Bodilprisen: 360-graders totalproducent af Danmarks ældste filmpris gennem to årtier.
Opgaven
Bodilprisen er landets ældste og mest prestigefyldte filmpris, men bag den store aften, hvor de ikoniske mælkehvide porcelænsfigurer uddeles, ligger et enormt arbejde – nærmest et maskineri. Siden 2007 har foreningen Danske Filmkritikere betroet HAVE Kommunikation med det fulde ansvar for prisuddelingen.
Opgaven er hvert år kompleks: Vi skal ikke blot sikre den rette PR-indsats, men fungere som den centrale og afgørende motor, der driver alt lige fra det økonomiske udgangspunkt, koordinering af den praktiske, teknisk afvikling til den kreative retning, sparring med vært(er), planlægning med nominerede, pressekampagnen, SoMe- og videoproduktion. Udfordringen er at hylde filmkunsten med den respekt, den fortjener, samtidig med at vi år efter år fornyer formatet, så det forbliver relevant for både branchen, de nominerede og publikum.
Løsningen
Som totalproducent gennem snart 20 år står vi bag hele showet fra start til slut. For Danske Filmkritikere betyder det, at de kan fokusere på deres kernefaglighed, mens vi løfter showet fra start til slut: fra idé til eksekvering.
Vi driver den økonomiske maskine gennem målrettet fundraising og sponsorpleje, mens vi sideløbende sikrer den overordnede kreative retning for showet. Vi fungerer som værternes støttepunkt, hvor vi bidrager med indhold og strategisk vejledning, der sikrer, at showets tone stemmer overens med prisens prestige. Denne koordinering skaber en rød tråd fra de første planlægningsmøder til selve live-afviklingen, hvor vi håndterer alt fra venue-logistik og teknisk personale til den komplekse seating af filmbranchens spydspidser.
Sideløbende med den fysiske produktion driver vi en intensiv PR-indsats, der placerer Bodilprisen øverst på dagsordenen i de nationale medier. Gennem en omfattende proaktiv presseindsats, en lind strøm af strategiske pressemeddelelser – fra offentliggørelsen af nominerede og værter til afsløringen af vinderne – samt en skarpt eksekveret rød løber på aftenen, opbygger vi en massiv medieinteresse, der kulminerer i omfattende dækning i dagblade, TV og radioprogrammer landet over.
For at understøtte denne synlighed ejer vi hele den visuelle værdikæde; vores content-team producerer alt fra de officielle værtsfotos til showets visuelle hjerte i form af den årlige intro-kavalkade og de nøje udvalgte nomineringsvideoer og særpris-videoer.
Resultater
Vores langvarige partnerskab med Danske Filmkritikere har sikret Bodilprisen som professionel, moderne og økonomisk bæredygtig kulturinstitution.
Ved at integrere PR, event-management og content-produktion i én samlet løsning, opnår vi hvert år en massiv eksponering, der kan måles med reach på adskillige millioner læsere og seere på tværs af traditionelle og sociale medier. Resultatet er en vellykket fejring af filmkunsten og en af filmbranchens største events, hvor den tekniske eksekvering og den kreative fortælling går op i en højere enhed.
Bodilprisen er det ultimative bevis på HAVE Kommunikations evne til at forene PR, events, content, produktion og kreativitet i én samlet løsning, der år efter år sætter dansk film og kulturliv på dagsordenen.
Fotos: Lasse Lagoni
Udforsk flere cases

Hofteatret

Grøn

X Factor

Roskilde Airshow

Knuthenborg Safaripark

Bodilprisen

Årets Reumert

Dansk Folkehjælp

Heartland

H.C. Andersens Hus og Odense

Forskningens Døgn

Pigen Med Nålen

Askepot – The Musical

AQUA

Den Sidste Viking


