Hvad har kulturlivet at tabe, hvis TikTok forbydes?
Hvad har kulturlivet at tabe, hvis TikTok forbydes?
Med over en million danske brugere transformerer TikTok måden, vi oplever musik, kunst og kultur på. Men det kinesiskejede medie er yderst omdiskuteret og står overfor et potentielt forbud i USA.
HAVE Kommunikations content manager, Anna Maria Morsél Carlsen, og juniorrådgiver, Jesper Bæk Nielsen, dykker ned i TikToks indflydelse på kultur- og oplevelsesbranchen i Danmark og de potentielle konsekvenser af et forbud.
forbud !
I marts stemte Kongressen i USA for et forbud mod TikTok. Det samme gjorde Senatet i sidste uge, så appen er fortid i USA, medmindre at det kinesiske selskab bag TikTok sælger sin amerikanske afdeling indenfor 12 måneder.
Det populære sociale medie har med over en milliard brugere globalt og cirka en million i Danmark cementeret sin position som en storspiller på det digitale marked. Men dette potentielle forbud rejser spørgsmål ikke kun i USA, men også herhjemme, hvor Rådet for Cybersikkerhed i april sidste år forbød brug af TikTok på statslige telefoner. Hvad får vi ud af TikTok i kultur- og oplevelsesbranchen? Og hvad er eksempler på tab et forbud medfører?
Koncerter som et digitalt fænomen
Det som hurtigt fik rygtet som “danseappen” tilbage i 2020, da TikTok rigtigt begyndte at blomstre i Danmark, har hurtigt indtaget en position som en af de mest populære apps for unge danskere. Hele 55 procent af de 15-19-årige besøger dagligt appen, hvor brugerne kan finde indhold om alt fra kattevideoer, comedy og datinganekdoter til modetrends og politiske memes. Og så er der musik. Rigtig meget musik.
Musikken fungerer både som lydtapet og kommer også til udtryk, når dygtige kunstnere deler guitar covers og sangperformances. Koncertvideoer er også blevet et kæmpe fænomen på appen. Her kan brugerne forlænge koncertens levetid ved at dele små klip på platformen, hvilket får kunstnerne ud til et langt større publikum.
Det så vi eksempelvis til Ukendt Kunstners massivt omtalte koncert fra Roskilde Festival i 2023, som gik viralt på TikTok, fordi så mange forskellige brugere lagde videoer op fra koncerten.
Ukendt Kunstner
Roskilde Festival 2023
Medina
Royal Arena, april 2024
Et af de nylige eksempler på koncerternes digitale tilstedeværelse er Medinas udsolgte koncert i Royal Arena fra denne måned. De mange koncertvideoer på appen giver folk en unik mulighed for at (gen)opleve livestemningen, og TikTok er på den måde med til at forlænge fysiske begivenheder som koncerter.
TikTok opfinder ny musikgenre
På den globale app er der også eksempler på, at TikTok er med til at udvikle musikbranchen. Musikgenren “sped up” er opstået på TikTok, hvor ofte ældre sange bliver sat op i tempo og får en moderne makeover. Det er sket for eksempelvis Miguels tidløse klassiker “Sure Thing” fra 2010 eller Nelly Furtados “Say It Right” fra 2006. Sange som den unge målgruppe formentlig ikke kender i forvejen. En undersøgelse, lavet for TikTok, viser nemlig, at 3 ud af 4 brugere opdager nye kunstnere gennem TikTok og 63 procent af brugerne hører sange i appen, som de ikke har hørt før.
Sophie Ellis-Bextor er også et eksempel på, hvordan gamle sange får nyt og forlænget liv på TikTok. Hendes ikoniske sang fra 2001 “Murder on the Dancefloor” blev brugt i Amazon Primes populære film fra sidste år, ‘Saltburn’, og straks begyndte Ellis-Bextors sang at “trende” på TikTok. Ikke lang tid efter kunne sangen findes på toppen af musiklisterne verden over.
Skab dig en platform på 15 sekunder
Da TikTok fik sit store gennembrud, ryddede mediet bordet for mange af de ting, vi mente, at vi vidste om sociale medier. I årevis havde trenden været de lydløse formater designet til at kunne forbruges i offentlige- og sociale rum, ligesom at de lange formater, som webserier og podcasts, var i vækst. TikTok bragede igennem med videoklip, som oprindeligt kunne være 15 sekunder. Ud røg undertekster og ind kom altså det globale lydunivers. TikTok gjorde også op med dele af Instagrams til tider selvhøjtidelig skønmaleri med en overvejende vægt af underholdende og dynamiske formater.
Den nye digitale legeplads har muliggjort, at en række danske stemmer har meldt sig på banen. Eksempler fra det brede danske kulturliv er skuespiller og komiker Fredrik Trudslev, som også er kendt fra YouTube, den danske TikTok-kunstner Camilla Severin og parkour-atleten Elias Zimakoff. Profiler med meget forskelligt indhold, men med det fællestræk, at de forstår TikTok som platform, og har skabt unikt kvalitetsindhold, som er nået ud til millioner af mennesker.
TikTok har med digital innovation påvirket måden, vi kommunikerer på. Ikke kun case by case, men på et overordnet niveau, og det siver ud i kulturlivet. Det betyder både, at kulturaktører kan hente inspiration på platformen på tværs af kunstformer, og at kulturaktører skaber eller forstærker deres platform via mediet.
Det er ikke kun en dans på roser
Selvom TikTok har revolutioneret måden, vi interagerer med musik og andre kunstformer på, er det ikke alle aspekter af mediet, der er positive.
For eksempel har DR’s dokumentar “Alene på nettet” fra marts måned kastet lys over, hvordan sociale medier, inklusiv TikTok, kan forstærke isolation og psykiske problemer blandt brugere, specielt unge. Dokumentaren stiller spot på det sociale ansvar, som TikTok unægteligt bærer i interaktionen med deres unge brugere.
Når musikken er en så stor faktor på TikTok, var det også yderst opsigtsvækkende, at musikgiganten Universal Music i februar 2024 valgte at fjerne al deres musik fra platformen. Beslutningen blev taget på baggrund af en uoverensstemmelse om den kompensation TikTok tilbyder kunstnere for brugen af deres musik samt kunstig intelligens rolle i musikdistributionen på appen.
Derfor er det nødvendigt at være kritisk over for bæredygtigheden i TikToks forretningsmodel og dens effekt på kreative industrier, såvel som app’ens sociale og etiske ansvar.
Som kulturbranche er det nødvendigt at stille krav til de internationale giganter, som står for en stigende grad af brugernes medieforbrug. Alligevel vurderer vi, at et forbud vil være hæmmende for formidling såvel som markedsføringen af kultur i Danmark.
TikTok er ikke som de andre
Det kan være en nærliggende tanke at tro, at andre platforme som f.eks. Instagram og YouTube vil være arvtageren for TikTok i tilfælde af et forbud. Det er en tendens, vi ikke kan udelukke, men det er samtidig en misforståelse af TikToks unge brugere, der forsvinder fra andre medier i disse år.
Et forbud vil potentielt reducere kontaktfladen med unge kulturforbrugere og begrænse platformen for nye og innovative stemmer. Vores verden bliver desuden mindre, for vi mister nogle af informationskanalerne til en stor portion til den populærkultur og de kulturelle vækstlag, som bobler frem rundt omkring i verden.
Det er svært at spå om fremtiden, men sikkert er det, at hvis “danseappen” forbydes, vil det efterlade et hul, ikke bare i internettet, men også i kulturlivet.
