Hofteatret. Genåbning af et kulturhistorisk fyrtårn med royal glans, national pressedækning og digital storytelling
Opgaven
I 2021 stod Hofteatret, en af Danmarks ældste og mest unikke kulturinstitutioner, over for en omfattende og nødvendig restaurering. Det betød, at huset måtte gennemgå en længere periode med lukkede døre.
Vores opgave var todelt: For det første skulle den langvarige nedlukning vendes til en strategisk anledning til at formidle teatrets 250-årige historie og de mange fund, der dukkede op under restaureringen. For det andet skulle der opbygges et massivt momentum frem mod en genåbning i 2026.
Ambitionen var dermed både at sikre en stærk, folkelig forankring og opmærksomhed samt at planlægge og eksekvere et eksklusivt VIP-åbningsarrangement med deltagelse af Kongehuset, fonde og centrale interessenter.
Løsningen
Vi udviklede og eksekverede en helhedsorienteret kommunikationsstrategi, der strakte sig over hele restaureringsperioden og kulminerede i genåbningen I januar 2026. Indsatsen kombinerede indholdsproduktion, en proaktiv presseindsats samt et eksklusivt åbningsarrangement med deltagelse af H.M. Dronning Mary og H.M. Dronning Margrethe.
Indholdsproduktion
Nedlukningen blev brugt som et unikt vindue til formidling. Gennem Hofteatrets egne kanaler gav vi offentligheden adgang til de lukkede rum. Vi producerede fem dokumentaristiske videoer, der fulgte hele processen tæt fra rå byggeplads til det færdige resultat med fokus på visionerne og de historiske kuriositeter, der kom frem i lyset.
Proaktiv presseindsats
Op til selve genåbningen intensiverede vi pressearbejdet for at sikre national opmærksomhed. Vi tilrettelagde og eksekverede en omfattende interview-række med Hofteatrets direktør. Ligeledes koordinerede vi med anmeldere, både til at anmelde Hofteatrets udstilling, men også til at modtage og anmelde et læseeksemplar af bogen Hofteatret – før, nu og for fremtiden, der udkom i forbindelse med genåbningen.
Royalt åbningsarrangement
Da dørene endelig åbnede i 2026, stod vi for konceptualiseringen, planlægningen og afvikling af det eksklusive åbningsarrangement. Aftenen blev kurateret som en helhedsoplevelse med taler, scenekunst og eksklusive omvisninger med deltagelse af H.M. Dronning Mary og H.M. Dronning Margrethe samt fonde og ministre. Vi stod for al kontakt til Kongehuset og interessenter, og håndterede desuden den talstærke reportagepresse under arrangementet.
Outdoor-kampagne
Sideløbende med det officielle arrangement rullede vi en outdoor-kampagne ud i gadebilledet for at fortælle københavnerne, at deres historiske teater endelig var vågnet af sin dvale og klar til at tage imod dem.
Resultater
Genåbningen af Hofteatret blev en værdig, højt profileret iscenesættelse af et af Danmarks mest særlige kulturhistoriske rum. Ved at binde den løbende digitale fortælling sammen med en landsdækkende presseindsats samt en storstilet eksklusiv åbning med royal deltagelse, lykkedes det at forvandle lukkede døre til en national begivenhed.
Kombinationen af vores erfaing med strategisk kommunikation, massiv pressedækning og eventafvikling sikrede ikke blot stor synlighed og stærke relationer til teatrets vigtigste interessenter og fonde – den gjorde også offentligheden og publikum opmærksom på, at en af Danmarks ældste og mest unikke kulturinstitutioner nu igen kunne opleves med egne øjne.
Fotos: Tine Bek, Teatermuseet i Hofteatret
Udforsk flere cases

AQUA

Forskningens Døgn

Årets Reumert

Odense Kommune

Den Sidste Viking

X Factor

Hofteatret

Heartland

Bodilprisen

Askepot – The Musical

Dansk Folkehjælp

Pigen Med Nålen

H.C. Andersens Hus og Odense

Grøn

Knuthenborg Safaripark


