Dansk films næste hovedbrud – Oscar-uddelingens nye diversitetsregler
Dansk films næste hovedbrud – Oscar-uddelingens nye diversitetsregler
Dansk film har store udfordringer med repræsentation. Med de nye omfattende diversitetsregler, som Akademiet bag Oscar-showet indfører fra næste år, skal danske filmfolk til at tænke anderledes, hvis de nogensinde skal gøre sig håb om en dansk Oscar-nominering i hovedkategorien Bedste Film.
I sidste måned kunne hele verden følge med, da det originale action-eventyr Everything Everywhere All at Once gjorde rent bord til det 95. Oscar-show og modtog hele syv gyldne statuetter inklusiv den mest eftertragtede af dem alle – prisen for Bedste Film.
Dette års prisuddeling var historisk af flere årsager. Det var første gang, at asiatiske skuespillere og filmkunstnere dominerede Oscar-uddelingen så markant. Og for det andet var det sidste gang, at Oscar-showet blev afholdt inden de meget omtalte diversitetsregler træder i kraft fra og med næste år.
De nye regler – eller kvoter er det vel egentlig – er tænkt som et forsøg på at fremmane større diversitet og repræsentation på tværs af køn, race, etnicitet og handicap i filmbranchen både foran og bag kameraet.
Baggrunden skal findes i den kontrovers Akademiet befandt sig i efter Oscar-uddelingerne i 2015 og 2016, hvor det udelukkende var hvide skuespillere, der blev nomineret. Nomineringerne de år satte gang i kampagnen #OscarsSoWhite, der udstillede den strukturelle racisme, som eksisterede i Hollywood og filmbranchen som helhed.
Det fik Akademiet til at sætte skub i en række tiltag i form af bl.a. en omfattende udskiftning og ekspansion af Akademiets stemmeberettigede medlemmer, så der nu er langt større mangfoldighed blandt de knap 10.000 medlemmer på verdensplan. Og det fik dem også til at godkende de kommende inklusionskriterier, som en hvilken som helst film skal opfylde, for at kunne komme i betragtning til hovedkategorien Bedste Film fra og med næste år.
Kriterierne er opdelt i fire hovedkategorier med hver en række underkategorier, og hver film skal opfylde kravene i to af de fire hovedkategorier for at kunne kvalificere sig. Det vil med andre ord sige, at en hvilken som helst film skal have en vis mængde diversitet enten tematisk, foran eller bag kameraet for at komme i betragtning til en Oscar for Bedste Film.
Det kan få afgørende betydning for, hvordan de nominerede film kommer til at se ud. Men filmbranchen har sådan set haft nogle år til at forberede sig, og mange eksperter mener, at det ikke vil få den store betydning for, hvordan i hvert fald amerikanske film kommer til at se ud, fordi man allerede er kommet langt på diversitetsområdet i USA.
Men hvordan stiller det egentlig alle de udenlandske produktioner, særligt fra Europa, fremover? Og helt centralt: Hvad gør vi i Danmark? Vores lille land mod nord har aldrig været nomineret i kategorien Bedste Film. Det tætteste vi har været var i 2009 hvor Lone Scherfigs engelske An Education fandt vej gennem nåleøjet. Men med den stigende internationalisering af Oscar-akademiet gennem de senere år, har dansk film formentlig været tættere på end nogensinde før. Med Thomas Vinterbergs sensationelle instruktør-nominering for Druk i 2021 er der grund til at spekulere i, at vi var tæt på en nominering til Bedste Film. Og sidste år var Jonas Poher Rasmussens tredobbelt Oscar-nominerede dokumentarfilm Flugt i høj grad også på radaren hos alverdens Oscar-eksperter, når det handlede om kategorien Bedste Film.
Men det er fortsat ikke lykkedes, og med de nye regler kan man sige, at benspændet kun er blevet endnu større. Tidligere på året pegede en række etniske skuespillere på den manglende mangfoldighed i dansk film med kampagnen ”Et Større Billede”. Og Det Danske Filminstitut var også ude efterfølgende og konstatere, at diversiteten i dansk film fortsat har svære kår, selvom der har været igangsat en række initiativer. Der er ingen tvivl om, at den danske filmbranche har meget fokus på området, men vi er slet ikke der, hvor man gerne vil være.
Det er klart, at Oscar-nominerede danske film som Druk, Hævnen, Under Sandet og Krigen i dag ville have svært ved at bejle til en Oscar for Bedste Film med de nye mangfoldighedsregler i baghovedet. Så hvad betyder det for dansk film? Skal man til at gentænke de film, man overhovedet vil lave? Skal castingen laves anderledes? Det kreative og tekniske hold bag filmene sættes anderledes? Eller skal vi tematisk og idémæssigt til at kigge i helt andre retninger? Det er alt sammen væsentlige spørgsmål, som det Oscar-sultne danske filmfolk må gå i gang med at stille sig selv. Der vil nok gå yderligere et par år, før dansk film vil være gearet til at tage Oscar-kampen op. Det er ikke små justeringer, der skal ske, men formodentligt et større paradigmeskifte. Om dansk film vil eller kan, må tiden vise. Det bliver spændende at følge.
