Grøn. 40 år med plads til forskelle.
Opgaven
I 1983 rullede den allerførste grønne karavane ud på de danske landeveje med en vision om at skabe en fest, der gør en forskel. I 00’erne var vi med på turnéen for første gang, og det er vi fortsat den dag i dag. Gennem alle årene har opgaven været den samme: At fortælle historien om det unikke samarbejde mellem Tuborg og Muskelsvindfonden, der har formået at opbygge en uundværlig kulturinstitution, som på samme tid er en nostalgisk tradition og et relevant samlingspunkt for både det trofaste publikum og nye festivalgæster i hele landet. Alt sammen til gavn for mennesker med muskelsvind og deres pårørende.
Løsningen
Hvert år definerer vi fire strategiske kernefortællinger i vores PR-strategi, som vi bruger som pejlemærke for kampagnen. Det gør vi for at sikre, at vi fanger aktuelle dagsordener og tematikker, som Grøn kan tale troværdigt ind i. Det kan både være emner, som fylder på et større samfundsmæssigt plan – eksempelvis da vi skulle genintroducere festivalkulturen efter to års coronapause – eller mere specifikt om Grøn som institution – fx det store 40 års jubilæum i 2023, hvor vi kunne fortælle om festivalens betydning gennem fire årtier. For at sikre maksimal omtale i den første fase arbejder vi altid med en “dryp-strategi”, hvor vi over en måned offentliggør artisterne i par. Centralt i indsatsen står også aktiveringen af personlige fortællinger fra “kræwet” (de frivillige) og Muskelsvindfonden for at konkretisere den sociale bæredygtighed og det unikke fællesskab, som er Grøns DNA. Og så har vi altid et stort fokus på at producere indhold til artisternes egne kanaler for at sikre en autentisk og værdifuld synlighed direkte hos målgruppen.
Resultater
Efter coronapandemien har interessen for Grøn for alvor taget fart, og vi har oplevet eksplosiv vækst i medieomtalen – fra cirka 800 presseklip i 2022 og cirka 1.500 presseklip i 2023 og 2024, nåede vi hele 3.000 presseklip i 2025. Det falder sammen med, at hele turnéen for første gang nogensinde kunne melde udsolgt i 2023 – en bedrift, som er blevet gentaget med stigende hastighed i de efterfølgende år. I alt når pressekampagnen for Grøn næsten 500 mio. i reach og en estimeret annonceværdi på over 100 mio. kroner.
Fotos: Morten Rygaard, Jakob Boserup, Grøn
Udforsk flere cases

Roskilde Airshow

Årets Reumert

X Factor

Grøn

Dansk Folkehjælp

AQUA

Heartland

Den Sidste Viking

Knuthenborg Safaripark

Bodilprisen

Hofteatret

Snedronningen

Pigen Med Nålen

Askepot – The Musical

Odense Kommune

Forskningens Døgn