Sæt fokus på udvikling af bestyrelsesarbejdet i jeres bestyrelse og skab et fælles og professionelt afsæt for effektivt og værdiskabende samarbejde
I de seneste år har der været en række sager affødt af dårlig ledelse på kulturinstitutioner i hele landet. De kunne have været undgået, hvis bestyrelserne havde været mere opmærksomme på deres ansvar og sikret samarbejdet og den nødvendige kontrol med den daglige ledelse. Derfor skal bestyrelsen turde se sig selv dybt i øjnene og stille de svære, men nødvendige spørgsmål: Har vores bestyrelse de rigtige kompetencer? Hvordan ser den samlede ledelsesprofil ud – og passer den til institutionen, og kan vi som bestyrelse være sikre på, at arbejdsmiljøet på institutionen er sundt og godt?
Mangler I svar på disse spørgsmål, kan I kontakte Jane Mylenberg fra Mylenberg Consulting eller Ole Winther fra HAVE Kommunikation. Vi har indgået et samarbejde om udvikling af landets kulturbestyrelser.
Vi har mange års erfaring med topledelse på kulturområdet og konkret erfaring fra kulturbestyrelser, vi bringer i spil i vores samarbejde med landets kulturinstitutioner.
Nye formater på museer inddrager flere nye brugere
Nye formater på museer inddrager flere nye brugere
Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort 2022-resultaterne af Den Nationale Brugerundersøgelse for museerne. Undersøgelsen rummer ingen overraskelser. Snarere understreger den, at et museumsbesøg fortsat er en social begivenhed, der bidrager til samfundets sammenhængskraft samt at brugerne fortsat også vurderer museets atmosfære meget højt. Spørgsmålet er, hvordan museerne vil arbejde videre med resultaterne.
”Jeg tænker mig, at det Grønne om Vinteren kan drage Folk herind og naar de da seer på Palmerne, falder der maaske ogsaa en Tanke af til Statuerne.”
Ordene er Brygger Carl Jacobsens ved indvielsen af Ny Carlsberg Glyptoteket i 1882. Og måske er de fortsat relevante. Mange museer arbejder med publikumsudvikling på måder, som kan være med til at nytænke museumsbegrebet – eller føre dem tilbage til den oprindelige tanke bag, som citatet ovenfor illustrerer.
Glyptoteket er oprindeligt snarere tænkt som en oase med kunst af høj kvalitet end som et klassisk museum. Museets atmosfære er hovedattraktionen, viser museets brugerundersøgelser, og centralt for den fortsatte udvikling. På samme måde som Knud W. Jensen på Louisiana to generationer senere i 1958 slog dørene op til, hvad der skulle blive landets mest besøgte kunstmuseum ud fra samme vision om at skabe et museum med sjæl, hvor kunsten kunne komme de mange i møde – ikke højstemt, men som noget, der taler direkte til beskueren.
Og ’de mange’ er der virkelig tale om, for med 17, 9 mio. gæster i 2022 er museerne blandt de absolut mest benyttede kulturinstitutioner. Udfordringen er måske bare, at sammensætningen af museernes brugere adskiller sig markant fra befolkningen generelt, både hvad gælder alder, uddannelsesbaggrund og kønsfordeling.
" Museernes brugere adskiller sig markant fra befolkningen generelt, både hvad gælder alder, uddannelsesbaggrund og kønsfordeling. "
Louisiana, pressefoto
Den typiske museumsgæst – måske er der en forandring på vej
Den aktuelle brugerundersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen viser, at den typiske museumsgæst fortsat er en kvinde i alderen 50+ med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 63% af alle museumsbrugere er kvinder mod 51% i befolkningen. 57% er ældre end 50 år mod 47% i den samlede befolkning og 74% af gæsterne har en videregående uddannelse, hvor tallet for hele befolkningen er 34%. Så trods de mange brugere, er der næppe tale om, at det er hele befolkningen, som kommer på museerne.
Sådan har det været siden styrelsen startede med de årlige undersøgelser. Den mest tydelige forandring er, at antallet af unge besøgende på museerne er steget beskedent. Men det er steget. Og det er museernes fortjeneste, for de arbejder målrettet med nye formater og udtryk for at inkludere flere af den tredjedel af befolkningen, som ikke kommer på museerne.
Det gør de på mange forskellige måder, og med afsæt i det enkelte museums samling og potentiale udfolder det sig vidt forskelligt landet over. Et af de større tiltag er SMK Fridays på Statens Museum for Kunst, hvor det store hus fyldes med afsæt i den aktuelle udstilling, suppleres med dj’s, talks, yoga, mad og performances. Aktiviteter, der har vist sig at være så stor en succes, at museet netop har fået en stor fondsbevilling til at fortsætte udviklingen af konceptet.
" Museer skal tjene samfundet og ikke bare passe på samlinger af genstande. Museer skal være socialt ansvarlige og tage fat på tidens store spørgsmål. "
Vender vi kort tilbage til Glyptoteket, arbejder de strategisk med netop atmosfæren, hvor publikum kan opleve mindfulness og sanselige formater, der understreger bygningens stemning. Samtidig er museets program udvidet med et rigt aktivitetsprogram med samarbejder med andre kulturaktører, som med deres udtryksformer spiller ind i mere aktuelle formater. En sideordnet gevinst for museer, som arbejder på den måde, er, at nok er de unge brugere målgruppe for mange tiltag, de bliver også en effekt af museernes langsigtede indsatser for at revitalisere sig selv og sikre deres fortsatte relevans.
Relevans
David Fleming, tidligere direktør på Liverpools nationalmuseum, har sagt, at ”Museer skal tjene samfundet og ikke bare passe på samlinger af genstande. Museer skal være socialt ansvarlige og tage fat på tidens store spørgsmål.”
Og dermed er vi måske fremme ved noget af det helt centrale for museernes fortsatte arbejde med publikumsudvikling. Det er alment kendt, at står man stille, mens verden flytter sig, ender man med at være sakket bagud. Det samme gør sig gældende for kulturinstitutionerne – i dette tilfælde museerne.
Museerne skal spørge sig selv, hvordan de forbliver relevante i en evigt forandrende verden? Med afsæt i museernes store troværdighed ser vi landet over flotte eksempler på, hvordan de store samfundsspørgsmål får plads på museerne.
Ikke bare redegørende og forklarende, men aktivistiske, tematiserede udstillinger, som netop sætter spørgsmålstegn ved gængse opfattelser, vækker nye tanker, modsigelser eller afstandtagen. Som for eksempel på Forsorgsmuseet i Svendborg eller på Vejlemuseernes udstilling ’Slotte til idioter’ om omsorg, racehygiejne og dem, der ikke passer til samfundets normer med afsæt i mennesker i den danske åndssvageforsorg 1899-1957. Udstillinger, der tapper ind i helt aktuelle dagsordener, som vi så det i sidste uge, hvor regeringen undskyldte over for de tidligere anbragte i Sær- og åndssvageforsorgen.
Fotograf: Dan Graham
En ramme om fællesskab
91% af museumsbrugerne går på museum med andre. Man går altså ikke på museum alene! Og i en tid, hvor flere generationer kæmper med ensomhed og social isolation, kan museer netop være de institutioner, som modvirker dette gennem deres arbejde med publikumsudvikling, da de jo er oplevelser, vi er fælles om.