– MF
”Phantom” lukker og slukker på Broadway, men billetsalget er på rette vej
”Phantom” lukker og slukker på Broadway, men billetsalget er på rette vej
Efter en tumultarisk tid ser det atter lyst ud på Broadway, hvor der er udsolgte huse på mange af byens store teatre.
Under pandemien lukkede teatre over hele verden, og lige siden har den globale teaterbranche kæmpet for at trække publikum tilbage i salene. Hvis vi vender blikket mod Broadway, har både Covid-19 og inflationen kostet mange forestillinger livet.
Siden sidste sommer er store succeser blevet lukket ned pga. svigtende billetsalg. Og her i april er det slut for musical-mastodonten over dem alle: The Phantom of the Opera. Efter 35 år og knap 14.000 forestillinger er Andrew Lloyd Webbers berømmede spøgelseshistorie den længst spillede musical i Broadways historie. Men det faldende antal turister i New York har nu endegyldigt slået det sidste søm i kisten for verdens mest populære musical i nyere tid.
Men efter en tumultarisk tid med halvandet års nedlukning og yderligere halvandet år til at komme på benene igen, ser det atter lyst ud på Broadway. Når vi kigger på den seneste ugentlige billetsalgsrapport, er der nu igen fulde huse mange steder. Ud af de 31 musicals og teaterstykker, der lige nu går på Broadway, kan hele 22 af dem blære sig med en belægningsprocent på minimum 90%, og hele 12 af alle produktioner kunne melde udsolgt eller så godt som udsolgt i den forgangne uge.
Blandt de største hits på Broadway lige nu er bl.a. Hamilton, & Juliet, Moulin Rouge The Musical, Hadestown, Six, The Lion King, Harry Potter and the Cursed Child, Wicked og musicalen om Michael Jackson, MJ The Musical.
Kigger vi på vores egen lille andedam, er der også håb at spore på teatrene. Danmark har ikke været nogen undtagelse, når det handlede om svigtende billetsalg på landets teatre efter pandemien. Men de seneste måneder har budt på en række succeshistorier, der tegner billedet af, at publikum er ved at vende tilbage til plyssæderne.
Der er f.eks. Pretty Woman The Musical, som i januar rundede hele 100.000 solgte billetter. Lige nu kører den til dato mest anmelderroste danske opsætning af Grease for fulde huse i Scandic Falkoner med over 80.000 solgte billetter, og i november og december bjergtog West Side Story over 55.000 publikummer på Det Kongelige Teater.
Sidst men ikke mindst har Musicalen Margrethe, den nye musical om Dronning Margrethe, haft et stærkt forsalg på 25.000 billetter, mens også Østre Gasværk Teaters kommende Pink Floyd-forestilling Another Brick in the Wall, Part 5 har solgt usædvanligt flot på forhånd med 30.000 billetter knap et halvt år før premieren.
Vi kender også til andre store forestillinger herhjemme, hvor billetsalget går rigtig godt, men hvor producenterne endnu ikke har meldt billetsalg ud. Kort sagt: Krisen i dansk teater – i hvert fald hvad angår de helt store opsætninger – er i tilbagegang, og der er begrundet håb for, at dansk teater er tilbage for fuld styrke inden længe.
– MF
Få styr på den grønne markedsføring
Få styr på den grønne markedsføring - En kvikguide til kultursektoren
Om under et år skal alle store virksomheder i gang med at levere de såkaldte ESG-rapporter
(For de uindviede, så står ESG for Environmental, Social, Governance).
Rapporteringskravene, der omfatter virksomheders miljøpåvirkning, bæredygtighed og samfundsansvar, kommer selvfølgelig også til at berøre alle kulturaktører – direkte eller indirekte – og sandsynligvis langt tidligere end de fleste er klar til. Publikum og samarbejdspartnere vil nemlig i stigende grad forvente, at der arbejdes positivt og målrettet med disse agendaer. Og at det kan dokumenteres, vel at mærke! Tag bare Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg eller fonde som Statens Kunstfond og Nordeafonden, som alle har været ude og meddele, at de fremover også vurderer ansøgninger ud fra et ESG-perspektiv.
Det stiller unægtelig nye krav til kulturinstitutionernes vidensniveau, arbejdsgange og kommunikation. Sidstnævnte opholder vi os kort ved her.
