Offentliggørelsen af AQUA THE MUSICAL: Verden rundt på 24 timer
Opgaven
Med verdenspremieren i 2028 på AHA Creations’ hidtil mest ambitiøse satsning, AQUA THE MUSICAL, fik vi til opgave at orkestrere den globale offentliggørelse. Målet var at vække tidlig interesse på udenlandske markeder, samtidig med at nyheden blev lanceret med et brag nationalt.
Vi skulle hertil drive den indledende rejse på sociale medier og som digital partner at skabe momentum, opbygge et loyalt community og sikre en solid platform for det videre billetsalg.
Løsningen
Narrativ og budskabstræning
For at sikre maksimal gennemslagskraft flyttede vi fokus væk fra musicalens plot. I stedet designede vi et skarpt narrativ centreret om de internationale ambitioner og det sensationelle samarbejde med Aqua. Vi forberedte talspersonerne grundigt for at sikre, at historien kunne brænde igennem.
PR-lancering
Vi planlagde og eksekverede en eksklusiv pressedag i Operaen, hvor Aqua og AHA Creations lavede korte interviews med udvalgte medier. Vi udsendte nyheden dagen efter, så medierne kunne bringe deres interviews samtidig med offentliggørelsen.
PR-internationalt
For at understøtte ambitionen om et globalt eksporteventyr indgik vi et samarbejde med en international partner. Der blev produceret og distribueret et målrettet, engelsksproget videoindslag, hvilket sikrede dækning hos udenlandske nyhedsmedier.
SoMe-management
Vi overtog styringen af hele det digitale økosystem, herunder Instagram, Facebook, TikTok, YouTube og LinkedIn for både AHA Creations og Aqua the Musical.
Influencer-spor & Community Building
Gennem udarbejdelsen af en dedikeret Community Guide og en selektiv proces for influencer-samarbejder ønsker vi at sikre, at brandets stemme forbliver autentisk og når ud til de rigtige målgrupper i Danmark og resten af verden.
Datadrevet annoncering
Vi etablerede et professionelt setup på tværs af Meta, Google og TikTok Ads for at sikre maksimal rækkevidde og præcis målretning i den kritiske lanceringsfase.
Performance Tracking
Løbende overvågning af engagement og konverteringsdata via de tilknyttede SoMe- og annoncekonti.
Resultater
Nyheden alene resulterede i over 100 nationale omtaler til en værdi af over 2,5 millioner kroner i annonceomkostninger. Omtalerne, der talte dagblade, online radio og tv, fik et reach på knap 13 millioner.
Nyheden gik desuden verden rundt og blev en historie på kommercielle markeder, på førende teatersites samt nyhedskanaler som CNN.
Historien endte med at blive det globale og ambitiøse eksportnarrativ, som cementerede produktionen som et internationalt kulturfænomen.
Hertil oprettede vi alle SoMe-kanaler for Aqua The Musical og Youtube for AHA Creations og fik på 4 måneder opbygget et community fra 0 til 5.000+ følgere repræsenteret fra hele verden.
Fotos: Gudmund Thai
Udforsk flere cases

Heartland

Dansk Folkehjælp

Knuthenborg Safaripark

Den Sidste Viking

Askepot – The Musical

Pigen Med Nålen

Odense Kommune

Forskningens Døgn

Bodilprisen

X Factor

H.C. Andersens Hus og Odense

Grøn

Roskilde Airshow

AQUA

Hofteatret