Det er derfor helt afgørende, at museerne fortsat tager hensyn til menneskets behov for at gøre noget i hinandens selskab i kunstens og kulturens verden. Og med sin unikke position skaber rum for refleksion og eftertanke, for den kuraterede helhedsoplevelse, som rummer de skarpvinklede udstillinger, restaurantbesøget samt butikken som rammen for fællesskab, viden og samvær.
Og så kan det jo være, at blikket også falder på de udstillede genstande for afslutningsvis at vende tilbage til Brygger Jacobsen.
– OW
Guide: Stærk periode i dansk film venter det næste halve år
Guide: Stærk periode i dansk film venter det næste halve år
Der er krisesnak i dansk film, men en premierekalender, der er fyldt med meget store danske spillefilm de kommende måneder, kan være med til at cementere, at dansk film og biografer over hele landet er på vej mod klart bedre tider.
Der er blevet talt og skrevet meget om krisen i dansk film og TV. Først lagde Corona-pandemien biograferne øde. Så tog inflationen over. Og som om det ikke var nok, har en omfattende produktionskrise gjort sit til at bremse fremdriften og væksten.
Men der er også lys forude. Hvis man f.eks. lader blikket vandre ned over premierekalenderen for det næste halve års tid, ser det faktisk helt ekstraordinært godt ud, set med danske filmbriller. Helt usædvanligt er der programsat tre danske kæmpefilm i løbet af en fire måneders periode, som hver for sig har potentiale (og sandsynlighed) for at kunne blive kæmpe store hits i landets biografer.
Teaser Synkefri,
Scandinavian Film Distribution
Trailer Nattevagten 2, Dæmoner går i arv
Nordisk Film
Vi har allerede haft 2. verdenskrigsfilmen Når befrielsen kommer, som har solgt næsten 200.000 billetter siden premieren i slutningen af august. Og torsdag d. 5. oktober går det løs med Zentropa og Nikolaj Arcels, med spænding ventede storfilm, Bastarden, som fik en drøm af en verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig. Med fantastiske anmeldelser fra toneangivende medier både i USA, England, Tyskland, Italien og resten af verden, tog Mads Mikkelsen og resten af holdet Venedig med storm og har kun skærpet forventningerne herhjemme siden. Der er ingen tvivl om, at filmen bliver stor. Spørgsmålet er bare: Hvor stor?
Den næste store milepæl bliver Ole Bornedals opfølger til Nattevagten, som får premiere lige før jul. Der er gået næsten 30 år siden premieren på den første film, som opnåede kultstatus og nåede at sælge 465.000 billetter i danske biografer. Nattevagten – dæmoner går i arv kommer til – meget i stil med Top Gun: Maverick – både at knejse i kærlig respekt for den originale film, men også at skabe noget, der føles nyt, moderne og her og nu. Også den film er der meget store forventninger til fra Nordisk Film, der står bag filmen.
Kæmpe store forventninger knytter sig også til den sjette Afdeling Q-film Den grænseløse, som får premiere 1. februar. 2024. De fem foregående film har solgt over svimlende 3,2 mio. billetter, så det er ikke så mærkeligt, at der er bygget op til et stort dansk filmbrag.
Ole Christian Madsen instruerer for første gang, Jakob Weis skriver manuskriptet, og med Ulrich Thomsen, Afshin Firouzi og Sofie Torp som trekløveret Carl Mørck, Assad og Rose, samt Helle Fagralid, Joachim Fjelstrup og Rasmus Bjerg i nogle af de øvrige roller, er alle sejl sat til en dansk top-thriller, der kan samle nationen.
Før, mellem og efter disse tre store titler er der også en lang række andre spændende danske film, som har potentiale til at hitte. Der er komedien Hygge, som med et dansk stjernecast i rollerne sætter fokus på danskernes forhold til (tvangs)hygge. Og der er Christian Andersens bevægende drama Synkefri, som skildrer de pårørendes håndtering af sorg efter et tragisk skibsforlis i Hirtshals i 1981.
I vente er også den ambitiøse og storslåede sci-fi kærlighedsfilm For evigt af Ulaa Salim med Simon Sears og Nanna Øland Fabricius i de to bærende hovedroller, som parret der ikke kan slippe hinanden på tværs af tid og rum, mens verden bogstaveligt talt er ved at slå revner.
Der er Milad Avaz’ spillefilmsdebut som instruktør, Bedre tider, med Brødrene Sebastian og Andreas Jessen, Ari Alexander samt Lars Brygmann i hovedrollerne, Mads Mathiesens originale Mr. Freeman med bl.a. Nicolas Bro og Mia Lyhne, Christina Rosendahls familiedrama Fuld af kærlighed med Stine Stengade og Lars Ranthe, Isabella Eklöfs filmatisering af Kim Leines hårdtslående debutroman Kalak samt Gustav Møllers nervepirrende fængselsthriller Vogter med bl.a. Sidse Babett Knudsen, Dar Salim og Jacob Lohmann på rollelisten. Og så er der Bodil Jørgensen for fuld udblæsning i det romantiske feelgood-drama Rom, hvor hun spiller overfor Kristian Halken og den svenske stjerneskuespiller Rolf Lassgård.
Der er endnu flere danske film i kalenderen i den kommende tid, og samlet set giver det håb for, at der kan drives mange, mange danskere ind i biografmørket det næste halve års tid.
Headerbilleder: Bastarden
fotograf: Henrik Ohsten, Zentropa
– MF
Anja Linnet får ny titel som vicedirektør
Anja Linnet får ny titel som vicedirektør
Anja Linnet udnævnes i dag som vicedirektør for HAVE Kommunikation & PR. Det sker som led i en større strategisk oprustning, hvor bureauet gennem det seneste halvandet år har udvidet og føjet nye kerneydelser til porteføljen.
HAVE Kommunikation & PR har ikke haft en vicedirektør siden 2010, men i dag tiltræder Anja Linnet officielt i rollen som selskabets nye vicedirektør og dermed som bureauets næstkommanderende under direktør Michael Feder. Han udtaler:
”Anja har spillet en absolut nøglerolle i udviklingen af selskabet de senere år – både forretnings- og organisationsmæssigt. Hun er en værdifuld sparringspartner for mig, og hun har udvist en enestående evne til at lede og inspirere vores medarbejdere. Hendes mangeårige erfaring, visioner og høje faglige niveau har i høj grad været med til at drive os fremad og sikre det stærke fundament vi står på i dag. Det er derfor helt naturligt at formalisere hendes rolle ved at udnævne hende til vicedirecktør, hvor hun vil få en meget central rolle i firmaets strategiske udvikling i de kommende år.,” forklarer Michael Feder.
Udvidelsen af direktionen med Anja Linnet som vicedirektør skal ses i lyset af en større strategisk oprustning, hvor HAVE Kommunikation & PR det seneste halvandet år har opgraderet på digitale løsninger, Public Affairs, strategisk ledelsesrådgivning og senest rådgivning om kunstig intelligens i kulturlivet.
Anja Linnet er 43 år og cand.comm. fra Roskilde Universitet. Hun blev ansat hos HAVE Kommunikation & PR i august 2018 som seniorrådgiver og har siden 2019 fungeret som chefrådgiver. Før ansættelsen hos HAVE har hun haft ledende kommunikationsstillinger i både forlags- og musikbranchen hos bl.a. People’s Press og ArtPeople.
