Snedronningen. Hvordan sikrer man et 180 år gammelt eventyr landsdækkende mediebevågenhed?
Opgaven
Det Kongelige Teater producerer hvert andet år en spektakulær udendørs teaterforestilling i en størrelsesorden, der gør den til Nordeuropas største.
Produktionen opsættes som premiere i Dyrehaven nord for København og året efter genopsættes den på Moesgaard uden for Aarhus. Vores opgave bestod i at udvikle en strategisk pressekampagne for 2025/2026-forestillingen Snedronningen, der både kunne positionere forestillingen som en storslået national kulturbegivenhed og sikre lokal relevans og medieinteresse, når produktionen året efter flyttede til Østjylland.
Udover at positionere Snedronningen som en spektakulær forestilling for hele familien i en eventyrlig kulisse var målet samtidig at understøtte Det Kongelige Teaters position som Danmarks nationale scene og landets største kulturinstitution.
Løsningen
Med to identiske forestillinger på forskellige lokationer fordelt over to år udarbejdede vi en todelt pressestrategi, der kunne bære begge opsætninger.
For at sætte scenen for premieren i Dyrehaven i 2025 og bygge et solidt fundament for det langstrakte pressearbejde, lavede vi en lanceringsstrategi med mange nedslagspunkter. Med afsæt i Snedronningens unikke omstændigheder (herunder Mille Lehfeldt i titelrollen, Nordeuropas største udendørsforestilling, et anerkendt og folkekært eventyr gendigtet af Kim Fupz Aakeson og Det Kongelige Teater som producent) sikrede vi bred eksponering gennem et mediemix af landsdækkende dagblade, tv- og radiostationer samt magasiner. Dette for at sikre en tværmediel synergi, der kunne styrke hovedbudskaberne og nå ud til mange forskellige målgrupper op til premieren. I samarbejde med Det Kongelige Teaters presseansvarlige inviterede vi desuden anmeldere fra nationale medier, som kunne fasteholde momentum gennem første spilleperiode og helt ind til repremieren året efter.
I 2026 flyttede Snedronningen nemlig kulisse, og skulle genopsættes i Moesgaards ikoniske grønne areal. Her bestod opgaven nu i at genaktualisere forestillingen i det østjyske. Derfor målrettede vi presseindsatsen mod regionale og lokale medier i og omkring Aarhus. For at sikre den lokale forankring blev de mere end 50 frivillige lokale statister en central del af fortællingen. Gennem lokale interviewvinkler, regionale nyhedshistorier og tv- og radioindslag skabte vi nærhed omkring en forestilling i stor skala og gjorde den nationale kulturproduktion lokal og relevant.
Resultater
Snedronningen fik mere end 55 unikke omtaler på tværs af nationale og regionale medier. Heriblandt resulterede indsatsen i syv tv-indslag i medier som Go’ Morgen Danmark og TV2 News, ti udkomster i nationale dagblade som Berlingske og Kristeligt Dagblad, syv portrætter i magasiner som SØNDAG og Alt For Damerne samt mere end 30 udkomster i regionale medier som P4 Østjylland, TV2 Østjylland og Jyllands-Posten Aarhus.
Resultatet var en presseindsats, der både skabte national gennemslagskraft omkring Snedronningen som stor kultur- og familieoplevelse og sikrede lokal forankring, da forestillingen rykkede fra Dyrehaven til Moesgaard.
Fotos: Camilla Winther, Klaus Vedfelt / Det Kongelige Teater
Udforsk flere cases

Grøn

Hofteatret

X Factor

Forskningens Døgn

Den Sidste Viking

Roskilde Airshow

Dansk Folkehjælp

H.C. Andersens Hus og Odense

AQUA

Pigen Med Nålen

Askepot – The Musical

Odense Kommune

Bodilprisen

Snedronningen

Årets Reumert

Knuthenborg Safaripark