En god tommelfingerregel for den gangbare grønne markedsføring er, at de budskaber og virkemidler, vi anvender i kommunikationen, er retvisende og kan dokumenteres. Ellers er der tale om greenwashing – at man prøver at fremstå grønnere, end man rent faktisk er. Det er ganske enkelt en overtrædelse af markedsføringsloven. Her bliver begrebet medvirkenansvar særlig relevant. Det betyder, at hele kommmunikationsværdikæden rammes og holdes ansvarlig, hvis man bliver taget i at overkommunikere og smykke sig med lånte grønne fjer: Det gælder på alle niveauer fra kulturinstitutionen, der hyrer bureauet, til bureauet der rådgiver og eksekverer, til medierne der bringer nyheden eller annoncen og så fremdeles. AV!
Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal gå så stille med sine grønne indsatser, at man havner i den modsatte ende af spektret, nemlig greenhushing, hvor man helt undlader at kommunikere sine grønne tiltag. Det handler om at finde den gylden-grønne middelvej, so to speak.
Netop den balance blev vi en del klogere på, da vi for nylig deltog i et kursus om den juridiske ramme for grøn markedsføring faciliteret af Kreativitet & Kommunikation og deres topkompetente jurister. I kassen til højre kommer en kort opsummering af de key take aways, vi tog med os hjem.
– AL
KVIKGUIDE
5 key takeaways
#1
Grøn branding kan ikke reduceres til en kommunikationsøvelse. Alle tiltag skal være forankrede og indarbejdet, før man begynder at kommunikere.
#2
Medvirkenansvar gør greenwashing til alles ansvar: hele kommmunikations-
værdikæden rammes.
#3
Ingen kommunikation uden dokumentation.
#4
Pas på med at oversælge. Man vurderes ikke kun på wording, men også på helhedsindtrykket og brugen af fx visuelle virkemidler og symboler.
#5
Vær varsom med det inflationsramte begreb bæredygtighed. Dokumentationskravet er stort set umuligt at løfte, fordi begrebet dækker over langt mere end blot klima og miljø.
Museumsreform – er I klar derude?
En af det mest højprofilerede dele af regeringsgrundlaget på kulturområdet er en kommende museumsreform. Efter regeringens første 100 dage venter vi stadig på at høre om både mål og proces. Samtidig er de danske museer forhåbentlig i gang med at forberede sig, så de ved, hvordan en reform vil påvirke dem.
” … regeringen [vil] bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne.” Sådan lyder teksten i regeringsgrundlaget. Målet er at lukke den diskussion, der har stået på i snart ti år om fordeling af statstilskuddene. Samtidig har ministeren også åbnet for, at der skal ses på hvilke opgaver, museerne løser.
Og her dukker det første spørgsmål op. For hvilke indholdsmæssige problemer skal en reform løse? Der er nogle strukturelle problemer med et ikke tidssvarende hovedmuseumsbegreb. Den letteste løsning er at slette den del af museumsloven, da der indholdsmæssigt ikke er nogen forskel på de bedste statsanerkendte museer og de statslige. Så væk med den reminiscens fra svundne tider. Og lad så de statslige museer indgå i reformen, når det handler om opgaver og indhold. For de er en del af det samlede danske museumsvæsen.
I forlængelse heraf bør en reform også adressere placeringen af Statens Naturhistoriske Museum i Uddannelsesministeriet, som en del af Københavns Universitet. Kan KU rumme et museum af den størrelse og med den store succes? Det tvivler jeg på. Brug derfor anledningen til at analysere, hvad en overflytning til Kulturministeriet vil betyde – for museet og for brugerne!
Tilbage til den faglige del af en museumsreform. For hvilke faglige problemer skal løses? Slots- og Kulturstyrelsens ’Danske Museer i Tal’ viser, at dansk museumsvæsen ikke er i krise. Langt fra. Fra 2013 til 2017, som er de seneste offentliggjorte tal, steg antallet af fagfællebedømt forskning med 71%. I samme periode steg antallet af undervisningstilbud 25% til ca. 22.000.
På samlingsområdet havde museerne i perioden en nettotilvækst på ca. 640.000 genstande. Samlet set blev det i 2017 antaget, at museerne havde knap 6 mio. inventarnumre. Har stigningen været den samme, er dette tal nu steget med 800.000 genstande.
Besøgstallet steg støt frem til COVID-19, og mange museer har ved årsskiftet offentliggjort besøgstal, der viser, at der ikke er en krise hér.
Så er de danske museer i krise? Det vil jeg ikke sige. Dermed ikke sagt, at der ikke er ting, der både kan og skal ændres. For tilskudsniveauet baserer sig på en række forudsætninger, der både er vanskelige at forklare OG forsvare. Og forstår alle museer at gøre sig relevante for deres brugere? Derfor er en reform relevant at gennemføre.
Er museerne så klar til processen? Har de foretaget beregninger på, hvad der sker, hvis deres tilskud går i den ene eller anden retning? Hvor står kommunerne? Hvad er deres strategi for at opnå deres mål? For lige pludselig kører processen, og så skal museer og kommuner være klar til at køre med.
– OW