Anja Linnet ser frem til at indtage sin nye rolle som vicedirektør, og udtaler:
”Jeg glæder mig til at dedikere endnu mere tid til ledelse, forretnings- og organisationsudvikling. Forandring er jo blevet normaltilstanden i kommunikationsverdenen, og det stiller kæmpestore krav til vores kernefaglighed som rådgivere og kommunikatører. Vi har heldigvis nogle af landets dygtigste kommunikatører ansat, som alle har kulturens værdier og metoder som fundament – hvad enten vi arbejder i bredden eller i dybden, inden for eller uden for kultursektoren. Med dét afsæt glæder jeg mig til, at vi skal udvikle et endnu stærkere kommunikationsbureau, der fortsat gør en reel forskel for kulturens samlede betydning og position i samfundet.
Nye content-kompetencer: Velkommen Anna Maria!
Med ansættelsen af den erfarne digitale kommunikatør Anna Maria Jakobsen bliver vi nu endnu bedre gearet til at levere digitale kommunikationsløsninger på tværs og i dybden.
Vi er glade for i dag at kunne byde velkommen til vores nye Content Manager, Anna Maria Jacobsen, der kommer til HAVE fra en stilling som Social Media Manager hos Visit Greenland.
Med ansættelsen af Anna Maria bliver vi endnu bedre rustet til at levere kommunikationsløsninger og -rådgivning på tværs af medier og kommunikationsfagligheder.
Direktør Michael Feder:
”Vi er enormt glade for at få en så dygtig profil som Anna Maria ombord i HAVE. Kommunikationsfagligt er hun uhyre stærk og har skabt imponerende resultater for
både Visit Greenland og Egmont. Samtidig kender hun kunst- og kulturliv indefra gennem sin tid hos bl.a. Teatergrad, Teater DANSKDANSK, Grønlands Nationalteater og som bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Dramaturger. Hun kommer til at få en nøgleposition hos os som både rådgiver og i arbejdet med bl.a. indholdsstrategier og -produktion, kampagner, digital markedsføring og influencersamarbejder for vores kunder.”
Anna Maria Jakobsen siger:
“HAVE Kommunikation & PR er kendt som Danmarks førende bureau inden for formidling af kunst, kultur og oplevelser, og selskabet har været på min radar så
længe, jeg nærmest kan huske. Bureauet er i gang med en spændende udvikling mod at kombinere og integrere de forskellige kommunikationsmæssige fagligheder, og den glæder jeg mig helt vildt til at blive en del af.”
Invitation til MORGENFRISK KULTURDEBAT #4
Invitation til morgenfrisk kulturdebat #4
Mandag den 30. januar
Johan Brødsgaard, formand for KL’s Kulturudvalg, vil i en samtale med Ole Winther præsentere deltagerne for KL’s ønsker til en kommende museumsreform.
Hvilke problemer skal en reform løse?
Hvordan kan fremtidens museumsvæsen se ud?Hvordan kan det fremtidige samarbejde med stat og kommuner se ud?
Vil du være med i debatten kan du tilmelde dig det kulturpolitiske morgenmøde.
Tilmelding til HAVE Kommunikation & PR på tilmelding@have.dk senest den 26. januar.
DELTAGERE
Johan Brødsgaard
Formand for KL’s Kulturudvalg
Ole Winther
Kulturstrategisk Chefrådgiver i HAVE
TID
Mandag
Den 30. januar
Kl. 09.00-10.00
STED
HAVE Kommunikation & PR
Hillerødgade 30B, 1. sal
2200 København N
TILDMELDING
Senest den 26. januar til HAVE Kommunikation & PR på
tilmelding@have.dk
Invitation til FYRAFTENSPAUSE
Invitation til fyraftenspause
Torsdag den. 1. december
Du har nok allerede hørt om metaverset, Web 3 og NFT’er, men ved du, hvad det rent faktisk betyder? Er det bare endnu en gang buzzwords eller er der noget om snakken? Og hvorfor bør kommunikationsbranchen tage det seriøst?
HAVE Kommunikation & PR har lanceret en ny tradition med gratis uformelle gå-hjem møder og debatarrangementer, hvor inspirerende og aktuelle aktører inviteres til at dele deres indsigter og perspektiver på et givent tema eller felt.
Torsdag den 1. december står i metaversets tegn, når Sofie Hvitved, fremtidsforsker og seniorrådgiver på Instituttet for Fremtidsforskning, kommer forbi og fortæller om hvad metaverset kommer til at betyde for medielandskabet helt aktuelt og i fremtiden. Det hele ud fra devisen om, at før vi kan agere, bliver vi nødt til at forstå.
Kom og bliv klogere på metaverset – nu og i fremtiden – og vær med i diskussion om, hvilken indflydelse det kan få på kommunikationsbranchen.
Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser.
Tilmelding til Kathrine Clemmensen på kathrine@have.dk og/eller Camille Fallesen på camille@have.dk senest 30. november.
Har du spørgsmål, kan du ringe til undertegnede
på tlf. 22 65 53 48.
Mange hilsner
Anja Linnet og resten af HAVE Kommunikation & PR
DELTAGERE
Sofie Hvitved
fremtidsforsker og seniorrådgiver på
Instituttet for Fremtidsforskning
TID
Torsdag
Den 1. december
Kl. 16.00-17.00
STED
HAVE Kommunikation & PR
Hillerødgade 30B, 1. sal
2200 København N
Invitation til MORGENFRISK KULTURDEBAT
Invitation til morgenfrisk kulturdebat
Fredag den. 28. oktober
Mød to kandidater til posten som landets næste kulturminister
Alle taler valg og politik disse dage. Men hvor er de kulturpolitiske diskussioner? De kulturpolitiske visioner? Hvilken kulturpolitik kan vi forvente?
HAVE Kommunikation & PR har for nylig lanceret en ny tradition med at holde uformelle møder og debat-arrangementer. Her inviterer vi inspirerende og aktuelle profiler, som bidrager med nye indsigter og perspektiver efterfulgt af en åben diskussion.
Denne gang har vi inviteret Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre og Jon Stephensen fra Moderaterne til at præsentere deres kulturpolitiske visioner under ledelse af moderator Ole Winther. Det sker fredag d. 28. oktober kl. 9-10 hos HAVE Kommunikation & PR i Hillerødgade 30B, 1. sal på Nørrebro.
Deltag i debatten med to af de politikere, som kan komme til at tegne kulturens profil på Christiansborg de kommende år.
Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser.
Tilmelding til Kathrine Clemmensen på kathrine@have.dk og/eller Camille Fallesen på camille@have.dk senest 27. oktober.
DELTAGERE
Zenia Stampe
Det Radikale Venstre
Jon Stephensen
Moderaterne
TID
Fredag
Den 28. oktober
Kl. 09.00-10.00
STED
HAVE Kommunikation & PR
Hillerødgade 30B, 1. sal
2200 København N
Ole Winther kommer til HAVE i en nyoprettet stilling som kulturstrategisk chefrådgiver
Vi opruster på strategiområdet og ansætter kontorchef i Kulturministeriet, Ole Winther, som kulturstrategisk chefrådgiver.
Vi kan i dag offentliggøre, at HAVE har rekrutteret en af landets mest respekterede kulturrådgivere inden for det offentlige. Kontorchef Ole Winther fra Kulturministeriet starter i en nyoprettet stilling som kulturstrategisk chefrådgiver 1. oktober.
Ole Winther vil yde sparring og rådgivning til institutioner, organisationer, virksomheder, foreninger og kommuner om strategi, ledelse og organisationsudvikling. Han vil give generel kulturpolitisk rådgivning, som etablerer samtaler med de rette beslutningstagere, og vil desuden bidrage til den offentlige debat om dansk kulturliv bl.a. som moderator og oplægsholder. Endelig vil han fortsat understøtte partnerskaber og publikumsudvikling i tæt dialog med kulturlivet.
