Det vil jeg ikke sige. Dermed ikke sagt, at der ikke er ting, der både kan og skal ændres. For tilskudsniveauet baserer sig på en række forudsætninger, der både er vanskelige at forklare OG forsvare. Og forstår alle museer at gøre sig relevante for deres brugere? Derfor er en reform relevant at gennemføre.

Er museerne så klar til processen? Har de foretaget beregninger på, hvad der sker, hvis deres tilskud går i den ene eller anden retning? Hvor står kommunerne? Hvad er deres strategi for at opnå deres mål? For lige pludselig kører processen, og så skal museer og kommuner være klar til at køre med.

– OW