Kunstig intelligens flytter grænserne for, hvordan vi skaber, oplever og ikke mindst formidler kultur. De største amerikanske techvirksomheder har gjort det nemmere for løgne og “fake news” at sprede sig, og kulturdækningen i de traditionelle medier er under et hidtil uset pres.

Kulturens synlighed og funktion i den offentlige debat er truet, og vi risikerer en marginalisering af kulturlivet i vores samfund. Det stiller selvsagt nye og skrappere krav til kulturformidlere, der skal navigere i et landskab med både mange muligheder og mange komplekse udfordringer.

For at imødekomme de kommunikationsmæssige udfordringer kulturlivet står overfor, har vi hos HAVE Kommunikation taget initiativ til at etablere en ny formidlingskonference for kulturlivet, hvor vi sammen kan diskutere fremtidens kulturformidling.
ARTBEAT KONFERENCEN er netop blevet offentliggjort i dag, og den kan I læse meget mere om her. 

Som optakt til ARTBEAT KONFERENCEN har vi taget et kig i krystalkuglen og giver her vores bud på otte af de vigtigste tendenser og udfordringer, vi tror, kulturkommunikatøren vil møde i det kommende år.

3. Influencerne er den nye store magtfaktor i medieverdenen 

I disse år rykker den digitale revolution ved hierarkiet i medieverden – både ude i verden og hjemme i den danske andedam. Med de sociale mediers dominans og de traditionelle mediers gradvise nedgang, har influencerne gjort deres indtog som tidens nye superstjerner.

Mange af tidens markante influencerprofiler fylder mere i medierne end store film,-sports,- og musiknavne. De er ofte mere på linje med tidens krav og tendenser, når det handler om eksponering og gennemslagskraft, og de er ofte mere tilbøjelige til at give en større bid af sig selv i medierne.

Derfor ser vi flere og flere influencere på den røde løber til gallapremierer og events, og mange kulturinstitutioner samarbejder også med både betalte og ikke-betalte influencere. I 2025 vil den udvikling utvivlsomt tage fart, og der vil blive stillet større krav til, hvem kulturlivet skal have i tale og hvordan.

4. Troværdigheden vil blive udfordret endnu mere 

Autenticitet og troværdighed har altid været vigtige begreber i kommunikationsverdenen. Men med den hastige udvikling inden for kunstig intelligens, den omfattende spredning af misinformation og såkaldt “fake news” og senest Meta, der i USA vil fjerne faktatjekkerne i ytringsfrihedens navn, er det netop ens autenticitet og troværdighed som kommunikatør, der vil være afgørende for formidlingen i det kommende år. Sagt forsimplet, så ved vi som mediebrugere ikke længere, hvem vi kan stole på.

Det gælder også i kulturlivet, hvor vi vil oplever mange af de samme udfordringer. I disse tider kommunikerer vi mest på mail, Slack, WhatsApp, Messenger og lignende digitale tjenester, men vi forudser, at man som kommunikatør skal til at kigge alvorligt på, hvordan man kommunikerer mest troværdigt med medierne. Upersonlig kommunikation kan hurtigt blive til utroværdig kommunikation. Tag telefonen og ring – dyrk den personlige relation. Med andre ord er det, vi gør i dag, ikke længere tilstrækkeligt i 2025.

5. Kernefortællingen bliver vigtigere end nogensinde

…Og apropos troværdighed: i 2025 bliver en stærk kernefortælling kulturkommunikatørens vigtigste strategiske ressource. Vi befinder os i en tid, hvor den værdibårne kommunikation er blevet en afgørende faktor for at opnå opmærksomhed, tillid og relevans hos publikum.

Et publikum, der søger mere end bare produkter, underholdning og overfladisk kommunikation – de søger meningsfulde fortællinger, der afspejler et formål og nogle værdier, som de kan identificere sig med.

Et stadigt mere fragmenteret og komplekst medielandskab gør det endnu mere afgørende at have en klar, sammenhængende fortælling, der kan skære igennem informationsmængden, skabe genklang og engagere publikum på et dybere niveau.