14 år med dansk kultur
Ole Winther har arbejdet med kultur inden for det offentlige siden 2008. Han kommer fra en stilling som kontorchef i Kulturministeriet, hvor han er chef for kulturarvsområdet bestående af museums-, biblioteks- og arkivområdet. Hertil indgår landets fredede fortidsminder, de fredede bygninger, jord- og stendiger, ministeriets samarbejder med kommuner samt børne- og ungepolitiske initiativer i hans portefølje.
Tidligere har han været enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen med ansvar for drift og udvikling af bl.a. folkehøjskoler, folkeoplysning, museer, zoologiske haver og akvarier samt børne- og ungekulturområdet. Forinden var han kontorchef i Kulturstyrelsen, hvor han har arbejdet indgående med alle landets museer, teatre, landsdelsorkestre og solistinstitutioner som en del af hans ansvarsområde.
Foruden kulturområdet har Ole Winther varetaget stillinger i bl.a. Landbrug og Fødevarer, Statsministeriet og Undervisningsministeriet. Desuden sidder han i Kulturmødets advisory board og er formand i ICOM, den internationale museumsorganisation under UNESCO.
Ole Winther ser frem til at starte, og udtaler:
Jeg har kendt HAVE Kommunikation & PR i mange år, og det som tiltrækker mig ved virksomheden, er deres store kærlighed til kulturlivet. Det er en meget værdibaseret virksomhed, og for mig er HAVE et naturligt næste skridt efter at have beskæftiget mig professionelt med dansk kunst og kultur de seneste 14 år. Jeg glæder mig til at kunne folde mig ud i helt andre rammer og tror og håber på, at jeg i min nye position kan være med til at gøre en forskel og skabe forandring for det danske kulturliv.
CEO Michael Feder fortæller:
Vi har længe haft et ønske om at kunne give kvalificeret ledelsesrådgivning til kunder på både strategisk og kulturpolitisk niveau, og med Ole Winthers tiltrædelse har vi sikret os en af landets dygtigste og mest vidende kulturrådgivere. Vi er stolte over, at Ole har valgt at forlade en vigtig position i Kulturministeriet til fordel for os. Og der er ingen tvivl om, at hans mangeårige erfaring på hele det politiske område, hans omfattende nationale netværk og høje kulturfaglighed vil styrke virksomhedens rådgivningsmæssige og kulturstrategiske profil markant.
Dannelsesfestivalen RESONANS vender tilbage
Dannelsesfestivalen RESONANS vender tilbage: Svend Brinkmann, Geeti Amiri og Stine Bosse er blandt de første navne på 2022-plakaten
For andet år i træk har vi fornøjelsen af at være medarrangør på RESONANS – en dannelsesfestival om mennesket i en digitaliseret verden. Når festivalen vender tilbage til Oure Højskole lørdag den 20. august 2022, præsenteres et overflødighedshorn af spændende debatter, samtaler og oplæg, som kan opleves på fire forskellige inden- og udendørs scener. De allerførste navne kan hermed offentliggøres, og det drejer sig bl.a. om Svend Brinkmann, Geeti Amiri, Khaterah Parwani, Stine Bosse, Thure Lindhardt, Uffe Savery og mange flere. Billetsalget er startet.
Begrebet ”dannelse” handler om alt det, der gør os til gode, oplyste og sociale mennesker. Men efterhånden som verden udvikler sig, ændrer vilkårene for dannelsen sig imidlertid også.
Derfor er der brug for en begivenhed som dannelsesfestivalen RESONANS, der kan sætte alt fra demokratiets udfordringer til nye opfattelser af kunst, køn, seksualitet og medmenneskelighed i nye, inspirerende perspektiver. Alt sammen med udgangspunkt i den digitaliserede verden, som mennesket i dag bebor.
Efter en succesrig debut i 2021 vil RESONANS igen i år byde på et overflødighedshorn af spændende debatter, samtaler og oplæg, hvor eksperter, meningsdannere, politikere og kulturpersonligheder diskuterer og perspektiverer dannelsesbegrebet fra et væld af vinkler.
RESONANS har offentliggjort de første navne, der bl.a. tæller psykolog Svend Brinkmann, debattør Geeti Amiri, bestyrelsesformand Stine Bosse, skuespiller Thure Lindhart, debattør Khaterah Parwani, kunstnerisk leder fra Recoil Performance Tina Tarpgaard, performancekunstner Gry Worre Hallberg, danseunderviser på Oure Højskole Ingrid Kristensen, debattør Sune Gylling Æbelø og pædagogisk konsulent Dorte Ågård.
Partnerskaber med Højskolerne og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
RESONANS har i år indgået samarbejde med Højskolerne, og højskoleelever vil sætte deres tydelige aftryk på hele RESONANS 2022. Formand for Højskolerne, Lisbeth Trinskjær, vil naturligvis også være at finde på festivalen.
Der er desuden indgået samarbejde med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, som både vil stille med musikere og rektor Uffe Savery. Sidstnævnte kan opleves i en samtale med Thure Lindhardt under overskriften ”Kammertonen”, hvor musikere fra konservatoriet også vil indgå.
Som i 2021 vil Oure Højskole danne rammen omkring festivalen, der i år fordeler sig ud over fire forskellige scener – herunder både Oures foredragssal og et udendørstelt, hvor man rigtigt kan mærke festivalstemningen.
Ambitionsniveauet er skruet op
RESONANS er sat i verden af en styregruppe bestående af Stine Bosse (bestyrelsesformand for TELE Greenland, Europabevægelsen og PlanBørnefonden), Thure Lindhardt (skuespiller), Lars Seeberg (direktør for see@art), Jasper Gramkow Mortensen (skoleleder og forstander for Oure Højskole) og Christian Have (debattør, kommunikationsekspert og indehaver af HAVE Kommunikation & PR).
Stine Bosse fortæller begejstret om arbejdet med 2022-udgaven af RESONANS:
”Efter succesen i 2021 har vi skruet ambitionsniveauet op, og vi glæder os til at præsentere et endnu stærkere program i år, som rummer endnu flere inspirerende navne fordelt på flere scener. Det vil både give publikum en endnu bedre oplevelse og tillade den samlede festival at sætte et stærkere aftryk på samfundsdebatten om dannelse – og det er lige præcis dét, vi går efter.”
Fantastisk Bodilfest på Folketeatret
Endnu engang havde vi fornøjelsen af at afvikle Bodilprisen i fællesskab med Danske Filmkritikere. Her i HAVE står vi for produktionen af den store prisfest såvel pressehåndteringen af den, ligesom vi også agerer sekretariat. 2022-udgaven fandt sted på Folketeatret med Annika Aakjær i værtsrollen, og det blev en fantastisk fest, der bød på et væld af mange store øjeblikke.
Ved Bodilprisen 2022 blev prisen for ‘Bedste mandlige hovedrolle’ for første gang nogensinde givet for en stemmepræstation, og det var ingen ringere end foregangsmanden Anders Matthesen, der løb med statuetten for sin præstation i ‘Ternet Ninja 2’.
Susanne Bier blev tildelt årets Æres-Bodil for sit mangeårige, imponerende arbejde og sin ambassadørrolle for dansk film ude i verden.
Derudover honorerede Danske Filmkritikere særligt de danske dokumentarfilm i år med hele tre priser, hvilket er en rekord. Den internationalt anerkendte ‘Flugt’ løb således med to priser – henholdvis for Bedste dokumentar og en Sær-Bodil for animationsarbejdet bag – mens instruktør Jesper Dalgaards arbejde med ‘Kandis for livet’ gav ham Biografklub Danmark Talentprisen.
