Vores chefrådgiver Peter Pishai Storgaard har en travl sommersæson med arbejde på nogle af landets største festivaller – herunder Heartland, Grøn Koncert og Suset i Esbjerg.

Men det er helt efter eget valg: Peter trives nemlig med at arbejde med og på sommerens festivaller. Det fortæller han mere om i et interview med Kforum.

“Læsehad”. En betegnelse, som springer i øjnene.

Tallene taler for sig selv. I den senest publicerede PIRLS-undersøgelse fra Undervisningsministeriet fremgår det, at 60 procent af eleverne i landets 4. klasser i 2021 læste under 30 minutter uden for skolen. Til sammenligning var andelen i 2011 40 procent.

Samme undersøgelse viste, at andelen, der decideret ikke kan lide at læse, er steget fra 27 til 36 procent.

Men måske man skulle begynde med at se på årsagen. For hvis man gør det, bliver det straks mere klart, hvilken vej der kan lede ud af den krise, vi har bragt os selv i.

Det har vores stifter og strategiske direktør, Christian Have skrevet en kronik om i Avisen Danmark i dag.

HAVE Kommunikation kan i dag offentliggøre en ny ledelsesstruktur, der består af fem erfarne rådgivere, der sammen med administrerende direktør Michael Feder skal stå i spidsen for virksomhedens strategiske retning og daglige ledelse.

Det har Kforum skrevet en artikel om.

Hver sommer samles tusindvis af danskere til folkemøder med ambitionen om at styrke demokratiet gennem samtale og deltagelse. Men ifølge Ole Winther må vi turde spørge, om vi taler med hinanden – eller bare forbi hinanden. Når de samme aktører gentager kendte pointer i paneldebatter, og borgerinddragelsen primært består i at være publikum, risikerer samtalen at blive en rituel øvelse snarere end en reel udveksling af holdninger og erfaringer.

Ole Winther peger på, at de mest engagerede deltagere ofte allerede deler en grundlæggende tro på demokratiet og dialogens værdi. Det skaber en konsensuspræget stemning, hvor modstand og uenighed sjældent får reelt spillerum. I stedet efterlyser han formater, hvor også de stille, skeptiske og systemfremmede stemmer bliver inviteret med – ikke blot som tilskuere, men som deltagere i øjenhøjde.

Han advarer samtidig mod, at folkemøderne forveksler synlighed med reel indflydelse. Når samtalerne er styret af medieretorik, livestreams og planlagte pointer, risikerer man, at samtalen mister sin åbne karakter og bliver en præstation – frem for en nysgerrig undersøgelse.

Ifølge Ole Winther har folkemøderne potentiale til at være springbræt for reelt samarbejde og ny demokratisk energi. Men det kræver, at vi tør tage formaterne op til revision og skabe plads til samtaler, der ikke blot bekræfter, men også udfordrer – og ikke mindst, inkluderer langt flere.

Udgivet i den trykte udgave af Politiken 11. juni.

Matilde Trobecks bog ”Du må gerne være irriterende – Fuck idealet” blev mødt med skarp kritik og én enkelt stjerne fra Berlingske – men endte alligevel øverst på bestsellerlisten. Det rejser spørgsmålet, om anmeldernes indflydelse er aftagende i en tid, hvor stærke personlige platforme på SoMe er så effektive til at nå direkte ud til læserne. Vores adm. direktør, Michael Feder, vurderer, at anmeldelser stadig kan have stor betydning – men deres rolle er i forandring, og opgaven er at finde ud af, hvordan den skal bruges rigtigt.

Direktør Michael Feder deltog på Cannes Film Festival, hvor han sammen med Zentropa stod bag lanceringen af det nye filmmanifest Dogme25. I et interview med Kforum understreger han, at Dogme25 ikke blot er et oprør mod fortiden, men en bevægelse, der peger fremad.

”Da Dogme95 blev skabt, var det en tid med fred. I dag er det en tid med krig, og filmverdenen ser helt anderledes ud. De nye dogmeregler handler om at lave film på en mere fleksibel og anderledes måde” siger han.