Enhver kulturaktør skal derfor turde tage stilling og vise klart, hvad man står for. Stilhed og neutralitet giver ingen synlighed og kan i værste fald opfattes som ligegyldighed. Til gengæld gør en stærk kernefortælling organisationen relevant og genkendelig i både gode og svære tider. I 2025 bliver kernefortællingen derfor ikke bare et supplement til resten af en kulturorganisations kommunikation – den bliver fundamentet.

 8. Brugen af kunstig intelligens vil rejse mange spørgsmål
Kunstig intelligens udvikler sig i et rasende tempo og går i disse år fra at være sjove gimmicks til at blive et seriøst værktøj i både kommunikations- og medieproduktion. For kulturinstitutioner og kulturkommunikatører er det en udvikling, der ikke kan ignoreres. Arbejder man med tekst, grafik, lyd eller video, bliver det sværere at undgå at tage stilling til de mange muligheder – og de mange dilemmaer – som AI bringer med sig.
Skal kulturlivet springe på vognen og udnytte de superkræfter, AI stiller til rådighed, selvom det rejser spørgsmål om ophavsret, energiforbrug, troværdighed og måske endda en udvanding af menneskelig kreativitet? Skal vi effektivisere med automatisering og samtidig miste kontrollen over de kreative processer, der definerer vores arbejde?
Eller skal man vende ryggen til AI, velvidende, at teknologien ufortrødent kører videre, og at andre måske vil overhale indenom, hvis de tager redskaberne i brug? Hvordan vi vælger at navigere i AI’s verden, kan få stor betydning for både troværdighed, kreativitet og kulturens fremtid.

Stine Albrechtsen, Seniorrådgiver
Jacob Bogh, Head of Creative, AI & Content Production
Michael Feder, Adm. direktør

Interview-puslespillet lægges
I ugerne op til festivalen startede vi derfor den opsøgende presseindsats, hvor vi afsøgte både kunstnernes og mediernes tilgængelighed og interesse for interviews. Det var, for at sige det mildt, et større puslespil at matche kalendere under tre hektiske festivaldage.

Klar, parat, start på et omfattende koordineringsarbejde. Først på dagen inden åbningsdagen, stod vi med en godkendt, stram og tilrettelagt interviewplan for de følgende dage. Velvidende, at den kunne nå at ændre sig hundrede gange undervejs – there’s no business like show business, I ved – men om ikke andet havde vi et stærkt udgangspunkt, vi kunne holde os til.

Det bankende hjerte: Presseteltet
En stor del af PR-arbejdet på Heartland er desuden at stå for de hundredvis af presseakkrediteringer og alt det arbejde, der hører til at drive, informere, afvikle og supportere i presseteltet, hvor de mange journalister og fotografer holder til under festivalen. Hvert år har vi et hold af skønne, dedikerede frivillige til at hjælpe med det praktiske, men det er PR-teamet, der har det overordnede ansvar for, at alt spiller i teltet. Og dér er meget, der skal spille.

For ja, som PR-person er arbejdsopgaverne mange og alsidige (de fleste af os består 70% af blæksprutte), men noget af dét vi gør allerbedst, er at servicere. Og man skal ikke kimse af, hvor vigtigt det er for flowet og afviklingen, at PR-teamet også kan være behjælpelige på spørgsmål om parkering, internet og… udvalget af snacks. Ligeså vel som at det er altafgørende, at vi er til stede, når spontane interviewforespørgsler måtte opstå og skal afvikles nu og her. Derfor var det en stor prioritet for os konstant at være tilgængelige i presseteltet.

Meget mere end bare endnu en festival
Under festivalen og de følgende dage tikkede det ind med presseomtaler, reportager, anmeldelser, analyser og interviews. Vi formåede at placere Heartland i alt fra POLITIKEN, TV AVISEN og EUROMAN til TV 2 FYN og ØKOLOGISK NU.

Medieomtalen tikker stadig ind og har på nuværende tidspunkt ramt lige knap 1000 af sin slags, fra vi startede presseindsatsen. Omtalerne kommer omkring alle hjørner af festivalens fire programben, præcis som vi kunne ønske os. Men som noget særligt er det i år også lykkes at få flotte omtaler af Heartlands partnerskaber, de frivillige og festivalens bæredygtighedsstrategi. På den måde kan vi sætte tjek ved målet om at nå ud med fortællingerne om alt det, Heartland også er; nemlig så meget mere end skaldyr, naturvine og kultur, så meget mere end bare endnu en festival.