Statuetten for Bedste Film gik til debutanten Lisa Jespersen for dramaet ‘Hvor kragerne vender’, som også høstede en pris til Anne Sofie Wanstrup i kategorien Bedste kvindelige birolle.
Se alle vinderne her, hvor du også kan læse Bodilkomitéens begrundelser.
Fotos: Lasse Lagoni
Artbeat Prisen 2022 uddelt
Mandag aften, den 14. marts, blev Artbeat Prisen 2022 uddelt på Aveny-T. Udover den festlige fejring af det forgangne års bedste kulturformidlere, var der også et andet særligt tema: Aktivismens fremtrædende rolle i kulturformidlingen.
Artbeat Prisen vendte stærkt tilbage mandag aften efter et års pause, da en vis coronavirus satte en stopper for afholdelsen af prisuddelingen i 2021. Det blev en festlig aften i det snart nyrenoverede House of T – Aveny-T’s nye scene – foran et stort og veloplagt publikum.
Aftenens vært var Anne Sophia Hermansen, og vinderne af de tre priser blev:
Hovedprisen
Julie Rokkjær Birch fra KØN – Gender Museum Denmark, som modtog prisen for sin forbilledlige involvering i den offentlige debat, hvor hun diskuterer og perspektiverer kønsspørgsmål med stor viden, indsigt og mod.
Særprisen
BaggårdTeatret, som blev hyldet for at bryde de gængse rammer og vise helt nye veje for, hvordan publikum kan møde teatret – og hvordan teatret kan møde sit publikum.
Talentprisen
Gry Jexen, som med sit “Kvinde kend din historie”-projekt har givet historieformidlingen et kærligt spark bagi og demonstreret, hvordan sociale medier kan gøre historien mere levende og nærværende.
Ud over de tre prisuddelinger bød aftenen også på inspirerende kultursaloner, hvor en vifte af skarpe kulturprofiler diskuterede kulturformidlingens potentialer og udfordringer. Desuden fik publikum serveret musikalske indslag af Katinka og Christel Bæksted.
Et gennemgående tema blandt de nominerede var den mere aktivistiske tilgang til kulturformidlingen. Det blev bemærket af både prismodtagerne, aftenens vært og deltagerne i kultursalonerne.
Især var køn og ligestilling i fokus – ført an af vinderne Julie Rokkjær Birch og Gry Jexen, ligesom tematikken også spillede en afgørende rolle i de nomineringer til Særprisen, som Foketingets Præsidium og Sisters Hope modtog. Tilsvarende blev det aktivistiske fokus også nævnt i forbindelse med nomineringerne af Babak Vakili (Talentprisen) og Trapholt (Hovedprisen).
Artbeat Prisen blev sat i verden af HAVE Kommunikation & PR i 2012 og uddelt første gang i 2013, i et ønske om at sætte fokus på nye former for formidling af kunst og kultur ved at fremhæve de personer og projekter, som forstår at kombinere det kunstnerisk nyskabende med det formidlingsmæssigt fremsynede.
Prisen uddeles i samarbejde med Spar Nord Fonden.
Vi styrker holdet med to erfarne presserådgivere
Vi er midt i vores største fremgang til dato, og nu ansætter vi seniorpresserådgiver Emilie Selin, som kommer fra en stilling hos HBO Max Denmark, og presserådgiver Helene Obel, som udover at have arbejdet for HAVE tidligere også har slået sine folder hos bureauerne Help og Primetime.
På trods af Corona-krisen er HAVE Kommunikation & PR fortsat i vækst og udvikling. Bureauet er ikke blot kommet sikkert igennem pandemien – faktisk er kulturens førende kommunikationsbureau herhjemme større nu end før pandemien.
Den fortsatte vækst cementeres med ansættelsen af seniorpresserådgiver Emilie Selin og presserådgiver Helene Obel.
Emilie Selin kommer fra en stilling som PR Manager hos HBO Max Denmark, og hun har tidligere haft en tilsvarende stilling hos Viaplay. Før det var hun rådgiver hos bureauerne Molecule Consultancy og Kreab Gavin Anderson. Hun har en kandidatgrad i kommunikation fra Roskilde Universitet og har også studeret psykologi på Université de Paris X-Nanterre i Paris.
Helene Obel har tidligere været ansat i HAVE Kommunikation & PR, hvor hun sideløbende med sit studie arbejdede som pressekoordinator. I mellemtiden har hun været ansat som konsulent hos bureauerne Help PR og Kommunikation og Primetime Kommunikation. Hun er uddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- & Journalisthøjskole og har desuden studeret Fashion Business på University of The Arts London.
Direktør Michael Feder udtaler:
”Den danske kommunikationsbranche oplever en ret massiv opgang lige nu, og hos HAVE Kommunikation & PR oplever vi vores største fremgang til dato. Som kommunikationsbureau måles vi på kvaliteten af vores ansatte, og derfor er det helt afgørende, at vi har de rette folk ombord. Vi har et stærkt team med lige dele unge, ambitiøse toptalenter og erfarne kræfter, og det er en klar styrkelse af firmaet, at vi nu får Emilie og Helene ombord. De er begge erfarne, dygtige og velansete, og det vil gøre os perfekt gearede til den kommende tid.”
For yderligere information, kontakt venligst:
Michael Feder
michael@have.dk
2243 4942
Jane Sandberg indtræder i bestyrelsen
Hun er både kendt som museumsdirektør for ENIGMA og som en af Danmarks skarpeste kulturdebattører. Nu bliver Jane Sandberg en del af vores bestyrelse.
Jane Sandberg har haft en karriere i det danske kunst- og kulturliv, som de færreste kan matche. Hun begyndte karrieren tilbage i 1990 som projektmedarbejder på Den Hirschsprungske Samling.
På vejen frem mod sin nuværende position som museumsdirektør for ENIGMA har hun bl.a. været ansat hos Gl. Strand, Thorvaldsens Museum, Trapholt og Akademisk Arkitektforening, ligesom hun er medstifter af festivalen Golden Days.
Parallelt hermed har hun markeret sig som en af Danmarks skarpeste kulturdebattører via sine klummer i Berlingske og Kristeligt Dagblad. Desuden sidder hun i juryen for flere prisuddelinger og i bestyrelsen for bl.a. Concerto Copenhagen og Trapholt.
Nu indtræder hun i vores bestyrelse.
Direktør Michael Feder udtaler:
"Vi er stolte over, at en så erfaren og kompetent kulturprofil som Jane Sandberg har takket ja til at være med i vores bestyrelse. Der sker ufatteligt meget spændende både i dansk kommunikation og kulturliv lige nu, og derfor får vi brug for en kapacitet som Jane, der med sit strategiske blik, store erfaring og stærke netværk kan hjælpe os videre i den blomstrende udvikling, vi oplever lige nu."
Jane Sandberg udtaler selv:
"I en tid, hvor kulturbranchen som aldrig før har brug for nye forretningsmodeller og for at tænke nyt, vil kommunikation og strategi blive et af de vigtigste styringsredskaber, branchen skal gøre brug af. Derfor glæder jeg mig meget til at træde ind i HAVE Kommunikation & PRs bestyrelse."
I bestyrelsen sidder i forvejen erhvervsmanden Ulrik Bülow (formand), advokat Judy Jacobsen, digital kommunikationsekspert Benjamin Rud Elberth samt grundlægger og ejer Christian Have.