Cannes er filmenes fest, hvor glamour og stjerner fylder den røde løber. I år gælder et nyt forbud mod nøgenhed på løberen, og spørgsmålet er: Vil det betyde mindre opmærksomhed på filmene?

Rikke Hesselholts svar er nej. For at tro, at filmkunsten mister sin stemme, fordi der stilles krav til påklædning, er at undervurdere både filmens og kunstens evne til at fastholde opmærksomheden på det væsentlige. Hun deler sine tanker i Kforum om, hvorfor dresscodes og stjernemytologi altid har spillet en rolle – og hvorfor Cannes næppe bliver kedelig foreløbig, trods nye regler.

I en tid, hvor både kunstnere og kulturaktører ofte søger at undgå anmeldelser, er det på sin plads at spørge: Har vi i vores moderne samfund glemt, hvorfor vi overhovedet har kritik?

Det har vores direktør Michael Feder og tekstforfatter og rådgiver Magnus Stig Christensen skrevet en kommentar til Kulturmonitor om.

Her pointerer de bl.a., at det er forståeligt, at kunstnere kan være kritiske over for anmeldelser, men det er vigtigt at huske, at kritik ikke kun handler om at svare på en vurdering – det handler om at holde kunsten og kulturen levende i samfundet.

Samtidigt mener de at medierne har et ansvar for at udvikle anmeldelsen. I en tid, hvor hastighed og klik-drevne formater fylder meget, må vi sikre, at kritikken fastholder sine kerneværdier: refleksion, indsigt og et oprigtigt møde med værket. Samtidig bør vi være opmærksomme på, at anmeldelser ikke kun handler om at opretholde den enkelte kunstners integritet, men om at sætte kunsten i dialog med det samfund, vi lever i.

Michael Feder og Magnus Stig Christensen mener at uden kritik mister kunsten sit rum til at udfordre, forstyrre og transformere. Uden sin kritiske plads, mister vi den nødvendige samtale, der rækker ud over den glatte overflade. Vi har brug for anmeldelser, og vi har brug for kritik – for at fastholde kunstens rolle som en levende, dynamisk og forstyrrende kraft i samfundet.

Stine Albrechtsen synes, at du skal se DR – Danmarks Radio nye dokumentarserie ‘Løgnen i dit feed’. Og når du har set den, så tænk over følgende: Hvilke krav har du til gennemsigtighed, troværdighed og dokumentation, når du trykker ‘følg’? Når dine børn gør? Når du som virksomhed eller brand indleder et samarbejde med en influent?

Stine Albrechtsen håber inderligt, at dokumentaren vil sætte skub i et nødvendigt opgør. Der skal føres bedre kontrol med kommercielt content, og vi skal tale højt om, hvilket kodeks vi navigerer ud fra, når vi følger, liker, deler og samarbejder med influenter.

Hun mener at der findes mange ærlige, samvittighedsfulde og passionerede influencere. Men den manglende kontrol risikerer at underminere en hel branche. Og endnu værre: at skade og manipulere mange børn og unge, der stoler på det, de ser.

Danskerne forbereder sig på mulige kriser – men det er ikke med dåsetun og tørfoder. Christian Have, stifter og strategisk direktør hos Have Kommunikation, påpeger, at mens vi måske ikke er blevet eksperter i at forberede os på fysiske katastrofer, så ser vi en stigning i danskernes søgen efter kulturelle fællesskaber og frivilligt arbejde.

Ifølge Have viser stigningen i salg af trykte bøger, opblomstringen af læsegrupper og væksten i medlemskab af foreninger, at danskerne i højere grad engagerer sig i kulturelle og sociale aktiviteter som en måde at styrke samfundet på. Fællesskab, engagement og fordybelse er den type “forråd”, der rustede os til at modstå de trusler, vi står overfor.

Have afslutter med at opfordre til, at vi ikke blot forbereder os på de næste par dage, men at vi også arbejder for at sikre vores demokratiske fundament og fællesskaber på lang sigt – for kommende generationer.