TAK for i år til både journalister, fotografer, artister, kunstnere, frivillige, Live Nation og ikke mindst Heartland – vi kan faktisk ikke vente med at gøre det hele en gang til!

KH Team Heartland
Peter, Anja, Jesper og Amalie

Den aktuelle brugerundersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen viser, at den typiske museumsgæst fortsat er en kvinde i alderen 50+ med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 63% af alle museumsbrugere er kvinder mod 51% i befolkningen. 57% er ældre end 50 år mod 47% i den samlede befolkning og 74% af gæsterne har en videregående uddannelse, hvor tallet for hele befolkningen er 34%. Så trods de mange brugere, er der næppe tale om, at det er hele befolkningen, som kommer på museerne.

Sådan har det været siden styrelsen startede med de årlige undersøgelser. Den mest tydelige forandring er, at antallet af unge besøgende på museerne er steget beskedent. Men det er steget. Og det er museernes fortjeneste, for de arbejder målrettet med nye formater og udtryk for at inkludere flere af den tredjedel af befolkningen, som ikke kommer på museerne.

Det gør de på mange forskellige måder, og med afsæt i det enkelte museums samling og potentiale udfolder det sig vidt forskelligt landet over. Et af de større tiltag er SMK Fridays på Statens Museum for Kunst, hvor det store hus fyldes med afsæt i den aktuelle udstilling, suppleres med dj’s, talks, yoga, mad og performances. Aktiviteter, der har vist sig at være så stor en succes, at museet netop har fået en stor fondsbevilling til at fortsætte udviklingen af konceptet.

Vender vi kort tilbage til Glyptoteket, arbejder de strategisk med netop atmosfæren, hvor publikum kan opleve mindfulness og sanselige formater, der understreger bygningens stemning. Samtidig er museets program udvidet med et rigt aktivitetsprogram med samarbejder med andre kulturaktører, som med deres udtryksformer spiller ind i mere aktuelle formater. En sideordnet gevinst for museer, som arbejder på den måde, er, at nok er de unge brugere målgruppe for mange tiltag, de bliver også en effekt af museernes langsigtede indsatser for at revitalisere sig selv og sikre deres fortsatte relevans.

David Fleming, tidligere direktør på Liverpools nationalmuseum, har sagt, at ”Museer skal tjene samfundet og ikke bare passe på samlinger af genstande. Museer skal være socialt ansvarlige og tage fat på tidens store spørgsmål.”

Og dermed er vi måske fremme ved noget af det helt centrale for museernes fortsatte arbejde med publikumsudvikling. Det er alment kendt, at står man stille, mens verden flytter sig, ender man med at være sakket bagud. Det samme gør sig gældende for kulturinstitutionerne – i dette tilfælde museerne.

Museerne skal spørge sig selv, hvordan de forbliver relevante i en evigt forandrende verden? Med afsæt i museernes store troværdighed ser vi landet over flotte eksempler på, hvordan de store samfundsspørgsmål får plads på museerne.

Ikke bare redegørende og forklarende, men aktivistiske, tematiserede udstillinger, som netop sætter spørgsmålstegn ved gængse opfattelser, vækker nye tanker, modsigelser eller afstandtagen. Som for eksempel på Forsorgsmuseet i Svendborg eller på Vejlemuseernes udstilling ’Slotte til idioter’ om omsorg, racehygiejne og dem, der ikke passer til samfundets normer med afsæt i mennesker i den danske åndssvageforsorg 1899-1957. Udstillinger, der tapper ind i helt aktuelle dagsordener, som vi så det i sidste uge, hvor regeringen undskyldte over for de tidligere anbragte i Sær- og åndssvageforsorgen.

91% af museumsbrugerne går på museum med andre. Man går altså ikke på museum alene! Og i en tid, hvor flere generationer kæmper med ensomhed og social isolation, kan museer netop være de institutioner, som modvirker dette gennem deres arbejde med publikumsudvikling, da de jo er oplevelser, vi er fælles om.