Hvem er Danmarks bedste kulturformidlere?
- HOVEDPRISEN: Gives til den person, den organisation eller det projekt, som inden for det seneste år har været absolut bedst til at vise retningen og sætte en ny standard inden for kulturformidling.
- SÆRPRISEN: Gives til en person, en organisation eller et projekt, som inden for det seneste år har været et forbilledligt eksempel på, hvordan en uforudsigelig og original tilgang kan skabe rammerne for morgendagens kulturformidling.
- TALENTPRISEN: Gives til en person, en organisation eller et projekt, som inden for det seneste år har udvist et særligt stort talent inden for kulturformidling og, som følge heraf, er på vej til at indtage en markant position i det danske kulturliv.
Kulturministeren åbner årets udsolgte Vækst med Kultur
Torsdag d. 25. november afholder Dansk Erhverv og HAVE Kommunikation & PR Vækst med Kultur.
Konferencen har eksisteret siden 2017, og har som mål at styrke samarbejdet mellem kultur- og erhvervslivet.
Christian Have fortæller: ”Der er så meget potentiale i at vi blander os, lader os inspirere og lærer af hinanden. På tværs af brancher, fagligheder og de udfordringer, vi hver især står med i hverdagen. Drømmen med Vækst med Kultur har altid været det ukendte – alt det der sker, når vi krydser mennesker og idéer, der måske ellers aldrig havde mødtes”.
Årets tema er netop forbindelser med et program, der både skaber og viser styrken i de nye og anderledes forbindelser. Eksempelvis i oplægget ”Den Ny Kunderejse”, hvor Kasper Holten fra Det Kongelige Teater, Per Hallgren fra Jeudan, Anne Krogh fra IKEA og Henrik Lübker fra H.C. Andersens Hus trækker tråde fra teatersalen til varehuset.
I det øvrige program findes så forskellige navne som Andreas Vetö fra Danmarks Underholdningsorkester, Theis Pedersen fra Muskelsvindsfonden, Katrine Granholm, digital børneredaktør ved DR med mange flere.
Dagens kunstneriske indslag leveres af den innovative cellist Josefine Opsahl, mens kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen holder åbningstalen sammen med adm. Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.
Se det fulde program på vaekstmedkultur.dk
Viborg Kommune og HAVE modtager international hæder
Sammen med Viborg Kommune er vi netop blevet nomineret til to priser ved en af Europas førende PR-priser, European Excellence Awards – begge for kampagnen #TegnHåb. Juryen består af internationale topfolk fra bl.a. BMW, YouTube, Kaspersky, Amnesty International og HSBC, og nomineringerne kommer i kølvandet på hele fire priser for kampagnen ved Stevie Awards tilbage i august.
Viborg Kommune og HAVE Kommunikation & PR høster fælles international hæder for kampagnen #TegnHåb, hvor børn lavede tegninger til andre børn rundt om i verden for at skabe håb under Corona-krisen.
Kampagnen er nemlig netop blevet nomineret – eller ’shortlistet’ – ved Europas førende PR-pris, European Excellence Awards, blandt mere end 800 andre kampagner. Faktisk er #TegnHåb nomineret to gange – både i kategorien Digital Event og den særlige skandinaviske kategori. Der er fem shortlistede projekter i hver kategori.
Vinderne offentliggøres ved et stort anlagt virtuelt prisuddelingsshow den 10. december. Juryen, der har udvalgt de nominerede, består af internationale topfolk fra virksomheder og organisationer som BMW, YouTube, Kaspersky, Amnesty International og HSBC.
#TegnHåb blev en massiv succes og førte til, at der blev indsendt mere end 3.000 tegninger fra 33 lande. Kampagnen har allerede vundet hele tre guldpriser og en enkelt sølv, da årets Stevie Awards – også kendt som The International Business Awards – blev uddelt tilbage i august.
Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek, udtaler:
”Det var en fantastisk oplevelse, da #TegnHåb-kampagnen vandt hele fire priser ved Stevie Awards. Men med den anerkendelse, som nomineringerne til European Excellence Awards udgør, har vi for alvor fået slået fast, hvor stærk og unik en kampagne, der var tale om. Det er endnu en stolt dag i Viborg.”
Michael Feder, der er direktør for HAVE Kommunikation & PR, tilføjer:
”Vi havde på fornemmelsen, at #TegnHåb rummede noget helt særligt. For det er ikke hver dag, at en kampagne vækker international genklang på den måde, som det her er sket. Men vi kunne ikke tage for givet, at kampagnens unikke kvaliteter også ville blive anerkendt af en jury bestående af ledere fra nogle af verdens største virksomheder. Så det er med stor begejstring, at vi tager imod nomineringerne, og vi krydser fingre for også at løbe med en statuette eller endda to ved awardshowet den 10. december.”
Vi udvider teamet med erfaren eventrådgiver
Med Mickey Christiansen på holdet har vi fået en stærk eventprofil ombord. Han er manden bag KulturSalonen på Bremen Teater, og han har tidligere udviklet events for store virksomheder som Google og Nykredit.
46-årige Mickey Christiansen har en kandidatgrad i Design & Communication Management fra Copenhagen Business School og har de seneste ti år arbejdet med events og oplevelser for en række forskellige bureauer – senest Agenda Group. Blandt de kunder, han har samarbejdet med, finder man store virksomheder som Google, Matas, ISS, Nykredit og Santander.
I 2020 startede han KulturSalonen sammen med en af kulturlivets højest profilerede meningsdannere, Anne Sophia Hermansen. KulturSalonen er et samtaleformat hvor Hermansen sammen med tre forskellige kulturpersonligheder søger svar på tidens store spørgsmål – krydret med livemusik og overraskende indslag, og det hele præsenteres i de historiske rammer på Bremen Teater.
Nu er Mickey Christiansen blevet en del af vores team, og det vækker stor begejstring:
”Mickey ankommer på et fantastisk tidspunkt i selskabets udvikling. Vi er kommet styrket ud af Corona-krisen og er i dag større, end vi var, inden krisen ramte. Vi har gang i en vifte af spændende nye tiltag som vi vil rulle ud i de kommende måneder, og Mickeys kompetencer vil i dén grad komme i spil helt fra begyndelsen,” fortæller direktør Michael Feder. Han forklarer desuden, hvorfor eventområdet opprioriteres netop nu:
”Fremover bliver det altafgørende, at man er i stand til at tænke originalt, visionært og kreativt, når det handler om events – uanset om det er stort anlagte begivenheder eller mindre arrangementer og presseaktiviteter. Et af de vigtigste aspekter er, at fysiske begivenheder fremadrettet i endnu højere grad skal tænkes som en organisk forlængelse af den eksisterende kommunikation, og derfor bliver en mand med så stor ekspertise på eventområdet som Mickey Christiansen så vigtig for os.”
Mickey Christiansen ser frem til at starte og udtaler:
”Jeg har længe haft HAVE i tankerne som et spændende sted at arbejde, og jeg er stolt over at være blevet del af en virksomhed, der har som erklæret mål at gøre en forskel for dansk kunst og kultur. Efter mange år i selskab med store kommercielle virksomheder glæder jeg mig til at melde mig ind i denne kamp for kulturlivet.”
Omsorg bliver ikke blot det nye sort – det bliver det nye guld
Læs direktør Michael Feders kronik, som blev bragt i Jyllands-Posten den 5. september.