Kulturformidlingen er under massivt pres fra digitale platforme og algoritmer, der dikterer vores opmærksomhed. Christian Have, strategisk direktør hos HAVE Kommunikation, påpeger, at vi ikke længere kan overlade ansvaret for kulturformidlingen til medierne alene. Ifølge Have er det blevet en nødvendighed, at vi alle tager ansvar, hvis kunsten skal fortsætte med at spejle samfundet og styrke sammenhængskraften.

Med den digitale tidsalder er synligheden af kunsten blevet styret af markedsdrevne mekanismer, der prioriterer hastighed og volumen frem for fordybelse og perspektiv. Hvis vi fortsætter med at overlade formidlingen til disse kræfter, risikerer vi at miste de dybere lag i kulturen, der skaber mening.

Samtidig er efterspørgslen på kultur større end nogensinde, med rekordbesøg på museer, festivaler og koncerter, men dækningen følger ikke med. Derfor kan kulturformidling ikke kan være en sekundær aktivitet, Mener Christian Have. Den er en samfundsopgave, som kræver innovation, mod og samarbejde.

Chefrådgiver og Head of Public Affairs hos HAVE Kommunikation, Ole Winther, er fast kulturkommentator hos Jyllands-Posten, hvor han hver uge deler sine perspektiver på aktuelle kulturelle emner og tendenser i samfundet. I dette indlæg reflekterer han over, hvorfor kulturen er mindst lige så vigtig som det praktiske, når krisen rammer.

“Når vi pakker dåsetun, vanddunke og tændstikker til krisetider, glemmer vi én livsvigtig ting: kulturen. For hvad skal vi ellers holde vores åndelighed skarp med i bunkeren?“

Ole Winther understreger, at regeringens krisepakker sjældent rummer plads til bøger, sange eller instrumenter – selvom historien viser, at netop kulturen har været med til at bære os gennem de sværeste tider.

Derfor bør vi, ifølge Ole Winther, opdatere vores pakkelister. 

Det er ikke sjovt at blive centrum for en shitstorm – om man er garvet kommunikationsrådgiver eller magtfuld influent. Flere store danske influencere er de seneste måneder havnet i omfattende shitstorme og det har vores seniorrådgiver Stine Albrechtsen skrevet en kronik om i Kforum.

Stine Albrechtsen tror, at den stigende kritiske bevågenhed på influencere kun vil stige. Og heldigvis. Det er positivt og en vigtig demokratisk udvikling, mener hun.

Men hvis man skal komme nogenlunde igennem det – både som brand og som person – er helt afgørende at have styr på sin krisekommunikation. Også før man rammer forsiden.

I forbindelse med at Femina den 8. maj er tilbage på print har vores seniorrådgiver Rikke Hesselholt udtalt sig til Kforum om, hvorfor det betyder noget, at magasinet vender retur i fysisk form.

For Rikke Hesselholt – og for mange af de kulturkunder, vi arbejder med hos HAVE Kommunikation – er det en stor styrke, når man kan kombinere online- og printmedier. Print giver ifølge Rikke Hesselholt noget særligt: tyngde, troværdighed og en længere levetid på budskaberne.

Magnus Stig Christensen mener at når store aktører vælger at bruge deres autoritet til at irettesætte pressen, så former det en struktur. Og det er den struktur, der er farlig. For den former journalistisk praksis langt mere effektivt, end nogen lov nogensinde kunne. Den virker ikke som forbud, men som forventning. Som noget, man tager højde for, justerer sig efter, indretter sig på.

Magnus Stig Christensen finder på ingen måde sprogbruget i EB’s Leder smagfuldt eller velvalgt. Faktisk synes han, at det er ærgerligt, hvordan netop sprogbruget fjerner fokus fra indholdet. Uanset, hvor skylden ligger – og om den ligger hos begge parter. Men den diskussion kommer i Magnus øjne i anden række. Han mener, at det er langt vigtigere at råbe op, når vi nærmer os en situation, hvor en snigende selvcensur truer vores frie presse.