Det er derfor helt afgørende, at museerne fortsat tager hensyn til menneskets behov for at gøre noget i hinandens selskab i kunstens og kulturens verden. Og med sin unikke position skaber rum for refleksion og eftertanke, for den kuraterede helhedsoplevelse, som rummer de skarpvinklede udstillinger, restaurantbesøget samt butikken som rammen for fællesskab, viden og samvær.

Og så kan det jo være, at blikket også falder på de udstillede genstande for afslutningsvis at vende tilbage til Brygger Jacobsen.

– OW

Vi har allerede haft 2. verdenskrigsfilmen Når befrielsen kommer, som har solgt næsten 200.000 billetter siden premieren i slutningen af august. Og torsdag d. 5. oktober går det løs med Zentropa og Nikolaj Arcels, med spænding ventede storfilm, Bastarden, som fik en drøm af en verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig. Med fantastiske anmeldelser fra toneangivende medier både i USA, England, Tyskland, Italien og resten af verden, tog Mads Mikkelsen og resten af holdet Venedig med storm og har kun skærpet forventningerne herhjemme siden. Der er ingen tvivl om, at filmen bliver stor. Spørgsmålet er bare: Hvor stor?

Den næste store milepæl bliver Ole Bornedals opfølger til Nattevagten, som får premiere lige før jul. Der er gået næsten 30 år siden premieren på den første film, som opnåede kultstatus og nåede at sælge 465.000 billetter i danske biografer. Nattevagten – dæmoner går i arv kommer til – meget i stil med Top Gun: Maverick – både at knejse i kærlig respekt for den originale film, men også at skabe noget, der føles nyt, moderne og her og nu. Også den film er der meget store forventninger til fra Nordisk Film, der står bag filmen.

Kæmpe store forventninger knytter sig også til den sjette Afdeling Q-film Den grænseløse, som får premiere 1. februar. 2024. De fem foregående film har solgt over svimlende 3,2 mio. billetter, så det er ikke så mærkeligt, at der er bygget op til et stort dansk filmbrag.
Ole Christian Madsen instruerer for første gang, Jakob Weis skriver manuskriptet, og med Ulrich Thomsen, Afshin Firouzi og Sofie Torp som trekløveret Carl Mørck, Assad og Rose, samt Helle Fagralid, Joachim Fjelstrup og Rasmus Bjerg i nogle af de øvrige roller, er alle sejl sat til en dansk top-thriller, der kan samle nationen.

Før, mellem og efter disse tre store titler er der også en lang række andre spændende danske film, som har potentiale til at hitte. Der er komedien Hygge, som med et dansk stjernecast i rollerne sætter fokus på danskernes forhold til (tvangs)hygge. Og der er Christian Andersens bevægende drama Synkefri, som skildrer de pårørendes håndtering af sorg efter et tragisk skibsforlis i Hirtshals i 1981.

I vente er også den ambitiøse og storslåede sci-fi kærlighedsfilm For evigt af Ulaa Salim med Simon Sears og Nanna Øland Fabricius i de to bærende hovedroller, som parret der ikke kan slippe hinanden på tværs af tid og rum, mens verden bogstaveligt talt er ved at slå revner.

Der er Milad Avaz’ spillefilmsdebut som instruktør, Bedre tider, med Brødrene Sebastian og Andreas Jessen, Ari Alexander samt Lars Brygmann i hovedrollerne, Mads Mathiesens originale Mr. Freeman med bl.a. Nicolas Bro og Mia Lyhne, Christina Rosendahls familiedrama Fuld af kærlighed med Stine Stengade og Lars Ranthe, Isabella Eklöfs filmatisering af Kim Leines hårdtslående debutroman Kalak samt Gustav Møllers nervepirrende fængselsthriller Vogter med bl.a. Sidse Babett Knudsen, Dar Salim og Jacob Lohmann på rollelisten. Og så er der Bodil Jørgensen for fuld udblæsning i det romantiske feelgood-drama Rom, hvor hun spiller overfor Kristian Halken og den svenske stjerneskuespiller Rolf Lassgård.

Der er endnu flere danske film i kalenderen i den kommende tid, og samlet set giver det håb for, at der kan drives mange, mange danskere ind i biografmørket det næste halve års tid.

Headerbilleder: Bastarden

fotograf: Henrik Ohsten, Zentropa

– MF