Jeg er hverken præst, filosof eller fremtidsforsker. Men som kommunikationsmand med særligt fokus på dansk kultur bilder jeg mig ind, at jeg kan se konturerne af et paradigmeskifte i danskernes kollektive adfærd: Hvis vi ønsker det – og hvis ikke eksterne kræfter får held med at hindre os i det – er der basis for, at vi inden for relativt kort tid kan komme til at opleve en bølge af omsorg skylle ind over Danmark.
Det kan blive en bevægelse, der på ny definerer den måde, vi taler til hinanden, samarbejder og indgår i fællesskaber på. Vi vil opleve effekten af den alle vegne – på arbejdspladsen, i fritidsklubben, derhjemme og i det offentlige rum.
Samtidig vil både politikere, journalister, læger, erhvervsledere og alle andre, der har større samfundsmæssig indflydelse end den gennemsnitlige borger, blive tvunget til at forstå den dybe længsel efter nærhed, omsorg og fællesskab, der synes at eksistere hos langt de fleste danskere.
Denne længsel er vokset støt gennem en længere årrække med tiltagende samfundsmæssig splittelse. Omdrejningspunktet for denne splittelse er det forandrede medielandskab. På omtrent halvandet årti har det gennemgået en transformation, der er større end den, det gennemgik i de hundrede år, der gik forud.
Mediebilledet består selvfølgelig af mange forskellige aktører, men det er frem for alt de sociale medier og techgiganterne, der har forårsaget splittelsen. Deres forretningsmodel er baseret på at skabe trafik og dermed annonceindtægter, og det har de mest held med, når de præsenterer kontroversielt indhold. Der er, kort sagt, penge i at få brugere til at bekrige hinanden på de forskellige platforme.
Tilsvarende er det de sociale medier, der tillader en ekstrem acceleration af udbredelsen af ’fake news’ og konspirationsteorier – ikke mindst om politikere, vacciner og babyædende Hollywood-skuespillere. En mekanisme, der ikke mindst hjalp Donald Trump til sejren ved præsidentvalget i 2016, og som enhver populistisk politiker med foragt for sanddrueligheden både før og siden har gjort brug af.
En anden mekanisme, der ligeledes forværrer situationen, er de informationsmæssige ekkokamre, som dannes, når vi kun får præsenteret indhold, der bekræfter de standpunkter, vi allerede har. Dette sker nemlig også, når disse standpunkter er baseret på konspirationsteorier og foragt for personer, der måtte mene noget andet end én selv.
I takt med digitaliseringen af medielandskabet er annoncemarkedet også blevet transformeret, og det er typisk antallet af klik er blevet udslagsgivende for, hvor mange penge man tjener på denne front. Det er et system, der belønner medier for sensationelt og konfliktskabende indhold over det, der er opbyggeligt og oplysende. En tendens, der er let at spore i de evigt tillokkende og bevidst vage overskrifter, der præger det meste af mediebilledet.
Er der noget at sige til, at vi higer efter sindsro midt i dette kaos af krigeriske kommentarer, konspirationsteorier og ’click bait’? At vi savner den omsorg og mere kærlige tone, som i årevis er blevet udfordret af de kræfter, der hellere vil gøre os mistænkelige eller ligefrem hadske overfor vores næste?
Det er fuldkommen naturligt, at man begynder at kunne mærke denne modsatrettede bevægelse, der prioriterer fællesskabet over splittelsen, empatien over mistænkeliggørelsen, og omsorgen over hadet.
Vi har allerede set, hvordan denne nye bevægelse i praksis kan udfolde sig. Det skete eksempelvis i foråret, da Oh Land i rollen som X Factor-dommer sammen med flere af deltagerne fik sagt klart fra over for den hadske kultur på de sociale medier. En udmelding, der blev mødt med massiv opbakning – fra befolkningen, medierne og sågar Folketinget med statsministeren i spidsen.
I sportens verden har vi hørt håndboldherrerne italesætte deres indbyrdes fællesskab som nøglen til, at de nåede hele vejen til OL-finalen – med en klarsynet, omsorgsfuld og empatisk landstræner i spidsen. Det var ikke blot hård træning og en sofistikeret boldteknik, der gjorde udslaget.
Et andet stærkt eksempel så vi ved EM i fodbold, hvor Christian Eriksens tragiske kollaps på banen udløste et helt fantastisk fællesskab på tværs af landet. Det skete netop fordi både spillerne og landstræneren håndterede situationen så fuldkommen forbilledligt i minutterne, dagene og ugerne efter hændelsen. Det blev tydeligt for enhver, at der var andet og mere end blot et fodboldtrofæ på spil.
Selvfølgelig er bevægelsen lettest at spotte i kultur- og sportsbegivenheder, der bliver sendt på landsdækkende tv. Jeg tror f.eks. at de mest populære reality- og tv-programmer de kommende år vil have mere fokus på fællesskab, omsorg og kærlighed end konkurrence og splittelse.
Men der er grund til at tro på, at bevægelsen også vil pible frem de fleste andre steder i det danske samfund.
Den næste form for ansvar, som virksomheder med god sandsynlighed vil begynde at udvise langt mere strategisk, tror jeg vi skal kalde Corporate Emotional Resonsibility. Hvor Corporate Social Responsibility primært handlede om samfundet omkring virksomheden, vil omdrejningspunktet for CER være den omsorg og empati, der udvises internt overfor medarbejderne i organisationen. Ikke kun i form af gode, traditionelle ansættelsesforhold, men i en mere koordineret tilgang til at anerkende, opbygge, motivere og støtte medarbejderne som hele mennesker.
Vi kan tale om ledelsesstilen Management by Caring, og jo bedre man som virksomhed bliver til at udvise omsorg, jo bedre bliver man til at holde på de dygtige medarbejdere – og jo lettere bliver det at sikre de sorte tal på bundlinjen. Omsorg bliver dermed ikke blot det nye sort: Det bliver det nye guld.
I den politiske verden er der også grund til at tro, at der vil blæse nye vinde. Uanset det politiske indhold vil de politikere, der forstår vælgernes længsel efter samling, heling og omsorg åbenlyst have en naturlig fordel frem for dem, der fortsat blot ønsker at hakke løs på sine modstandere.
Og i det hele taget tror jeg, at hverdagen for danskerne vil tage sig lidt mere omsorgsfuldt og kærligt ud. Den elskede ”krammekultur” kommer helt sikkert tilbage for fuld styrke, når pandemien for alvor slipper sit tag i os.
Det vil også blive opfattet som kontroversielt at råbe efter hinanden på cykelstierne i København, og jeg tror, at vi danskere vil begynde at småsludre mere med hinanden i køer, på gader og stræder end vi egentlig gør i dag.
Hvad angår de sociale medier, vil techgiganterne næppe ændre sit fokus på profitmaksimering. Men hvis de begynder at fornemme at vindene vender, og at tilstrækkeligt mange higer efter fællesskab snarere end splittelse, vil de også understøtte dette paradigmeskifte – fordi der ganske enkelt er god forretning i at give brugerne det, de ønsker.
Effekten heraf – både på selve de sociale platforme og i resten af medielandskabet – vil være, at vi får en langt mere opbyggelig samfundsdialog, fordi vi endelig kommer til at forstå det princip, som Clement Kjersgaard så smukt har formuleret: ”Jo mere uenig du er med nogen, jo pænere skal du tale til dem.”
Potentialet er der uden tvivl. Men der er en række parametre, der skal gå op i en højere enhed, hvis det skal blive til virkelighed. Men først og fremmest handler det om, at vi oprigtigt ønsker at opsøge det, der binder os sammen, snarere end det, der splitter os ad.