Michael Feder påpeger, at der er sket et paradigmeskifte i måden, vi håndterer disse sager på. Ifølge ham er der i dag en større erkendelse af, at der skal være balance mellem krænkelsens alvor og den straf, der gives. Han mener, at samfundet i højere grad er blevet mere nuanceret og rationelt, når det kommer til beslutninger om grænseoverskridende adfærd.

Men når institutioner som CBS vælger at håndtere en sag som den om de bortviste studerende, risikerer vi, at forargelsen får lov at fylde mere end selve substansen i sagen. Michael Feder understreger, at frygten for at blive anklaget for at tolerere krænkende adfærd kan føre til impulshandlinger, der i sidste ende kan skabe en kultur af overreaktion. Dette risikerer at skabe en struktur, hvor beslutninger træffes ud fra følelser frem for en grundig vurdering af situationen.

Særligt i tilfældet med JP/Politikens Forlag er det Anja Linnets vurdering, at man er nødt til at forholde sig til andet end jura og pressehåndtering:

”I dette tilfælde, hvor sagens indhold efterfølgende har vist sig at være af så alvorlig karakter, er det først og fremmest et spørgsmål om etik og moral. Hvis man vælger at give taletid, og dermed validere en person, som er tiltalt for noget så alvorligt, kan det virke opportunt…som dårlig dømmekraft.” siger Anja Linnet.

Kontekst og klarhed er afgørende, når det handler om at beskytte både omdømme og interne relationer. Der er ikke noget, der bare er ‘business as usual’, når noget så alvorligt er på spil, mener Anja Linnet.

”De kommunikerer klart og troværdigt, hvor de står rent etisk (…) Ikke bare eksternt i offentligheden, men – og måske vigtigere – internt blandt både medarbejdere og forfattere, som er dem, de lever af (…). Politikens Forlag er dygtige til at udgive børnelitteratur, og der vil være mange forfattere, som vil have et kæmpe problem med at udkomme på et forlag, der står bag en mand, der er tiltalt for at være i besiddelse af overgrebsmateriale. De to ting harmonerer simpelthen ikke.” siger Anja Linnet.

I dag er fællesskaber i Danmark blevet flygtige og atomiserede. Vi ser færre mennesker samles naturligt, hvad enten det er omkring middagsbordet, på arbejdspladsen eller i foreninger. Denne udvikling er ikke blot et socialt problem, men en demokratisk krise. Det mener vores stifter og strategiske direktør, Christian Have, som har skrevet en kronik om dette udgivet i Avisen Danmark.

Uden stærke fællesskaber risikerer vi at blive splittet i ekkokamre, hvor vi kun forstår os selv og de, der ligner os. Dette svækker ikke kun vores sociale sammenhængskraft, men vores evne til at fungere i et demokrati.

Derfor er det på tide at genopbygge fællesskabet. Vi skal styrke foreningslivet, skabe flere fysiske mødesteder og tage ansvar for de små daglige fællesskaber mener Christian Have.

Siden 2020 har fortællingen om dansk film ofte handlet om tilbagegang. Markedsandelen faldt, billetsalget styrtdykkede, og 2024 blev det værste år i tre årtier.

Men nu ser vi en markant vending. De seneste 12 måneder har budt på flere store danske biografsucceser: Rom blev årets mest sete danske film, Pigen med nålen overraskede alle, og Børnene fra Sølvgade genoplivede familiefilmen. Vogter og Vejen hjem viste, at dansk film stadig kan tiltrække publikum og begejstre kritikere.

Og 2025 kan blive endnu bedre. Med titler som Under stjernerne på himlen, Ternet Ninja 3 og Den sidste viking i vente, er det på tide at ændre perspektivet.

Skal vi lægge krisesnakken bag os og anerkende, at dansk film igen er på vej frem? Det har vores direktør Michael Feder skrevet et indlæg om til Kulturmonitor